# Sundby Idrætspark - Nyt idrætskompleks samt udearealer - Totalrådgivning

- **Source:** TED · `134226-2026`
- **Buyer:** Københavns Kommune
- **Published:** 2026-02-26
- **Deadline:** —
- **Estimated value:** 44,500,000 DKK
- **CPV codes:** 71000000
- **Place-of-performance NUTS:** DK011, DNK
- **Buyer-address NUTS:** —
- **Notice type:** cn-standard / 16

## Procedure details

Source lists may span several lots; list positions do not establish relationships.

### Procedure Types

- neg-w-call

### Award Criterion Names

- Pris
- Organisation og CV'er
- Tilgang til opgaven

### Award Criterion Descriptions

- Ved underkriteriet ”Pris” forstås tilbudsgiverens samlede tilbudspris i henhold til tilbudslisten. Besvarelsen bør indeholde: Udfyldt og underskrevet tilbudsliste Tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at udbuddet indeholder optioner og mindstekrav til del-priser. Mindstekrav fremgår af tilbudslisten. Alle delpriser ganges med den dertil hørende vægtning, hvorefter de sammenlægges for at danne en samlet evalueringsteknisk tilbudspris. Vægtning fremgår af tilbudslisten. Ved vurderingen lægges der vægt på den laveste evalueringstekniske pris.
- Ved underkriteriet ” Organisation og bemanding ” forstås den tilbudte organisation og udvalgte nøglepersoners erfaring og kompetencer. Besvarelsen bør indeholde en redegørelse for følgende: A. Beskrivelse af den tilbudte organisation inkl. roller og ansvarsfordeling Beskrivelsen bør begrunde organisationens sammensætning med en redegørelse for de kvalifikatio-ner og kompetencer, som organisationen vurderer, er relevante at bringe i spil, samt hvornår disse kompetencer skal bringes i spil. Derudover bør beskrivelsen redegøre for organisationens indbyrdes kommunikationsveje igennem alle projektfaserne, og hvordan tilbudsgiver sikrer kontinuitet i bemandingen i projektets varighed. Såfremt en eller flere af tilbudsgivers nøglepersoner varetager flere roller skal tilbudsgiver redegøre for, hvorfor dette er hensigtsmæssigt. Beskrivelsen må højst fylde fem A4 sider. Hvis beskrivelsen fylder flere end fem A4 sider, indgår kun de fem første sider i bedømmelsen. B. CV’er for de nøglepersoner, der tilbydes til at varetage følgende roller: • Projekteringsleder (CV1) • Sagsarkitekt, bygning, designansvarlig (CV2) • Sagsarkitekt, landskab, designansvarlig (CV3) • Projektleder for ingeniørfag (CV4) • Helhedsprojekterende for installationer (CV5) • Bæredygtighedsrådgiver/leder (CV6) • Byggeleder (CV7) • Arbejdsmiljøkoordinator i udførelsesfasen (B)(CV8) Et CV bør indeholde følgende: 1. Nøglepersonens rolle og ansvar på nærværende projekt 2. Nøglepersonens uddannelse og erfaring, herunder ansættelser og stillingsbetegnelser efter endt kompetencegivende uddannelse med tilhørende årstal. 3. Nøglepersonens væsentligste referenceprojekter. Beskrivelsen af referencerne og nøglepersonens rolle, ansvar og resultater bør være så detaljeret, at den giver mulighed for at vurdere nøglepersonens erfaring. CV må hver fylde to A4 sider. Hvis de fylder mere end to A4 to sider, indgår kun de første to sider i bedømmelsen. Ordregiver ser desuden gerne, at der ikke afleveres CV’er på andre nøglepersoner end de anførte. Eventuelle andre CV’er vil ikke indgå i bedømmelsen. Ved vurderingen lægges der vægt på i hvor høj grad, det sandsynliggøres, at: • Organisationen er entydig, robust og effektiv • CV’erne demonstrerer konkrete, relevante og tilstrækkelige erfaringer og kompetencer i for-hold til den funktion og det ansvar, der skal varetages af de pågældende personer. • Nøglepersonerne har rettidig og relevant tilstedeværelse på projektet. Underkriteriet vurderes ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse.
- Ved underkriteriet ”Tilgang til opgaven” forstås tilbudsgivers beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver vil tilgå og løse opgaven både ift. styring af projektet, tilrettelæggelse af eget arbejde og samarbejde med bygherre, brugere og myndigheder, for den samlede proces fra ideoplæg til og med aflevering. Beskrivelsen bør indeholde følgende: • Beskrivelse af tilbudsgivers tilgang til brugerinddragelsen, herunder hvordan input fra brugere og interessenter indsamles, bearbejdes og kvalificeres før de omsættes til konkrete løsninger. • Beskrivelse af den tilgang tilbudsgiver vil anvende, til at sikre at projekteringen understøtter lokalplanprocessen. • Beskrivelse af den tilgang tilbudsgiver vil anvende for at sikre at projektet overholder lave-missions-klassen for CO2-aftryk, herunder hvordan tilbudsgiver vil sikre, at CO₂-målet indarbejdes som styringsparameter i hele projektforløbet. Besvarelsen må fylde maks. otte A4-sider. Såfremt besvarelsen fylder flere end otte A4 sider, indgår kun de første otte i vurderingen. Ved vurderingen lægges der vægt på, i hvor høj grad: • Tilbudsgiver har en hensigtsmæssig og systematisk måde at samle op på og indarbejde input fra interessenter/brugere, og at tilgangen til samarbejdet med bygherre og interessenter/brugere fremmer kvalificeringen af projektet. • Tilbudsgiver er proaktiv i tilrettelæggelsen af eget arbejde så det sikres, at der rettidigt leveres relevante og tilstrækkelige input til lokalplanprocessen. • Tilbudsgiver viser en strategisk og realistisk tilgang, hvor LCA anvendes som aktivt styrings-redskab fra start, hvor CO2-målet indarbejdes i beslutninger, og hvor der er klare metoder til løbende justering og optimering gennem hele projektet. Underkriteriet vurderes ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse.

### Selection Criterion Descriptions

- Der stilles følgende krav til ansøgerens økonomiske formåen: - En positiv egenkapital i hvert af de seneste tre tilgængelige regnskabsår - En soliditetsgrad på 15 % i hvert af de seneste tre tilgængelige regnskabsår
- Blandt egnede ansøgere vil ordregiveren vælge dem med den mest relevante erfaring med sa-menlignelige projekter og/eller delprojekter udført inden for de seneste 5 år. Det noteres i denne forbindelse, at bygherre på baggrund af sagens størrelse og kompleksitet anser det for nødvendigt efter udbudslovens § 155, stk. 2 at udvide perioden for tilladelige referencer til 5 år. Ved ”udført inden for de seneste fem år” forstås, at AB/ABT-aflevering på netop den del af byggeriet, som referencen demonstrerer erfaring fra, tidligst har fundet sted 30.03 2021. Ved relevant erfaring med sammenlignelige projekter/delprojekter forstås ansøgers erfaring med bygge- og anlægsprojekter udført i totalrådgivning, hvor det vægter særlig positivt at: A. Ansøger viser erfaring med projektering af nybyggeri af idrætshaller B. Ansøger viser erfaring med projektering af landskab af udendørs idrætsaktiviteter, hvor der er skabt synergi mellem bygninger, de udendørs idrætsfaciliteter og trafikafvikling C. Ansøger viser erfaring med udarbejdelse af lokalplaner som led i gennemførelsen af et konkret bygge- og anlægsprojekt Ansøgers erfaring dokumenteres ved at fremsende referencer for relevante projekter. Det er ikke et krav, at hver enkelt reference viser erfaring med alle 3 udvælgelseskriterier. Fremsendte referencer bør være så detaljerede, at de giver mulighed for at bedømme ansøgerens erfaring og indeholde: 1. Projektets navn og adresse 2. Navn på bygherre 3. Stade pr. dd-mm-åååå (hvor langt er projektet – angiv hvilken fase projektet er i) 4. Dato på forventet eller gennemført AB/ABT-aflevering (dd-mm-åååå) 5. Entrepriseform og hvilket projektniveau der udbydes på baggrund af 6. Entreprisesum 7. Bruttoareal på bygninger, som ansøgers ydelse har vedrørt 8. Areal på udearealer, som ansøgers ydelse har vedrørt 9. Ansøgers rolle og ydelser på projektet 10. Ansvars- og ydelsesfordelingen mellem ansøger og øvrige rådgivere 11. Beskrivelse af projektet, hvor det fremgår hvordan referencen er relevant i forhold til udvælgelseskriterierne. Ved vurderingen lægges der alene vægt på den del af referencerne, der er udført ved ansøgningsfristens udløb, herunder hvor fremskredne de er i forhold til de udbudte totalrådgiverfaser samt den andel af ydelser (arkitekt/landskab/ingeniør), som ansøger har haft ansvar for i projektet. Ansøger må ikke aflevere flere end seks referencer á to A4-sider. Hvis ansøger afleverer flere end seks referencer, vil Ordregiver kun vurdere de første seks, og se bort fra eventuelt øvrige referencer. Såfremt en reference består af flere end to sider, vil Ordregiver kun vurdere de to første sider og se bort fra eventuelt efterfølgende sider. Referencer kan indskrives i ansøgerens ESPD, men kan også fremsendes i et særskilt dokument. Ansøgningen vurderes i sin helhed.

### Options

- Opgaven indeholder følgende optioner: Option A - Arbejder under eksisterende tribune I nærværende aftale indgår en option om totalrådgivning vedrørende rydning af samtlige eksisterende bygninger/faciliteter under den eksisterende betontribune syd for stadion. Endvidere består optionen af nybyggeri af nye faciliteter under tribunen, der skal omfatte omklædningsrum, publikumstoiletter, udskænkningsfaciliteter samt depoter for foreninger og drift. Bygherre kan vælge at tilkøbe optionen senest den 30-04-2027, svarende til tidspunktet for opnåelse af planlægningsbevilling, jf. hovedtidsplan af 27-02-2026 i Bilag I. Såfremt opnåelse af planlægningsbevilling forskydes, er bygherre fortsat berettiget til at tilkøbe optionen, frem til den nu senere dato for opnåelse af planlægningsbevilling. Option B - Nybyggeri af endetribune I nærværende aftale indgår en option B på totalrådgivning vedrørende nybyggeri af endetribune, som omfatter nybyggeri af endetribune, der skal placeres øst for stadion ud mod Irlandsvej. Tribunen skal også indeholde omklædningsrum, publikumstoiletter, udskænknings-faciliteter samt depoter for foreninger og drift. Optionen omfatter tillige fjernelse af jordvold, der agerer støjvold mod boligbebyggelsen ved Irlandsvej. Til optionen hører også rydning af den eksisterende ståtribune mod Englandsparken og etablering af en ny ståtribune samme sted. Bygherre kan vælge at tilkøbe optionen senest den 30-04-2027, svarende til tidspunktet for opnåelse af planlægningsbevilling jf. hovedtidsplan af 27-02-2026 i Bilag I. Såfremt opnåelse af planlægningsbevilling forskydes, er bygherre fortsat berettiget til at tilkøbe optionen, frem til den nu senere dato for opnåelse af planlægningsbevilling. Option C - Nybyggeri af endetribune med indbygget kulturfacilitet I nærværende aftale indgår en Option C på totalrådgivning på nybyggeri af endetribune med indbygget kulturfacilitet. Option C er et alternativ til option B, som - udover det under Option B beskrevne - skal indeholde en kulturfacilitet (bibliotek), der skal placeres under den nye endetribune og samlet udgør ca. 4.100 etage-m2. Bygherre kan vælge at tilkøbe optionen senest den 30-04-2027, svarende til tidspunktet for opnåelse af planlægningsbevilling, jf. hovedtidsplan af 27-02-2026 i Bilag I. Såfremt opnåelse af planlægningsbevilling forskydes, er bygherre fortsat berettiget til at tilkøbe optionen, frem til den nu senere dato for opnåelse af planlægningsbevilling. Option D - Byggeledelse og Arbejdsmiljøkoordinator (B) I nærværende aftale indgår en option om byggeleder og arbejdsmiljøkoordinering i Udbuds-projektfasen, Udførelsesprojektfasen og i Udførelsesfasen jf. YBL 7.1, 8.1 og 9.35 Bilag B. I Udbudsprojektfasen indgår ydelsen som en aktiv part i kvalificeringen af eksempelvis, men ikke udtømmende, udbudsprojektets beskrivelser, tilbudslister, byggepladskoordinering og arbejdsmiljøkoordinering. Bygherre kan vælge at tilkøbe optionen senest d. 28-04-2029, svarende til tidspunktet for godkendt projektforslag, jf. hovedtidsplan af 27-02-2026. Såfremt godkendelse af projektforslag forskydes, er bygherre fortsat berettiget til at tilkøbe optionen, frem til den nu senere dato for godkendelse af projektforslag. Der indgås en ATR ved tilkøb af ydelsen.

### Documents Urls

- https://node1.field.dalux.com/service/redirect/client/ten/TID-39369/da-dk/public/tender/TID-39369

### Submission Urls

- https://node1.field.dalux.com/service/redirect/client/ten/TID-39369/da-dk/public/tender/TID-39369

## Description

Totalrådgiverudbud med forhandling udbydes for planlægning og udførelse af et nyt idrætskompleks samt udearealer. Opgaven er en bestilling fra Kultur & Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, til Byggeri København, der er Københavns Kommunes bygherreorganisation, og varetager opgaven på forvaltningernes vegne. Udbuddet omhandler totalrådgivning i alle faser fra idéoplæg til og med 1. års eftersyn. Bestillingen omfatter nybyggeri af et nyt idrætskompleks bestående af to idrætssale til multifunktionelt idrætsbrug, en bevægelsessal og en indendørs tennis- og padelhalhal samt tilhørende støttefunktioner som depoter, omklædningsrum, mødelokaler, cafekøkken foyer mv. Desuden omfatter bestillingen også opgradering af udearealerne med nyanlæggelse af udendørs tennisbaner, stisystemer samt mødesteder med opholdsmuligheder og udendørs fitness-områder. Hertil kommer også etablering af nye cykelparkeringspladser og parkeringspladser til biler. Bestillingen omfatter desuden nedrivning af den eksisterende Hal 3 for at give plads til det nye halkompleks.

## Original notice

https://ted.europa.eu/da/notice/-/detail/134226-2026
