# Fælledby - daginstitution - totalentreprise

- **Source:** TED · `758227-2024`
- **Buyer:** Københavns Kommune
- **Published:** 2024-12-11
- **Deadline:** 2025-04-01
- **Estimated value:** 55,000,000 DKK
- **CPV codes:** 45000000, 71221000, 71311000, 45214100, 45112723, 45210000, 71000000, 71200000, 71300000, 71400000
- **Place-of-performance NUTS:** DK011, DNK
- **Buyer-address NUTS:** —
- **Notice type:** cn-standard / 16

## Procedure details

Source lists may span several lots; list positions do not establish relationships.

### Procedure Types

- neg-w-call

### Award Criterion Names

- Prisen er ikke det eneste tildelingskriterium og alle kriterier er udelukkende anført i udbudsdokumenterne
- Organisation og CV’er
- Proces

### Award Criterion Descriptions

- Ved underkriteriet ”Pris” forstås tilbudsgiverens samlede tilbudspris i henhold til tilbudslisten. Besvarelsen bør indeholde: Udfyldt og underskrevet tilbudsliste Tilbudsgiver gøres opmærksom på, at der indgår optioner, som fremgår af tilbudslisten. Pris for optioner indgår i tilbudsevaluering, idet der vurderes på samlet pris inklusive optioner. Optioner, der ikke udløses ved kontraktindgåelse, vil udgå af endelig kontraktsum, men vil kunne udløses senere under byggesagen. Ved vurderingen lægges der vægt på den samlede tilbudssum.
- Ved underkriteriet ‘Organisation’ forstås tilbudsgivers beskrivelse af den tilbudte organisation, herunder begrundelse for valget af den tilbudte projektorganisation, samt argumentation for den valgte opgave- og ansvarsfordeling set i forhold til det konkrete projekt. Beskrivelse af hvordan de tilbudte medarbejderes roller, ansvarsområder og kompetencer bringes i anvendelse under projekteringen og ikke mindst i udførelsen. Besvarelsen bør indeholde en redegørelse af følgende: Beskrivelse af tilbudsgivers organisation (maks. 3 A4-sider ekskl. illustration, diagrammer o. lign.). Et Organisationsdiagram, der viser hvorledes tilbudsgiver organiserer opgaven og kommunikerer, herunder kommunikationsveje til Ordregiver. Ansvar ift. samarbejdsorganisationen mellem Ordregiver og Totalentreprenøren og ikke mindst rådgiverne. CV’er på følgende nøglepersoner (maks. 1. A4-side pr. cv). Totalentreprenørens projektansvarlige (Den person, som følger projektet i det daglige, og som bygherren kommunikerer med). Projekteringsleder Projektleder for arkitektteamet Projektleder for ingeniørteamet Byggeleder (Den person som dagligt er på pladsen, som har prokura til at tage beslutninger). CV’erne bør indeholde følgende: Tydelig angivelse af nøglepersonens tiltænkte rolle/funktion for projektet Beskrivelse af medarbejderens kompetencer (uddannelse, erfaring mm.) af relevans for rollen/funktionen som medarbejderen skal varetage på projektet. Angivelse af nøglepersonens væsentligste referenceprojekter. Referencerne bør være så detaljerede, at det giver mulighed for at bedømme nøglepersonens kompetencer i relation til projektet Det bemærkes, at en nøglefunktion kan bestrides af flere medarbejdere, ligesom en medarbejder kan bestride flere nøglefunktioner. Ved vurderingen af Organisation lægges der vægt på i hvor høj grad: Tilbudsgiver viser forståelse for den konkrete opgave og tilbyder en organisation, der er i besiddelse af kompetencer og erfaring inden for den aktuelle rolle, der underbygger og sandsynliggør, at organisationen kan gennemføre den udbudte opgave inden for tid, økonomi og kvalitet. Tilbudsgiver viser en proces for ressourceallokering og fastholdelse af den opbyggede projektviden i projektet f.eks. ved længere tids sygdom eller fravær. Det kan vises i form af beskrivelse og/eller illustration(er). Ved vurderingen af CV’er lægges der vægt på i hvor høj grad: De tilbudte nøglemedarbejdere har erfaring med tilsvarende opgaver som det udbudte, naturligvis inden for den konkrete rolle, nøglemedarbejderen skal besidde på projektet. De tilbudte nøglemedarbejdere fra entreprenøren har stærke kommunikationsevner. Har erfaring inden for totalentrepriser; herunder styring og samarbejde i en projekteringsproces. Der er sammenhæng mellem nøglemedarbejderes erfaring, rolle og placering i den tilbudte organisation. Underkriteriet vurderes ud fra den samlede besvarelse af CV’er og Organisation.
- Ved underkriteriet ’Proces’ forstås: En beskrivelse samt en tids- og procesplan der viser tilbudsgivers og dennes rådgiveres forståelse for de faser, processer og procedurer, der er behov for ved samarbejde med en offentlig bygherre, især i forhold til den konkrete myndighedsdialog, brugerinddragelsen og interessenthåndteringen. Ved ’Proces’ forstås ligeledes tilbudsgivers model for bearbejdning af optionerne ’Udviklingsprojekt - bæredygtighed’ og ‘Vandindsanlæg’. Besvarelsen bør indeholde en tids- og procesplan, herunder en redegørelse for, hvordan tilbudsgiveren agter at tilrettelægge følgende processer: Projektering, herunder håndtering og/eller inddragelse af interessenter, brugere, myndigheder og samarbejdspartnere. En konkret proces for dialog af lokalplankrav vedr. udearealer og dispensationsansøgning hos TMF. Kvalitetssikring og koordination med ordregiveren i forbindelse med faseskift. Tilbudsgivers model for bearbejdning af optionerne ‘Udviklingsprojekt - bæredygtighed’ og ‘Vandingsanlæg’ Udførelse, herunder aflevering 1-års gennemgang Ordregiver ser gerne, at besvarelsen ikke fylder mere end 4 A4-sider ekskl. illustrationer, diagrammer og lign. Ved vurderingen lægges der vægt på i hvor høj grad: Tilbudsgiver synliggør en konkret proces for dialog af lokalplankrav vedr. udearealer og dispensationsansøgning hos TMF. Tilbudsgiver forholder sig til koordinering af udearealerne og opfyldelse af designguiden med Fælledby. Tilbudsgiver forholder sig tydeligt og konkret til hvordan optionerne ’Udviklingsprojektet – bæredygtighed’ og ‘Vandindsanlæg’ skal gribes an som en integreret det af projekteringen og evt. udførelse. At der er sammenhæng mellem proces- og tidsplanen med relation til de udbudte faser. Underkriteriet vurderes ud fra den samlede besvarelse.

### Options

- Opgaven indeholder følgende større optioner: Udviklingsprojekt - bæredygtighed Som en del af projektet og tilbuddet ønskes der en indarbejdning af et udviklingsprojekt, der kan fremme bæredygtighed i byggeriet. Københavns Kommune har en overordnet vision om grøn omstilling hvad angår deres bygninger, både ved nyopførelser og renovering af eksisterende bygninger. Udviklingsprojektet omhandler afdækning af de muligheder, der er i projektet for at implementere biobaserede materialer som erstatning for traditionelle byggematerialer. Projektet skal afdække muligheder og begrænsninger samt det omfang, hvor det både økonomisk og miljøbelastningsmæssigt giver bedst mening at implementere biobaserede byggematerialer. Fokus skal være at undersøge alternative vægmaterialer, som for eksempel ler, der kan bidrage til at skabe en øget termisk masse til gavn for energi og indeklima. Miljøbelastningen skal udregnes for det konkrete byggeri fordelt på henholdsvis fundament, terrændæk, ydervægge, indervægge, tag og bærende system med både konventionelle og biobaserede konstruktioner. Dette vil give et overblik over, hvor CO2-besparelsespotentialet er størst og således vejlede i det mest effektive valg af materialer. Da det er en daginstitution, stilles der krav til holdbarhed af materialerne samt drift og vedligehold. Derfor skal de biobaserede materialers holdbarhed og modstandsdygtighed vurderes med udgangspunkt i daglig slitage. Analysen skal også håndtere andre risici, som for eksempel fugt. Udover at bidrage til en lavere miljøbelastning ses et potentiale i at byggeriet kan fungere som fyrtårn for biobaseret institutionsbyggeri. Der skal gøres brug af ”edutainment” ved at skabe små udstillingsvinduer i bygningen, der viser konstruktionernes kerne og indhold. Dette vil ikke kun være en oplevelse for børnene, men også inspirere forældre og besøgende, der kommer i institutionen. Det er bygherrens forventning, at dette udviklingsprojekt bliver en integreret del af dispositionsforslagsfasen, hvor muligheden for at bruge biobaserede materialer skal undersøges. Hvis det viser sig, at dette er en mulighed, skal dette indarbejdes i projektforslaget og udførselsprojektet. Hvis det efter dispositionsforslaget viser sig, at dette projekt af forskellige årsager ikke kan anvende biobaserede materialer, skal udviklingsprojektet ikke forfølges i de følgende projekteringsfaser. Københavns Kommune har med udviklingsprojektet ambitioner om at skabe en model for afviklingen af lignende udviklingsprojekter på kommunale byggerier. ByK ønsker en beskrevet proces for udviklingsprojektet og forventer dialogmøder med entreprenøren og dennes rådgivere om mulige løsninger herunder økonomi, mulige leverandører og input om drift og vedligehold af eventuelle løsninger. Udviklingsprojektet og dets mulige forløb skal fremgå af totalentreprenørens tilbud. ByK´s maksimalramme for udviklingsprojektet er 850.000 kr. Vandingsanlæg Det er afgørende, at beplantningen på den nye legeplads kommer i god og sund vækst så plan og strategier for biodiversitet i området bliver overholdt. For at sikre rimelige vækstvilkår for alle nye beplantninger, herunder plantehøjbede, planteområder, grønne legekrat/pilehytter, vertikale beplantninger og lignende er det et krav, at der bliver etableret vandingssystem på området.  Vandingsanlægget udføres med manuel og automatisk afbrydelse. Afbrydelsen styres af timer og fortrådes med CTS for alarmvisning og ved fejl på magnetventil med tilbagekaldefunktion  Afbrydelsen af anlægget placeres frostfrit og alle dele af anlægget uden for bygning med konstant tryk udføres i rustfrit stål. Øvrige ledninger i jord som ikke udføres i stål, skal rottesikres  Anlægget skal kunne tømmes for vand inden vinteren, eventuelt med trykluft for den del der ikke har direkte adgang til den øvrige vandinstallation  Anlægget udføres med vandur for aflæsning af forbrug. Koordineres med KEID´s bygherrestandard  Anlægget skal overholde krav i henhold til gældende norm for vandinstallationer. Krav omfattter, men er ikke begrænset til hensyn til vandspild, frost, støj, skade på mennesker og bygningsdele, dimension, tilbageløbssikring, kondens, trykstød, gennemføringer, oversvømmelse, udskiftning, reparation, tæthed med mere  Anlægget udføres med siveslanger, så det samlede anlæg får en drift med mindst mulig brug af ressourcer  Antal og dimensionering af siveslangerne skal være tilpasset den pågældende beplantning  Siveslangerne skal være til professionel brug, være forsynede med indvendige membraner bag dryphuller og sikre et jævnt og ensartet vandtryk langs hele slangens længde. Slanger skal være af en type, der ikke kan trykkes flade, lave knæk og være vinterhårdføre. Siveslanger skal udlægges under dækbark i områder hvor dette er udlagt  Anlægget skal kunne driftes langs systemet, men må ikke være frit tilgængeligt for børnene. Dette for at undgå at slanger må fjernes fra plantebede Vandingsanlægget skal derudover leve op til Børne og Ungdomsforvaltningens funktionsprogram afsnit om vandingsanlæg (bilag 1). Det er et krav, at der indgår 2 års drift og pleje efter aflevering ifølge funktionsprogrammet. ByK´s makismalramme for vandingsanlægget er 280.000 kr.

### Submission Urls

- https://field.dalux.com/client/da-dk/public/tender/TID-37462

## Description

Opgaven omfatter projektering og opførelse af en ny daginstitution i totalentreprise ved det nye bykvarter Fælledby på Amager. Fælledby er placeret nord for Vejlands Alle på Amager Fælled, og er en ny bydel fordelt på tre nabolag; A, B og C. Den nye daginstitution er placeret i nabolag C, og er en vigtig del af den nye bydel, hvor Fælledens natur trækkes inde i byen og dermed stiller krav til institutionens arkitektoniske udtryk, områdets biodiversitet og udeområdernes udformning. Fælledby daginstitution har et bruttoetageareal på op til 1.550m² fordelt på 3,5 etager, og et udeareal på ca. 2.372m².

## Original notice

https://ted.europa.eu/da/notice/-/detail/758227-2024
