# HGQ Herjedalgade Spildevandsvarmepumpe

- **Source:** TED · `791719-2025`
- **Buyer:** HOFOR Fjernvarme P/S
- **Published:** 2025-11-28
- **Deadline:** —
- **Estimated value:** 170,000,000 DKK
- **CPV codes:** 45000000, 42511110, 45232142
- **Place-of-performance NUTS:** DK011, DNK
- **Buyer-address NUTS:** —
- **Notice type:** can-standard / 30

## Procedure details

Source lists may span several lots; list positions do not establish relationships.

### Procedure Types

- neg-w-call

### Award Criterion Names

- 6.1.1 Pris
- 6.1.2 Organisation og bemanding (CV’er)
- 6.1.3 Opgavens løsning
- 6.1.4 Udførelsestidsplan
- 6.1.5 Arbejdsmiljø

### Award Criterion Descriptions

- Prisen (tilbudssummen), svarer til den totale sum som fremkommer fra tilbudslisten ved at multiplicere enhedspris eller timepris med de tilhørende mængder og summere den totale sum. Prisen (Nutidsværdi), svarer til NPV over en periode på 20 år. Beregning af NPV fremgår af bilag 02 Tilbudsliste_Nutidsværdi_Ydelsesgaranti. Entreprenøren skal i bilag 02 Tilbudsliste_Nutidsværdi_Ydelsesgaranti angive varmeeffekt, køleeffekt, El effekt, tilgængelighed, bygningsvalg, delpriser på hovedposter, priser på reguleringsposter samt priser på optioner. Regnearket vil automatisk på baggrund af indtastede værdier og priser beregne NPV/nutidsværdi som er dækningsbidraget fratrukket CAPEX/anlægsomkostningerne. Nutidsværdi beregnes ved følgende formel: NUTIDSVÆRDI = summen af værdier_i divideret med (1 + rente)^i fra i = 1 til n Hvor: Rente = årlig diskonteringssats = 3,5 % Værdi1 = afkast første, værdi2 = afkast andet år, osv. i 20 år frem afkast beregnes pr år ved indtægt på varme fratrukket udgift til el Der henvises til udbudsbetingelserne for fuldstændig gengivelse af kriteriet med formel.
- HOFOR ønsker en organisation og bemanding, der kan sikre styring og fremdrift af projektet. Den tilbudte organisation skal dække både projekterings- og udførelsesfasen. Tilbuddet skal vedlægges organisationsdiagram/-diagrammer samt en beskrivelse af organisation og bemanding. De tilbudte nøglemedarbejdere skal som minimum fremgå af beskrivelse og organisations-diagrammet med angivelse af navn, rolle samt ansvarsområde i projektet. Bemanding og ansvarsområder samt kommunikationsvej for hver fase, skal tydeligt fremgå i hvert organisationsdiagram. For bemanding vedlægges CV’er på nøglemedarbejdere som uddybet nedenfor: • Projektleder (ansvar for ledelse af projektet / entreprisen) • Viceprojektleder (assisterende projektleder med ansvaret ved projektleders fravær) • Projekteringsansvarlig (ansvar for projektering/design af entreprisen) • Formand (ansvar for pladsen under udførelse) Rollen som projektleder og projekteringsansvarlig kan udføres af samme nøgleperson. HOFORs forventninger til de tilbudte nøglepersoner: Nøglemedarbejderne forventes at kunne tale og skrive dansk og være til rådighed i hele projektforløbet. Projektlederen forventes at have en solid ledelses- og koordineringserfaring med kompetence til selvstændigt at kunne træffe beslutninger og styre et projekt af kompleksitet og omfang som det udbudte. Viceprojektlederen forventes at være en erfaren projektleder og skal kunne assistere projektlederen og som kan erstatte projektlederen ved dennes fravær. Den projekteringsansvarlige forventes at have en solid erfaring fra projektering af varmeproduktionsanlæg af kompleksitet og omfang som det udbudte samt kan udvise gode ledelsesevner. Formanden (forperson) forventes at have erfaring fra lignende udførelsesentrepriser, hvor formand (forpersonen) har haft ledelsesansvar for sjakket. CV’er skal udarbejdes med fokus på HOFORs forventninger og nedenstående: 1. Uddannelse og anciennitet 2. Relevant efteruddannelse 3. Erhvervsmæssig erfaring gerne ved henvisning til gennemførte entrepriser og projekter 4. Personlige og faglige kompetencer med relevans for opgaven f.eks. i relation til samarbejde, forhandling, planlægning, struktur, rettidighed, styring af tid, økonomi og kvalitet osv. Formalia: Beskrivelsen ekskl. Organisationsdiagram, forside og indholdsfortegnelse samt CV’er må maks. fylde 4 (fire) A4-sider med fontstørrelse 10. Der kan vedlægges op til 2 organisationsdiagrammer. Hvert organisationsdiagram må maks. hver fylde 1 (en) A3-side. Et CV må max. fylde 2 (to) A4-sider med fontstørrelse 10. Hvis der er flere sider end de maksimalt tilladte, vil disse sider ikke indgå i evalueringen. Evaluering af Organisation og bemanding: HOFOR vil foretage en samlet vurdering af kriteriet på baggrund af, i hvor høj grad HOFOR vurderer, at den tilbudte organisering og bemanding opfylder HOFORs forventninger til organisering og bemanding, der kan sikre styring og fremdrift af projektet, herunder i hvor høj grad HOFORs forventninger til nøglemedarbejderne opfyldes. Det vægtes positivt: • at den foreslåede bemanding er sammensat med de relevante kompetencer. • at der vurderes at være tilbudt faglige kompetencer, der kan iagttage/minimere risici og håndtere disse. • at der kan oplyses 3 reference-projekter eller flere på CV’erne, hvor nøglemedarbejderen har bestridt en lignende rolle, som de skal udføre i organisationen. • at projektleder, viceprojektleder og projekteringsansvarlige kan dokumentere lang anciennitet inden for branchen. • at projektleder og viceprojektleder kan dokumentere relevant efteruddannelse herunder evt. certificering i projekt- og entrepriseledelse herunder konfliktløsning. • at formandens erfaring er fra smede udførelsesentrepriser. • en organisering der vurderes at have fokus på tidsstyring og planlægning af entreprisen, herunder grænseflader til øvrige entrepriser og evt. bygherreleverancer samt har fokus på løbende indsamling og udarbejdelse af D&V manualer, overensstemmelseserklæringer til CE-mærkning etc. • en organisering der vurderes at have stor robusthed ift. evt. udskiftning af nøglebemandingen som følge langtidssygdom, barsel, jobskifte osv. og som samtidigt er fleksibel ift. skiftende ressourcetræk og arbejdsbelastning på projektet.
- Der vedlægges en beskrivelse af, hvordan opgaven bedst kan løses jf. HOFORs Særlige Arbejdsbeskrivelse (SAB), som er indeholdt i udbuddet. Udover opgaveløsning vedlægges relevante tegninger og skitser. Beskrivelsen forventes at indeholde kompressor- og varmeveksler beregninger samt en komponent liste som viser hovedkomponenter, ventiler, aktuatorer, transmittere, givere, mm. og et eller flere PID’er af hele varmepumpeanlægget mod alle grænseflader, samt en 3D model med placering af komponenter Det forventes desuden at indeholde udarbejdelse af en layoutskitse af: • Maskinrummet med placering af rørvekslere, varmepumper, fjernvarmepumper, mm. • Pumpekælderen med spildevandspumper, filtre, bolderensningsystem, mm. • Ruminddelingen af sidebygningen med placering af tavler og transformere til både maskin- og bygningsforsyning, samt et 1-stregs el-diagram for MV-anlægget inkl. transformere og LV-forsyningstavler. Beskrivelsen forventes også at indeholde en liste over alle el forbrugere med nominel og maksimal effekt pr. el forbruger samt specifikationer på MV-tavle, transformere og frekvensomformer. Formalia: Beskrivelsen ekskl. forside samt indholdsfortegnelse må maksimalt fylde 18 (atten) A4-sider, ekskl. tegninger, skitser og udførelsestidsplan, og klar 3D-model, der viser, hvordan anlægget er opbygget. Hvis der er flere sider end de maksimalt tilladte, vil disse sider ikke indgå i evalueringen. Der er ikke sidebegrænsning på skitser og tegninger. Evaluering af Opgavens løsning: HOFOR vil vurdere kriteriet på baggrund i hvor høj grad HOFOR vurderer, at beskrivelsen afspejler et 25-30 MW spildevandsvarmepumpeanlæg som beskrevet iht. SAB (Særlig Arbejdsbeskrivelse). Det vægtes positivt: • hvis tilbud demonstrerer designløsninger ud fra 3D modellen, der muliggør nem adgang til alle komponenter for vedligeholdelse. Høj servicevenlighed og tilgængelighed vil modtage en større positiv vægtning. • hvis tilbud indeholder en kapacitetskorrektionstabel, der præcist viser anlæggets kapacitet udenfor de 3 angivne driftspunkter men indenfor yderpunkterne, jf. Teknisk dokument. Jo mere detaljeret og omfattende tabellen er, desto højere positiv vægtning tildeles. • hvis tilbud omfatter detaljerede beskrivelser af redundansforanstaltninger, der sikrer anlægget høj rådighed og pålidelighed. Stærkere og mere omfattende redundansplaner som sikrer høj rådighed. • med en realistisk beregning/dokumentation af hvordan og hvor meget varmepumpeleverandøren dæmper støjen fra varmepumper og øvrigt udstyr.
- Der vedlægges udkast til en udførelsestidsplan. Udførelsestidsplanen skal identificere de kritiske komponentleverancer, samt den kritiske vej. Udførelsestidsplanen skal overholde følgende terminer i udkast til hovedtidsplanen jf. Bilag 01 - Hovedtidsplan_Maskin: • Input/projektdata til bygningsleverance, sidebygning, maskinrum og pumpekælder d. 28-01-2026 • Montage/udførelse kan tidligst startes d. 02-11-2026. • 720 timers test kan tidligst startes d. 01-11-2027 • Afleveringsforretning d. 06-12-2027 Formalia: Udførelsestidsplan kan vedlægges i 1 (et) A3-format. Hvis der er flere sider end de maksimalt tilladte, vil disse sider ikke indgå i evalueringen. Evaluering af Udførelsestidsplan: Ved vurderingen af tilbudsgivers udførelsestidsplan lægges der vægt på at detaljeringsgraden af denne viser, at tilbudsgiver under reference til hovedtidsplan, har forudset de risici der måtte opstå og hvordan disse kan imødegås. Det vægtes positivt: • at der er taget højde for uforudsete forhindringer, for eksempel forsinkede komponentleverancer og at det ligeledes fremgår hvorledes arbejdet vil blive planlagt under hensyntagen til øvrige entrepriser på pladsen, som foregår i samme periode.
- Tilbuddet skal omfatte en besvarelse af spørgsmål a) - d). Formalia: Den samlede besvarelse for underpunktet Arbejdsmiljø, må maksimalt fylde 10 A4-sider med font størrelse 10. De 10 A4-sider er inkl. eventuelle illustrationer og diagrammer. Eventuel forside og indholdsfortegnelse tælles ikke med i det samlede sidetal. Hvis der er flere sider end de maksimalt tilladte, vil disse sider ikke indgå i evalueringen. Bemærk, at besvarelsen af punkterne a) – d) skal stå tekstmæssigt samlet i tilbudsmaterialet under overskriften ”Arbejdsmiljø”. Kun besvarelser medtaget i dette samlede afsnit vil blive evalueret. Evaluering Evaluering sker på baggrund af besvarelserne a) - d). a) Hvordan fører entreprenøren tilsyn og følger op omkring arbejdsmiljø på byggepladserne i det daglige. (15%) Der lægges i vurderingen af svaret særlig vægt på, at entreprenøren beskriver hvordan han vil føre ensartet og systematisk tilsyn, stille interne krav om forbedringer indenfor arbejdsmiljø, følge op på kravenes efterlevelse, samt om nødvendigt iværksætte sanktioner overfor egne ansatte eller underentreprenører. b) Hvordan sikrer entreprenøren, at de nødvendige faglige og personalemæssige ressourcer inden for arbejdsmiljø er til stede for projektet som helhed og på de enkelte byggepladser. (15%) Der lægges i vurderingen af svaret særlig vægt på, at entreprenøren beskriver hvem der allokeres til opgaven. Af beskrivelsen skal fremgå vedkommendes erfaringer inden for lignende opgaver vedr. arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen, samt den beslutningskompetence vedkommende er udstyret med. Det vægtes højt at der i besvarelsen fremgår at vedkommende har meget tid til rådighed for at løse opgaven. Det vægtes ligeledes højt at entreprenøren angiver en høj hyppighed af arbejdsmiljøtilsyn for hver af byggepladserne. c) Metodebeskrivelse for installation og montage af varmepumper, varmeveksler, pumper, rørdele mv. (35%) For metodebeskrivelserne lægges i bedømmelsen særlig vægt på, at entreprenøren demonstrerer sin evne til at gennemgå de væsentligste arbejdsprocesser og deres udførelse, at identificere konkrete arbejdsmiljørisici for arbejdsprocesserne samt beskrive forebyggende handlinger. Der lægges særlig vægt på anvendelse af forebyggelsesprincipperne (Jf. Bek. Om bygherres pligter, bilag 2) i beskrivelsen af de forebyggende handlinger. d) Valg af tekniske hjælpemidler og strategier for at mitigere risici fra valgte kølemiddel. (35%) Kølemidler har varierende risici ift. kvælning, og også forskellig brandbarhed. Det vægtes positivt med en fyldestgørende planlægning, og løsninger for minimering af risici for det valgte kølemiddel. F.eks. afklaring af ATEX områders udbredelse, anvendelse af ATEX-udstyr i nærliggende områder, samt placering og omfang af detektorer og sensorer vægtes positivt. Herudover vil et lille udslip altid være mindre farligt end et stort udslip og derfor vægtes det positivt med flere mindre fyldninger fremfor færre store fyldninger.

### Options

- Tilbuddet indeholder nedenstående optioner jf. Afsnit 5.4 i SAB, som indgår i evalueringen. Optionerne kan tilkøbes enkeltvis. Der skal gives pris på alle optioner. Det forventes at der tages stilling til kald på optioner senest omkring afleveringstidspunktet. 1. Strategiske reservedele (nødvendige komponenter for at sikre anlæggets oppetid) 2. Sliddele (komponenter der forventes skiftet i løbet af anlægget første 2 år) 3. 2 års servicekontrakt for lovpligtig service og vedligehold iht. leverandørers anbefalinger 4. Yderligere 10 års service- og vedligeholdelse (år 3-12) af det tekniske anlæg, inklusive lovpligtige service

## Description

HOFOR A/S skal etablere en ny spildevandsvarmepumpe i en gammel spildevandspumpebygning ved Kløvermarken i København. Adresse: Herjedalgade 1, 2300 København S Den nye varmepumpe vil blive kaldt HGQ Herjedalgade. Spildevandsvarmepumpen skal drives med naturligt kølemiddel og maskinleverancen består primært af følgende dele (se også Særlig Arbejdsbeskrivelse SAB): 1. Projektering, projektledelse, mm. 2. Varmepumper 3. Spildevandssystem 4. Fjernvarmesystem 5. Rørinstallationer 6. El installationer 7. SRO system 8. Sikkerhedssystem for varmepumpeanlæg, herunder gasdetektering, nødstop osv. 9. Ventilation (nød-, komfort- og grundventilation) 10. Stålkonstruktioner, gallerier, platforme, mm 11. Overfladebehandling 12. Isolering 13. Støjisolering 14. CE mærkning 15. Idriftssættelse 16. Optioner for i alt 12 års service og vedligehold samt tilkaldevagt inden for 4 timer. Varmepumpen etableres af HOFOR Fjernvarme og anvender energi fra det rensede byspildevand fra rensningsanlæg Damhusåen. HOFOR har høj fokus på driftssikkerhed, arbejdsmiljø og bæredygtighed og derfor anvendelse af robuste tekniske løsninger, samt at installationen er ergonomisk- og servicevenligt udført. Projektet er opdelt i 4 forskellige entrepriser: 1. Maskinleverancen – dette udbud 2. Spildvandsleverancen, fra hovedrør under Kløvermarksvej og ind til pumpekælder – anden leverance 3. Fjernvarmeleverance, fjernvarmerør fra distributionsnet til kælder i sidebygningen – anden leverance 4. Bygningsdel – anden leverance

## Award result

- **Published notice total:** 148,778,300 DKK
- **Contract concluded:** 2025-11-25
- **Winner:** Multi Køl Energy A/S (CVR 10217970) · value 148,778,300 DKK
Published values may cover multiple lots, options and frameworks; they are not supplier revenue. Unlinked notice summaries do not assign each value or expiry to each winner.

## Original notice

https://ted.europa.eu/da/notice/-/detail/791719-2025
