# Teknisk rådgivning i forbindelse med separatkloakering i Vissenbjerg, Bred og Skalbjerg (Genudbud)

- **Source:** TED · `396427-2026`
- **Buyer:** Assens Spildevand A/S
- **Published:** 2026-06-10
- **Deadline:** 2026-07-10
- **Estimated value:** 13,000,000 DKK
- **CPV codes:** 71000000, 71247000, 71312000, 71320000, 71520000
- **NUTS codes:** DK031, DNK
- **Notice type:** cn-standard / 16

## Description

Assens Spildevand A/S (herefter ”Bygherre”) har jf. Assens Kommunes Spildevandsplan 2018-2027 en strategi om at centralisere spildevandsrensningen i ét større renseanlæg i Assens. I den forbindelse skal der bl.a. gennemføres separatkloakering af ca. 750 ejendomme i byerne Vissenbjerg, Bred og Skalbjerg (”Projektet”). Byerne har i dag udfordringer med oversvømmelser fra både kraftig regn og i nogle områder højtstående grundvand, og serviceniveauet for regnvand på terræn kan generelt ikke overholdes. I de dele af byerne, der i dag er fælleskloakeret, skal der etableres et robust separatkloakeret afløbssystem, der både kan håndtere regn- og spildevand. Derudover forventes det, at der skal håndteres terrænnært grundvand i flere områder. Løsning til håndtering af terrænnært grundvand skal etableres samtidigt med etableringen af kloaksystemet. Formålet med Projektet er at etablere et robust og fremtidssikret afløbssystem i Vissenbjerg, Bred og Skalbjerg gennem: - Separering af fællessystemerne. - Forbedret håndtering af regnvand i overensstemmelse med serviceniveauet, herunder udvidelse af 2 eksisterende regnvandsbassiner og etablering af 21 nye bassiner (10 våde, 8 tørre og 3 rørbassiner/underjordiske magasiner). - Håndtering af terrænnært grundvand, hvor det i udpegede områder kan konstateres at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. - Forberedelse af spildevandssystemet til, at det senere kan pumpes videre til Assens Centrale Renseanlæg. Den udbudte kontrakt omfatter teknisk rådgiverbistand i forbindelse med realiseringen af Projektet. Rådgivers bistand forventes primært at omfatte følgende: - Udarbejdelse af dispositionsforslag. - Udarbejdelse af hovedprojekt og entrepriseudbud - Byggeledelse, sikkerhedskoordinering, tilsyn og afslutning. Bygherre har ikke opdelt den udbudte kontrakt i delkontrakter, idet Bygherre vurderer, at en sådan opdeling vil medføre en række uhensigtsmæssige tekniske, juridiske og praktiske grænseflader med deraf følgende risiko for forøgede transaktionsomkostninger og risikoeksponering for Bygherre.

## Original notice

https://ted.europa.eu/da/notice/-/detail/396427-2026
