# Tinghøj Beholderanlæg. VTI010 - Byggeri- og anlæg

- **Source:** TED · `686858-2024`
- **Buyer:** HOFOR Vand København A/S
- **Published:** 2024-11-12
- **Deadline:** —
- **Estimated value:** 650,000,000 DKK
- **CPV codes:** 45000000, 45100000, 45110000, 45111000, 45111100, 45111291, 45112400, 45112600, 45113000, 45212350, 45212352, 45223000, 45223220, 45223500, 45223822, 45231110, 45231300, 45232000, 45232100, 45232153, 45232154, 45232411, 45232450, 45233200, 45260000, 45262300, 45262310, 45262311, 45300000
- **Place-of-performance NUTS:** DK012, DNK
- **Buyer-address NUTS:** —
- **Notice type:** cn-standard / 17

## Procedure details

Source lists may span several lots; list positions do not establish relationships.

### Procedure Types

- neg-w-call

### Award Criterion Names

- Pris
- Organisation og bemanding
- Opgavens løsning
- Arbejdsmiljø

### Award Criterion Descriptions

- Prisen (tilbudssummen), svarer til den totale sum som fremkommer fra tilbudslisten. Tilbudslisten består af stipulerede mængder, hvor de bydende skal angive tilbudt kostpris og dækningsgrad (%) som entreprenøren er berettiget til. For ydelser der ikke kan detaljeres, på nuværende stade er der angivet en skønnet omkostning (uden dækningsbidrag), hvor der de bydende skal angive tilbudt dækningsgrad (%). Prisen fremkommer som den totale sum af enhedspriser/timepriser multipliceret med de tilhørende mængder og dækningsgrader (og heraf følgende dækningsbidrag) samt øvrige omkostninger multipliceret med de tilhørende dækningsgrader (og heraf følgende dækningsbidrag).
- Tilbuddet vedlægges en beskrivelse af den valgte organisering med tilhørende organisationsplan. Af beskrivelse og organisationsplan skal de tilbudte nøglemedarbejdere fremgå med angivelse af navn samt rolle i projektet. Der skal vedlægges organisationsplan og beskrivelse for de to faser i projektforløbet; Fase 1: Samprojektering og Fase 2: Udførelse. Ved vurdering af underkriteriet ”Organisering” vil HOFOR lægge positiv vægt på følgende: • Organiseringen understøtter ambitionen om et udviklende og værdiskabende samarbejde gennem hele projektforløbet. • Organiseringen er sammensat så det tilbudte hold af nøglemedarbejdere komplimenterer hinanden ift. såvel faglige som personlige kompetencer. • Organiseringen er sammensat så den underbygger ønsket om agilitet, robusthed og beslutningsdygtighed. Der lægges herunder vægt på en klar ansvarsfordeling generelt, men særligt ift. underentreprenører og grænseflader. • Organiseringen har beslutningsmandat / prokura samt faglige / personlige kompetencer til at kunne indgå løsningsorienteret til at gennemføre succesfuldt forløb af såvel fase 1 som fase 2 af partneringsamarbejdet. Der lægges herunder vægt på at det er tydeligt hvordan organisationens opbygning og kompetencer understøtter de metoder og processer der tilbydes og beskrives under ”Opgavens løsning” (henvisning) under hele projektforløbet. Det bør som minimum fremgå hvordan HOFORs ambitioner for partneringsamarbejde, bæredygtighed, kvalitet, digitalisering og arbejdsmiljø understøttes af og integreres i organisationen. • Organiseringen er sammensat for at opnå kontinuitet og videndeling igennem hele projektet herunder og mellem Fase 1: Samprojektering og Fase 2: Udførelse, så det sikres at viden føres videre og fremdriften fastholdes. Bemanding Ved vurderingen af underkriteriet ”Bemanding” vil HOFOR lægge vægt på følgende: • Kvaliteten af den tilbudte bemanding i henhold de nedenfor angivne forventninger til de 10 tilbudte nøglepersoner beskrevet nærmere under CV01-CV10. • Ved vurderingen af Projektlederen/CV01 vil der tillige blive lagt vægt på at den afgivne information i CV01 understøttes ved et kort interview (ca. 20 min.) af Projektlederen på forhandlingsmødet. Interviewet gennemføres af HOFOR med overværelse af ekstern tilknyttet ressource med dokumenteret kompetence indenfor organisationspsykologi og konflikthåndtering el.lign., der bistår i den objektive evaluering. Observationer under interviewet, der understøtter og bekræfter opfyldelsen af kravene til CV01 vil medføre fastholdelsen af en positiv evaluering. Omvendt vil et interview, der indikerer afvigelser fra det tilbudte CV01 vægte negativt. • Ved interviewet forventes Projektlederen at give en kort præsentation af sig selv med fokus på erfaringer og ambitioner for opbygning af samarbejde. Der lægges i vurderingen vægt på at der svares ærligt og med forståelse for opgaven og samarbejdsformen. Projektlederen vil blive bedt om at beskrive egne erfaringer med værdiskabende løsning af konflikter samt egne stærke og svage sider. Der skal vedlægges CV’er på nedenstående nøglemedarbejdere. Den indbyrdes procentuelle vægtning af underkriteriet ”Bemanding” fremgår i parentes. • CV01 Projektleder (20%) • CV02 Produktionsleder betonkonstruktioner (15%) • CV03 Produktionsleder nedrivning (15%) • CV04 Produktionsleder anlægsarbejder og ledninger i jord (15%) • CV05 Sikkerhedsleder (10 %) • CV06 BIM – og IKT ansvarlig (5%) • CV07 Planlægger (5%) • CV08 Costmanager (5%) • CV09 Bæredygtighedsleder (5%) • CV10 Ledelsesrepræsentant / Sagsansvarlig (5%) Ét CV må max. fylde 3 A4 sider, ved eventuelt flere sider vil kun de 3 første sider indgå i evalueringen. Af CV’erne skal som minimum fremgå: • Uddannelse og anciennitet • Relevant efteruddannelse • Rolle i den tilbudte organisation Det vægtes positivt at de tilbudte nøglemedarbejderes personlige kompetencer og erfaringer matcher partneringforløbet, den tilhørende samarbejdsform og understøtter HOFORs ambitioner om et tæt og tillidsfuldt samarbejde med det samlede projekt i fokus. Ligeledes vægtes det positivt at CV’erne afspejler stor faglighed og erfaring på det område de dækker og at det tydeligt fremgår, at de tilbudte nøglemedarbejdere har både den rette uddannelse, anciennitet og erfaring samt kendskab til forsyningsområdet. Nøglemedarbejderne skal kunne tale og skrive dansk og være til rådighed i hele projektforløbet. Der skal oplyses mindst 1 og gerne flere reference-projekter på CV’et, hvor nøglemedarbejderen har bestridt en lignende rolle. For nærmere beskrivelse af krav til CVér henvises til Udbudsbetingelserne. Case På forhandlingsmødet skal den bydendes nøglemedarbejdere løse en case, som vil indgå i evalueringen. Følgende nøglepersoner skal samarbejde om at løse casen: • CV01 Projektleder. • CV02 Produktionsleder betonkonstruktioner • CV03 Produktionsleder nedrivning • CV04 Produktionsleder anlæg og ledninger i jord • CV05 Sikkerhedsleder • CV10 Ledelsesrepræsentant / sagsansvarlig Den stillede case vil blive givet på forhandlingsmødet og skal løses umiddelbart efter. Der er ikke behov for hjælpemidler og/eller kompetencer udover dem der er anført i afsnit 6.1.2. Casen skal løses i fællesskab og der afsættes 60 minutter til gruppens arbejde med opgaven. Herefter er afsat 20 minutter til en præsentation af gruppens resultat. Efter HOFORs evaluering af casen er afsat 20 minutter til feedback og gruppens refleksion. Under løsning af casen vil bedømmelsesudvalget (projektchef, projektleder, udbudskonsulent, udbudsjurist) være til stede. Herudover vil der være minimum én til stede med dokumenteret kompetence indenfor organisationspsykologi og konflikthåndtering, som bidrager til objektivt at vurdere gruppens evne til at samarbejde. For nærmere beskrivelse af hvilke elementer af casen der vægtes positivt ved evalueringen henvises til Udbudsbetingelserne.
- Beskrivelsen skal omfatte de to faser i projektforløbet; Fase 1: Samprojektering og Fase 2: Udførelse. For elementer der vil vægte positivt ved evalueringen henvises til Udbudsbetingelserne. De enkelte underkriterier der vil indgå ved evalueringen af tilbuddet, fremgår af de følgende afsnit. Arbejdets planlægning Der ønskes en beskrivelse af hvordan tilbudsgiver vil byde ind i arbejdets planlægning både i fase 1 og 2. Beskrivelsen bør som minimum omfatte entreprenørens tilgang til arbejde med risikostyring, tidsplanlægning og logistik samt kvalitet og bygbarhed i begge faser. Samarbejde Der ønskes en beskrivelse af hvordan entreprenøren vil indgå i samarbejdet med rådgiver, de øvrige storentrepriser og HOFOR. Økonomistyring Der ønskes en beskrivelse af hvordan tilbudsgiver vil bidrage til økonomistyringen gennem hele projektet. For fase 1 ønskes en beskrivelse af hvordan tilbudsgiver vil gennemføre kalkulation med åbne bøger i takt med projekteringen, og hvordan tilbudsgiver kan bidrage til at sikre at der ved afslutning af fase 1 kan indgås en targetprisaftale. For fase 2 (udførelsesfasen) ønskes en beskrivelse af hvordan tilbudsgiver vil gennemføre den løbende opfølgning på økonomien. Beskrivelsen bør som minimum omfatte proces og metode for mængdeopgørelser, opfølgning på forventede omkostninger for den samlede storentreprise, ændringshåndtering samt afrapportering. Bæredygtighed Der ønskes en beskrivelse af hvordan tilbudsgiver vil bidrage til opnåelse af HOFORs vision for bæredygtighed.
- Beskrivelsen bør omfatte tilbudsgivers tilgang til arbejdet med arbejdsmiljø i fase 1: samprojektering og under fase 2: udførelse. Der vil vægte positivt at: - entreprenøren i sin beskrivelse redegør for hvordan dennes praktiske erfaring bringes i spil i fase 1. - beskrivelsen indeholder konkrete eksempler på værktøjer der anvendes til at forudse og afværge farlige situationer på byggepladsen. - der gives forslag til metoder / værktøjer der kan sikre en åben og systematisk tilgang til analyse, vidensdeling og erfaringsopsamling for hændelser (arbejdsulykker, nærved ulykker og observationer). - entreprenøren beskriver hvordan der føres ensartet og systematisk tilsyn, stilles interne krav om forbedringer indenfor arbejdsmiljø, følges op på kravenes efterlevelse, samt om nødvendigt iværksætte sanktioner overfor egne ansatte eller underentreprenører. - entreprenøren kan beskrive konkrete tiltag til nudging af de udførende håndværkere herunder underentreprenører der vil blive anvendt for at højne arbejdsmiljøet under udførelsen. - beskrivelsen indeholder forslag til hvordan der sikres et godt samarbejde med de øvrige storentreprenører og med byggeledelsen for at få en god og sund arbejdsmiljøkultur og et godt sikkerhedsklima på byggepladsen.

### Options

- Ingen

### Submission Urls

- https://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=416755&B=

## Description

Tinghøj beholderanlæg er HOFORs største beholderanlæg for drikkevand. Beholderanlægget er gammelt og nedslidt hvorfor HOFOR har brug for at få nybygget et moderne beholderanlæg i beton med et samlet nettovolumen på 225.000 m3 der opfylder nutidens krav til bl.a. drikkevandssikkerhed (DDS), forsyningssikkerhed og arbejdsmiljø samt sikrer den langsigtede stabile forsyning af drikkevand i HOFORs forsyningsområde. Formålet med projektet er derfor at nybygge Tinghøj beholderanlæg så ovenstående krav sikres opfyldt og at hele anlægget indenfor ”hegnet” afleveres med længst mulig restlevetid, så der ikke vil være behov for yderligere renoveringsopgaver på anlægget indenfor de næste mange år. Entreprisen omfatter nedrivning af eksisterende betonbeholdere med samlet kapacitet på 108.000 m3 inkl. tilhørende jordarbejde og miljøsanering, nedrivning af eksisterende ledningsanlæg for dræn og transmissionsledninger for drikkevand, etablering af nye betonbeholdere med en samlet kapacitet på 162.000 m3 inkl. tilhørende jord- og lukningsarbejde, etablering af nye ledningsanlæg i jord for afvanding, dræn og transmissionsledninger for drikkevand, landskabsarbejder, anlæggelse og reetablering af veje, etablering af mandskabsfaciliteter og mindre servicebygninger. Anlægget skal være i drift i hele anlægsperioden. Projektet gennemføres i sen partnering, hvor projektet udbydes på baggrund af dispositionsforslag som HOFOR og rådgiver (COWI) har udarbejdet. Sideløbende med udbud og kontraktindgåelse udarbejder HOFOR og rådgiver projektforslag, der vil danne grundlag for onboarding af entreprenørerne. Herefter vil entreprenørerne indgå i projektet ved udarbejdelse af hovedprojekt (udbudsprojekt) og fastlæggelse af targetpris mv.

## Original notice

https://ted.europa.eu/da/notice/-/detail/686858-2024
