# Markedsdialog vedrørende kommende udbud af buskørsel (Bus27)

- **Source:** udbud_dk · `d906b956-5501-472e-a821-91da369d8711`
- **Buyer:** Nordjyllands Trafikselskab
- **Published:** 2026-06-10
- **Deadline:** —
- **Estimated value:** 69,000,000 DKK
- **CPV codes:** 60112000
- **NUTS codes:** DK050
- **Notice type:** pin-only / DKE0

## Description

NT forbereder et kommende udbud af almindelig rutekørsel (Bus27) med forventet offentliggørelse i januar 2027. Udbuddet vil omfatte lokalruter i Nordjylland og gennemføres som kontraktkørsel med forventet driftsstart i sommeren/efteråret 2027. 

Som led i forberedelsen gennemfører NT en markedsdialog med henblik på at indhente input fra markedet til brug for færdiggørelsen af udbudsmaterialet. Dialogen skal bidrage til at kvalificere krav, kontraktvilkår og øvrige rammer.

Dialogens indhold
Markedsdialogen tager udgangspunkt i et dialogoplæg, hvor NT bl.a. ønsker markedets input til:
- forhold med betydning for prissætning og effektiv ressourceudnyttelse
- håndtering af fleksible kørselsløsninger i kontraktperioden
- organisering og ansvar for IT-løsninger i busser
- krav til kameraovervågning og databeskyttelse
- muligheder og udfordringer i den grønne omstilling af lokalruter

Deltagelse og svarform
Der er mulighed for at deltage i markedsdialogen ved enten at deltage i et dialogmøde, fremsendelse af en skriftlig besvarelse eller en kombination heraf.
Alle input behandles på lige vilkår og indgår i det samlede grundlag for det videre arbejde.

Ved tilmelding bedes det oplyst
- hvilken deltagelsesform der ønskes (dialogmøde, skriftlig besvarelse eller begge)
- om en eventuel skriftlig besvarelse må danne grundlag for opfølgende dialog

Praktisk information
Invitation samt dialogoplæg kan hentes her: 
https://www.ntrejse.dk/bus27-udbudsside

Frister
- Frist for tilkendegivelse af deltagelse i dialogmøde: 17. juni 2026
- Forventet afholdelse af dialogmøder: uge 26–27 2026
- Frist for indsendelse af skriftlige bidrag: 3. juli 2026
Bidrag modtaget efter fristen vil som udgangspunkt ikke indgå i det videre arbejde.

Tilmelding til dialogmøde samt fremsendelse af skriftlige bidrag sker via e-mail til:
ntkm@ntmail.dk samt sbj@ntmail.dk. I emnefelt bedes angivet: “Markedsdialog – Bus27”

Afsluttende bemærkninger
Markedsdialogen gennemføres i overensstemmelse med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. Deltagelse er ikke en forudsætning for at kunne afgive tilbud i det efterfølgende udbud, og dialogen er ikke bindende for parterne.
