# Projektkonkurrence Roskilde Domkirkes Verdensarvscenter

- **Source:** TED · `617389-2025`
- **Buyer:** Anlægsfonden Formidlingscenter Kulturarven Roskilde Domkirke
- **Published:** 2025-09-22
- **Deadline:** —
- **Estimated value:** —
- **CPV codes:** 71000000, 71200000, 71300000, 71400000, 71500000
- **Place-of-performance NUTS:** DK021, DNK
- **Buyer-address NUTS:** —
- **Notice type:** cn-desg / 23

## Procedure details

Source lists may span several lots; list positions do not establish relationships.

### Procedure Types

- restricted

### Award Criterion Descriptions

- Konkurrenceforslagene vil blive vurderet på grundlag af det arkitektoniske hovedgreb og bevaringsstrategi, den rumlige disponering, smidige flow for publikum og personale, og sammenhæng til omgivelserne samt forslagenes realiserbarhed og overholdelse af den økonomiske ramme. Uddybning af bedømmelseskriterierne (A) Arkitektonisk hovedgreb og bevaringsstrategi, hvorved der lægges vægt på * Forslagets evne til at skabe en arkitektonisk helhed, hvor hoveddisponering, bevaringsværdier, program og bæredygtighed forenes. * Forslaget demonstrerer tydelig forståelse af de fredede bygningers proportioner, materialer og hierarki – og en bevaringsstrategi, der indarbejder nye funktioner med respekt for stedets autenticitet og langtidsholdbarhed. * Forslagets bidrag til at skabe et solidt grundlag og et stort mulighedsrum for formidlingen af Roskilde Domkirke som verdensarv. Igennem sammenhængende, fleksible og velapterede udstillingsrum. (B) Rumlig disponering, smidige flow for publikum og personale, og sammenhæng til omgivelserne, hvorved der lægges vægt på * En funktionsplan og et flow, der giver en intuitiv og sammenhængende oplevelse på tværs af udstillinger og faciliteter. * Forslag til løsninger, der sikrer universelt design, gode publikumsfaciliteter og en oplevelses-dramaturgi, der understøtter helhedsoplevelsen. * En helhedsorienteret bearbejdning af forbindelser mellem Verdensarvscenter, Domkirke, Palæhave, gårdrum og byrum – med hensyn til stedets karakter og fredningsværdier. (C) Realiserbarhed og overholdelse af den økonomiske ramme, hvorved der læges vægt på * En overbevisende redegørelse for hvordan forslaget kan gennemføres inden for den fastlagte økonomiske ramme og tidsplan, herunder en effektiv organisering og bemanding af totalrådgiveropgaven. * Forslagets evne til at prioritere løsninger i forhold til fredningskrav og tekniske forudsætninger. * Forslaget demonstrerer et realistisk blik for risici, drift og langsigtet robusthed. * Forslagets evne til at afbalancere arkitektoniske visioner med lovgivning, bevaring og realiserbarhed.

### Submission Urls

- https://build.dalux.com/client/da-dk/public/tender/TID-358209695321696016

## Description

Anlægsfonden Formidlingscenter Kulturarven Roskilde Domkirke inviterer hermed interesserede arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører til en projektkonkurrence om at skabe det fremtidige Verdensarvscenter i dele af Det Kongelige Palæ i Roskilde. Anlægsfonden er bygherre for projektet og har til formål at gennemføre ombygning og etablering af Verdensarvscenteret. Anlægsfonden arbejder tæt sammen med Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke, der har til opgave at formidle domkirkens kulturarv som UNESCO-verdensarv. Fonden har den statsanerkendte museumsorganisation ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. Konkurrencen er udskrevet som en indbudt projektkonkurrence i én fase med et begrænset antal deltagere efter forudgående prækvalifikation i henhold til Udbudslovens § 85, stk. 1, jf. EU’s direktiv 2014/24/EU (udbudsdirektivet). Visionen er at etablere et formidlings- og besøgscenter, der formidler Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv. Opgaven består i at transformere dele af det fredede Kongelige Palæ og palæhaven til et verdensarvscenter, der sikrer en stærk publikumsoplevelse i fleksible udstillingsrum med nænsom integration af moderne teknik samt velfungerende faciliteter i form af butik, café, toiletter samt læringsmiljøer særligt til børn og unge. Funktionerne er allerede indplaceret i de enkelte bygninger. Opgaven er derfor at disponere bygningerne med de ønskede funktioner og skabe et sammenhængende forløb, der forener historiske rammer og nutidige behov: smidige flow for publikum og andre brugere, hensigtsmæssige forbindelser mellem ude og inde samt gode publikumsfaciliteter. Målsætningen er tillige, at arkitekturen er organiseret og udformet med bæredygtighed som en grundlæggende parameter som beskrevet i konkurrenceprogrammet. Den samlede økonomiske ramme for bygningstransformation og landskabsbearbejdning er anslået til ca. 68 mio. kr. ekskl. moms. Bygherre forventer efter afslutning af projektkonkurrencen at indgå en totalrådgivningsaftale med vinderen, baseret på ABR18-standardbetingelser med fornødne tilrettelser og efter forhandling i henhold til udbudslovens § 82. Projektet tilsigter indvielse i 2028. I projektkonkurrencen gælder følgende afleveringskrav: Der skal afleveres en A3-mappe med op til 30 sider, maksimalt to A0-plancher samt en kortfattet økonomisk redegørelse, der dokumenterer, at forslaget kan realiseres indenfor den fastlagte anlægsramme. Materiale ud over dette vil ikke indgå i bedømmelsen. Bygherre forestår print af alt materiale på baggrund af digitale filer afleveret via Dalux. De nærmere krav er beskrevet i konkurrenceprogrammet. Dette udbud skal ses i sammenhæng med et senere, selvstændigt totalentrepriseudbud af udstillings- og formidlingsopgaven, som vil omfatte udstillingsdesign og produktion. Derfor efterspørges specifikke udstillingskompetencer ikke i dette udbud. Der forventes afholdt besigtigelsesmøde for de prækvalificerede konkurrencedeltagere den 31.10. kl. 9:30–12:00 i de relevante dele af Det Kongelige Palæ. Nærmere oplysninger offentliggøres på Dalux. Det forventes at fristen for aflevering af konkurrenceforslagene er ca. d.9.12.2025. Konkurrencematerialet, herunder konkurrenceprogram, udkast til totalrådgivningsaftale mv., kan tilgås via DALUX https://build.dalux.com/client/da-dk/public/tender/TID-358209695321696016. Konkurrencen henvender sig primært til arkitekt- og ingeniørvirksomheder, der har kompetencer, som relaterer sig til konkurrenceopgaven.

## Original notice

https://ted.europa.eu/da/notice/-/detail/617389-2025
