# Skibsteknisk Totalrådgiver til elektrificering af Lolland Kommunes Færgefart 2.0

- **Source:** TED · `105419-2026`
- **Buyer:** Lolland Kommune
- **Published:** 2026-02-13
- **Deadline:** —
- **Estimated value:** 8,000,000 DKK
- **CPV codes:** 71311300, 34512000, 34512100, 71240000, 71248000, 71322500
- **Place-of-performance NUTS:** DK022, DNK
- **Buyer-address NUTS:** —
- **Notice type:** cn-standard / 16

## Procedure details

Source lists may span several lots; list positions do not establish relationships.

### Procedure Types

- comp-dial

### Award Criterion Names

- Pris
- Organisation - Ressourcer, bemanding og kvalitetssikring
- Tilsyn, rapportering, ændringshåndtering og kvalitetskontrol
- Projektplan
- Miljø, grøn omstilling og livscyklus

### Award Criterion Descriptions

- Primær model Ved bedømmelsen af underkriteriet ”Pris” anvendes en lineær pointmodel, hvor tilbuddet med den laveste evalueringstekniske pris tildeles 10,00 point, og et tilbud med en samlet evalueringsteknisk pris, der ligger 50 % højere end den laveste evalueringstekniske pris, tildeles 0,00 point. Øvrige tilbud vil blive tildelt point efter en lineær interpolation mellem disse to punkter. Antal point beregnes efter nedenstående formel: Point =maks poimt- ((maks point)/(50 %)) x((Evalueringsteknisk Pris-laveste pris)/(Laveste pris)) Sekundær model (substituerende til sekundær model) For det tilfælde, at et eller flere tilbud indeholder evalueringstekniske priser, der er mere end 50 % højere end den laveste evalueringstekniske pris, kan den primære model ikke finde anvendelse. Ordregiver vil i så fald øge det anførte spænd på 50% i modellen i intervaller af 5 %, indtil alle evalueringstekniske priser kan indeholdes i pointmodellen. Formlen for point vil i så fald blive tilpasset i overensstemmelse hermed. Eksempel Hvis udbuddet har indkomne priser på hhv. DKK 100 og DKK 80, vil beregningen for den dyreste se således ud: Point =10- (10/(50 %)) x((100-80)/80) = 10 – 20 x 0,25 = 5
- Rådgiveren skal beskrive den samarbejdsorganisation der etableres og stilles til rådighed for projektet. Følgende bedes beskrives: • Hvordan det sikres at ressourcer, mandater og eventuelle fuldmagter, der er nødvendige for at sikre en komplet rådgivning dækkende hele projektet, er til rådighed • Hvordan Rådgiver vil sikre at én overordnet ansvarlig person/projektleder, har et overblik over Rådgivers samlede ydelse til Lolland Kommune • Hvordan det sikres, at der løbende tilføjes de relevante ressourcer, og at de nødvendige kompetencer trækkes ind i projektet på de relevante tidspunkter • Hvordan Rådgiver vil håndtere en situation, hvor planlagte ressourcer alligevel ikke står til rådighed (her tænkes eksempelvis ved sygdom og jobskifte). Besvarelsen bedes indeholde en beskrevet plan for, hvordan dette ”hul” i ressource- og kompetencebehovet, i så fald bedst kan dækkes, uden at det forsinker projektet • En beskrivelse af den overordnede plan for organisationen og bemandingen, med fokus på hvordan der sikres den fornødne koordination på tværs i projektet, så det fremstår som ét samlet projekt • En beskrivelse af det kvalitetsstyringssystem der benyttes internt i organisationen, og hvordan det sikrer kvaliteten af rådgivningen på tværs af projektet igennem hele processen Der forventes ikke navngivne personer eller CV’er som del af besvarelsen. Ved evaluering, vil Lolland Kommune lægge vægt på at Rådgiver i sin samlede besvarelse demonstrerer • at der er gjort overvejelser omkring den optimale organisation og bemanding – både i forhold til den overordnede organisation, men især i forhold til bemandingen på de enkelte dele af projektet • at organisationen understøtter én projektleder / ansvarlig, og at kommunikationsveje til Lolland Kommune holdes til én/få person(er) • at der ligger en plan for hvordan organisation løbende kan tilpasses behov og situationer, således at ressource-og kompetencebehovet er dækket uanset fase, pludseligt opståede ændringer eller ved eventuelt uventet frafald af ressourcer, viden eller kompetencer • at projektgruppen er veletableret og at beskrivelsen demonstrerer, at gruppen er sammensat på en sådan måde, at den dækker det komplette projekt og med ressourcer der komplementerer hinanden • at der er et veletableret og afprøvet kvalitetsstyringssystem til rådighed for Rådgivers organisation som projektdeltagerne kender eller oplæres grundigt i
- Dette evalueringskrav knytter sig til Bilag 1, Opgavebeskrivelsen, pkt. 3.3 ”Bygge- og tilsynsfasen”. Rådgiveren skal beskrive sin løsning for tilsyn, rapportering, ændringshåndtering og kvalitetskontrol. Følgende bedes beskrives • hvordan tilsyn med værftet og rapportering til Lolland Kommune vil foregå hvis Rådgiveren vinder kontrakten • den systematik hvormed Rådgiveren vil gå til værks i sit eftersyn og sin rapportering • Rådgivers håndtering af uforudsete udfordringer samt hvordan Rådgiveren vil tilpasse sine tilsyn og rapporteringer i forhold til disse • hvordan ændringsbehov i forbindelse med færgens opbygning eller aptering vil blive håndteret – herunder hvilke tiltag der vil blive taget i forhold til orientering, inddragelse af og anbefalinger til Lolland Kommune • metodik til at sikre et komplet tilsyn – herunder skrog, interiør, papirer og tilladelser, elektronik, mv. • de foranstaltninger der træffes, for at sikre en god og konstant kvalitetskontrol af færgens opbygning under hele bygge- og tilsynsfasen. Rådgiver bør beskrive eventuelle interne processer for kvalitetskontrol som Rådgiver opererer med, og/eller beskrive hvordan Rådgiver ved opbygningen af specifikt Lolland Kommunes færge, vil sikre en god og dækkende kvalitetskontrol. Ved evaluering, vil Lolland Kommune lægge vægt på at Rådgiver i sin samlede besvarelse demonstrerer • at Rådgiver har en systematisk tilgang til tilsyn og rapportering, der sikrer, at tilsyn og rapportering sker løbende og konsekvent • at der er en defineret og klar plan for eventuel ændringshåndtering • at Lolland Kommune inddrages i eventuelle ændringer, samt at Rådgiver sikrer klare anbefalinger til Lolland Kommune i forbindelse hermed • at Rådgiver demonstrere at have opbygget en god og konstant kvalitetskontrol med færgens opbygning under hele bygge- og tilsynsfasen. Lolland Kommune vil lægge vægt på, at Rådgiver har en komplet og metodisk tilgang til kvalitetskontrol, der sikrer, at kontrollen ikke får karakter af være tilfældig eller sporadisk • at Rådgiver igennem hele sin besvarelse demonstrerer, at der arbejdes ud fra en fast proces i bygge- og tilsynsfasen, og at der arbejdes ud fra retningslinjer med henblik på at dække og huske alle dele af færgebyggeriet.
- Lolland Kommune har i bilag 4 vedlagt skabelon til den indledende projektplan. Bilag 4 udfyldes af Rådgiver ved afgivelse af tilbud, og vil herefter danne udgangspunkt og grundlag, for den endelige projekt-, proces og tidsplan som udarbejdes af Parterne efter kontraktens indgåelse. Lolland Kommune vil med bilag 4 evaluere på Rådgivers forståelse for det samlede projekt. Ved udfyldelse af bilag 4, bedes Rådgiver beskrive • en sammenhængende, realistisk og helhedsorienteret plan for gennemførelse af projektet, således at projektets tre hoveddele – design og bygning af færgen, forberedelse af færgelejer samt etablering af el- og ladeinfrastruktur – samlet kan gennemføres rettidigt og resultere i en sejlduelig el færge Ved evaluering, vil Lolland Kommune lægge vægt på at Rådgiver i sin samlede besvarelse demonstrerer • en klar forståelse for projektets kompleksitet, parallelle forløb og indbyrdes afhængigheder. Det vil blive vurderet positivt, hvis projektplanen tydeligt identificerer og beskriver væsentlige tekniske, tidsmæssige og planlægningsmæssige sammenhænge mellem projektets dele • en samlet plan, der er integreret på tværs af de tre hoveddele. Det vil indgå positivt i evalueringen, at Rådgiver klart redegør for projektets kritiske veje samt de aktiviteter og milepæle, der er afgørende for projektets samlede fremdrift • at Rådgiver på overbevisende måde redegør for håndtering af afhængigheder og grænseflader mellem projektets dele, herunder hvordan ændringer eller forskydninger i én del påvirker de øvrige dele, og hvordan dette håndteres i den samlede planlægning • at Rådgiver identificerer og beskriver risici relateret til projektplan, afhængigheder og parallel gennemførelse, herunder at Rådgiver på en klar og struktureret måde redegør for, hvordan risici identificeres, overvåges og håndteres, med henblik på at sikre projektets samlede fremdrift • at Rådgivers projektplan på en sammenhængende måde beskriver test-, idriftsættelses- og afleveringsforløb, således at færge, færgelejer og el- og lade-infrastruktur kan idriftsættes koordineret og fungere som én samlet løsning
- Lolland Kommune ser gerne, at miljø og grøn omstilling indtænkes i hele projektet, de steder det er relevant og formålstjenesteligt. Rådgiver bedes beskrive • hvordan og i hvilket omfang miljø, grøn omstilling og livscyklus indgår i rådgivningen til Lolland Kommune Ved evaluering, vil Lolland Kommune lægge vægt på at Rådgiver i sin samlede besvarelse demonstrerer • at Rådgiver indtænker miljø og grøn omstilling i sine arbejdsprocesser. Der stilles ikke krav om en udtømmende liste med grønne initiativer, men der ses gerne en beskrivelse af metode for løbende afdækning og inddragelse af mulige former for miljøhensyn. Det vil blive vurderet positivt, at Rådgiver i sin beskrivelse demonstrerer, at der i de forskellige dele og faser af projektet, inddrages hensyn til miljø og grøn omstilling, samt at materialers livscyklus (herunder genbrug) vurderes fra gang til gang. Jo flere initiativer der tages på tværs af projektet, jo bedre bedømmelse vil Rådgiver opnå.

### Submission Urls

- https://permalink.mercell.com/275150574.aspx

## Description

Lolland Kommune søger en skibsteknisk Totalrådgiver til at rådgive kommunen i forbindelse med elektrificering af kommunens færgefart. Udbuddet blev først offentliggjort i december 2025. Lolland Kommune så sig desværre nødsaget til at annullere udbuddet i januar 2026 med henblik på at præcisere og tilrette materialet. Denne udgave er derfor et genudbud.  Rådgiveren skal bistå Lolland Kommune og varetage Lolland Kommunes interesser igennem hele processen. Rådgiver skal med udgangspunkt i de aktuelle forhold, projektlede og vejlede kommunen igennem hele processen.    Der anskaffes og konstrueres indledningsvist én el-færge. Der skal dog foreligge planer for at det på sigt er to ens færger der skal besejle øerne.Dette udbud har derfor til formål, at finde og entrere med en ekstern Rådgiver til skibsteknisk rådgivning og projektledelse i forbindelse med anskaffelsen af, og forberedelse til, indsættelse af elektrificerede færger i Lolland Kommune.     Aftaleforholdet vil få karakter af et strategisk partnerskab, hvor begge parter ønsker at samarbejde frem mod et fælles mål.  Lolland Kommunes nye Rådgiver skal vejlede og projektlede i forhold til den komplette ydelse. Opgaverne omfatter blandt andet at:Foretage de nødvendige analyser og undersøgelser i forhold til projektering – herunder gennemgå de eksisterende færgelejer med henblik på, at opdatere lejerne i det nødvendige omfang og lede eventuelle renoveringsarbejder.Foretage de nødvendige analyser i forhold til nødvendige batteripakker.Foretage/medvirke ved vurdering af den nødvendige infrastrukturUdarbejde kravspecifikation og design på de nye el-færgerBære projektansvar for design på færge samt forberedelse og arbejder på færgelejer og el-infrastruktur  Medvirke ved eventuel elektrificering af Lolland Kommunes eksisterende færge ChristineUdarbejde BIMCO-kontraktVaretage den nødvendige projektledelse i hele processenGennemføre de nødvendige udbud, herunder værftsudbud på én ny færge, men også udbud/tilbudsindhentninger ved øvrige dele af projektetUdarbejde og tegne nødvendige dokumenterForestå de nødvendige byggetilsynMedvirke i forhold til udbedringer af eventuelle fejl og mangler efter færgens idriftsættelse (garantiperioden)Medvirke ved påpegning og udbedring af fejl og mangler ved aflevering og efter færgens idriftsættelse (garantiperiode)Komplet opgavebeskrivelse fremgår af Bilag 1.Der forventes en tidshorisont på op til 5 år fra projektstart til færgen er sejlklar. Derudover skal Rådgiver følge færgen i garantiperiode og i forbindelse med obligatoriske eftersyn. Realistisk plan udarbejdes sammen med Rådgiver og præsenteres politisk. Kontraktperiode er derfor vurderet til 84 måneder. Der er tale om et skøn, i det kontrakten reelt vil strække sig til udløb af garanti- og/eller reklamationsperioden på færgen. Kontrakten kan derfor reelt blive længere.        Der er pt. bevilliget statsmidler til projektet.Lolland Kommune søger en rådgiver med indgående viden og ekspertise omkring den komplette anskaffelse af el-færger, samt omkring forberedelse af de nødvendige omkringliggende forhold til en kommende el-færgedrift.  Det er vigtigt for Lolland Kommune, at Rådgiver råder over de nødvendige medarbejdere, der kan bidrage til projektet med konkrete forslag og løsninger. Rådgiver skal råde over de nødvendige kompetencer, til varetage rollen som rådgiver, igennem den komplette proces fra start til slut, og på tværs af projektets faser og områder. Såfremt der er dele af projektet, hvor Rådgiver ikke internt råder over den nødvendige kompetence, skal Rådgiver finde og inddrage de supplerende kvalifikationer. Rådgiver skal være villig til at indsætte og eventuelt udskifte i gruppen af medarbejdere på projektet, efterhånden som behovet for faglige kompetencer ændrer sig.

## Original notice

https://ted.europa.eu/da/notice/-/detail/105419-2026
