# Midlertidige pavilloner anvendt til udslusningspladser

- **Source:** TED · `699963-2026`
- **Buyer:** Danmarks Fængsler
- **Published:** 2026-10-09
- **Deadline:** 2026-11-11
- **Estimated value:** 13,500,000 DKK
- **CPV codes:** 44211100, 44211000, 45111300, 45212600, 45223800
- **Place-of-performance NUTS:** DK041, DNK
- **Buyer-address NUTS:** DK011
- **Notice type:** cn-standard / 16

## Procedure details

Source lists may span several lots; list positions do not establish relationships.

### Procedure Types

- open

### Award Criterion Names

- Laveste pris

### Award Criterion Descriptions

- Der henvises til Bilag B

### Selection Criterion Descriptions

- Tilbudsgiver skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger: Tilbudsgivers soliditetsgrad i de tre seneste disponible regnskabsår. Tilbudsgiver kan i dette udbud basere sig på andre aktørers økonomiske og/eller finansielle formåen for at opfylde egnethedskravene. Den/de aktør(er), der stiller sin økonomiske og/eller finansielle formåen til rådighed for tilbudsgiveren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne og bilag hertil. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne. Baserer tilbudsgiver sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen i relation til opfyldelse af kravene til egnethed, kræver ordregiver, at tilbudsgiver og de pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at tilbudsgiver opfylder kravene til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet: Erklæring om virksomhedens egenkapital og aktiver i de tre seneste disponible årsrapport[er]/årsregnskab[er], afhængig af hvornår virksomheden blev etableret, hvis tallene for egenkapital og aktiver foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne i de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. Minimumskrav: Som minimumskrav kræves en soliditetsgrad på mindst 20 % i i hvert af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Soliditetsgraden beregnes som virksomhedens samlede egenkapital i forhold til virksomhedens samlede aktiver, udregnet i procent. Soliditetsgraden udregnes således som (samlede egenkapital/samlede aktiver) x 100 = soliditetsgrad. Såfremt tilbudsgiveren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes soliditetsgraden som tilbudsgiverens og disse andre enheders samlede egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes soliditetsgraden som virksomhedernes samlede egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent. Oplysningerne angives i ESPD.
- Tilbudsgiver skal indgive ESPD med angivelse af følgende oplysninger: En liste over op til de 5 betydeligste sammenlignelige arbejder, som tilbudsgiver har udført i løbet af de sidste 3 år inden tilbudsfristen. Hver reference må fylde det, som svarer til 1 A4 side. Hvis referencen fylder mere end 1 A4 side, vil der alene blive lagt vægt på den første 1 A4-side. Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, om kravene til teknisk og faglig kapacitet er opfyldt, jf. nedenfor. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af arbejderne, der allerede er udført på tidspunktet for indlevering af tilbuddet, som vil indgå i vurderingen af referencen. Det er tilbudsgivers ansvar at beskrive, hvilke dele af arbejdet der er udført i en igangværende opgave. Ved angivelse af dato for leverancen bedes tilbudsgiver angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi arbejderne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes tilbudsgiver i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet. Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke arbejder, leverancen vedrørte, samt tilbudsgivers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde dato for leverancen samt navn på kunden (modtager). Ved angivelse af dato for leverancen bedes tilbudsgiver angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi arbejderne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes tilbudsgiver i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet. Der kan maksimalt angives 5 referencer, uanset om tilbudsgiverer en enkelt virksomhed, om tilbudsgiverbaserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). Såfremt der angives mere end 5 referencer, vil der alene blive lagt vægt på de 5 nyeste referencer. Referencer herudover vil blive set bort fra. Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer, der er de nyeste 5 referencer, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning. Tilbudsgiver kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske og/eller faglige formåen for at opfylde egnethedskravene, herunder til brug for udvælgelsen. Den/de aktør(er), der stiller sin tekniske- og/eller faglige formåen til rådighed for tilbudsgiveren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne. Baserer tilbudsgiver sig på andre enheders faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af arbejderne, som kontrakten omfatter, skal de konkrete dele af arbejderne under kontrakten udføres af den enhed, som tilbudsgiver baserer sig på. Tilbudsgiver vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte tilbudsgivereller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter. Minimumskrav: Det er et minimumskrav, at tilbudsgiver kan dokumentere erfaring med sammenlignelige referencer gennemført inden for de seneste 3 år. Med sammenlignelig reference menes, at referencerne dokumenterer erfaring med følgende: • Projektering og udførsel af pavillonbyggeri til beboelse, overnatning eller døgnanvendelse, • projektering og udførsel af pavillonbyggeri efter det danske bygningsreglement (BR18), og • drift og vedligehold af lejede pavilloner, herunder af døgnbemandede service- og beredskabsordninger til håndtering af kritiske fejl og driftsforstyrrelser i bygninger med kontinuerlig anvendelse. Samme reference kan godt opfylde flere af kravene.

### Question Deadlines

- 2026-10-22Z

### Documents Urls

- https://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=460988&TID=200421380&B=

### Submission Urls

- https://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=460988&TID=200421380&B=

## Description

Udbuddet omfatter etablering af pavillonbyggeri til brug for udslusningspladser for Danmarks Fængsler samt efterfølgende leje af pavillonerne i en periode på 5 år, samt optioner på forlængelse af lejeperiode på i alt 2 år. Efter lejeperiodens udløb skal pavillonerne nedtages og fjernes, herunder skal de berørte arealer retableres i det omfang, det fremgår af udbudsmaterialet. Kontraktforholdet består af dels en entrepriseaftale vedrørende projektering, levering, opførelse og færdiggørelse af pavillonbyggeriet, dels en lejeaftale vedrørende den efterfølgende 5-årige lejeperiode. For entrepriseaftalen gælder ABT 18 med Danmarks Fængslers fravigelser og tilføjelser. Pavillonbyggeriet skal danne ramme om udslusningspladser, der skal understøtte en gradvis overgang fra fængsel til et liv uden kriminalitet og bidrage til en sikker og hensigtsmæssig tilbagevenden til samfundet. De nærmere krav til pavillonernes indretning, funktion, tekniske forhold, etablering, lejeperiode, vedligeholdelse samt nedtagning fremgår af udbudsmaterialet.

## Original notice

https://ted.europa.eu/da/notice/-/detail/699963-2026
