# Rammeaftale om juridisk rådgivning og bistand inden for entreprise- og udbudsretten

- **Source:** TED · `351400-2025`
- **Buyer:** Udviklingsselskabet By & Havn I/S
- **Published:** 2025-06-02
- **Deadline:** —
- **Estimated value:** 25,000,000 DKK
- **CPV codes:** 79100000, 79110000, 79111000, 79112000, 79140000
- **NUTS codes:** DK011, DNK
- **Notice type:** can-social / 33

## Description

Udviklingsselskabet By & Havn I/S har indgået en rammeaftale med to juridiske rådgivere i en kaskademodel vedr. juridisk rådgivning og bistand inden for retsområderne entrepriseret og udbudsret. For så vidt angår entrepriseret, skal de juridiske rådgivere kunne bistå By & Havn inden for alle områder af entrepriseretten, herunder bl.a. rådgivning om: i) tilrettelæggelse, udførelse og aflevering af entrepriseprojekter vedr. anlæg, byggeri og renovering af bygninger og anlæg på land­- og havnearealer, ii) udarbejdelse af entreprisekontrakter og rådgiverkontrakter iht. AB18, ABR18 og internationale standarder, herunder FIDIC, iii) myndighedsforhold, iv) bæredygtige og CO2­-reducerende hensyn i hhv. entreprise-­ og rådgiverkontrakter og v) konfliktløsning, herunder syn og skøn samt sager ved Voldgiftsnævnet og domstolene. For så vidt angår udbudsret, skal de juridiske rådgivere kunne bistå By & Havn inden for alle områder af udbudsretten, herunder bl.a. rådgivning om: i) tilrettelæggelse og udarbejdelse af udbudsstrategi, udbudsmateriale og gennemførelse af udbud, licitationer mv. underlagt de til enhver tid gældende regler i hhv. udbudsloven, tilbudsloven, forsyningsvirksomhedsdirektivet og koncessionsdirektivet, ii) bæredygtige og CO2­-reducerende hensyn i udbudsprocesser, iii) skræddersyet byggeri/lejemål og den delegerede bygherremodel, iv) blandede kontrakter som vedrører ydelser omfattet af hhv. udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet, samt blandede kontrakter som omfatter hhv. udbudspligtige og ikke-­udbudspligtige ydelser, og v) sager for Klagenævnet for Udbud og domstolene. Såvel den entrepriseretlige som den udbudsretlige rådgivning og bistand kan vedrøre alle dele af By & Havns nuværende og fremtidige aktiviteter. Ligesom denne kan vedrøre juridisk rådgivning og bistand inden for øvrige retsområder, som måtte opstå i tilknytning til den juridiske rådgivning og bistand inden for entreprise-­ og udbudsretten. By & Havns nuværende og fremtidige datterselskaber og associerede selskaber kan trække på rammeaftalen på de samme vilkår som By & Havn i hele rammeaftalens løbetid, herunder også i optionsperioden. Rammeaftalen har en anslået værdi på DKK 25 mio. ekskl. moms og en maksimal værdi på DKK 30 mio. ekskl. moms i rammeaftalens samlede løbetid, inkl. optioner på forlængelse. By & Havn har ret til at udvide rammeaftalens økonomiske ramme med 20 %, hvis By & Havn halvvejs i rammeaftalens maksimale løbetid, inkl. udnyttelse af optioner, dvs. efter 2 år, har forbrugt mere end 60 % af den økonomiske ramme. Rammeaftalen er ikke eksklusiv.

## Award result

- **Total awarded:** 30,000,000 DKK
- **Contract concluded:** 2025-05-27
- **Winner:** Bech-Bruun Advokatpartnerselskab (CVR 38538071), Kromann Reumert (CVR 62606711) · value 30,000,000 DKK · 4 bids received

## Original notice

https://ted.europa.eu/da/notice/-/detail/351400-2025
