TED847081-2025
Udbud af rammeaftale om levering af forsikringsmæglerydelser til By & Havn
- Ordregiver
- Udviklingsselskabet By & Havn I/S
- Oplyst værdi / estimat
- 3.500.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 19.12.2025
- Leveringssted (NUTS)
- Ikke oplyst
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Rammeaftalen omfatter forsikringsydelser, herunder løbende rådgivning, administration og sagsbehandling af By & Havns forsikringer, varetagelse af forsikringsudbud og entrepriseforsikringsudbud og hjemtagelse af entrepriseforsikringer, som uddybet nedenfor: a. Løbende rådgivning • Yde rådgivning og sparring til By & Havn efter behov, herunder også rådgivning omkring By & Havns forsikringspolitik og revideringer af denne. • Levere information om forsikringsmarkedet og væsentlige udviklinger heri. • Udarbejde analyse af By & Havns aktiver og aktiviteter til formål for udarbejdelse af forsikringsplan. Forsikringsplan skal anvise beskyttelse af By & Havns aktiver på en hensigtsmæssig måde og anvise forsikring mod uønskede risici ved By & Havns aktiviteter. b. Løbende administration Omfatter den daglige sagsbehandling af By & Havns forsikringer, eventuel skadesbehandling og rådgivning knyttet hertil. Herunder, men ikke begrænset til, følgende: • Sagsbehandling, rådgivning og bistand ved skadessager, herunder evt. skadesanmeldelse via forsikringsmægleren eller forsikringsselskabet og løbende opfølgning hos det involverede forsikringsselskab (daglig administration). • Kontrol af policer og præmier og øvrig daglig administration. • Mødeafholdelse og rapportering efter behov, fx omkring verserende sager, forsikringsoversigt, mødereferat etc. • Agere forsikringsmægler og rådgiver for By & Havn i overensstemmelse med gældende branchenormer for god skik for forsikringsmæglere og varetage de dertil relaterede opgaver. c. Forsikringsmæglerens ydelser i forbindelse med forsikringsudbud/hjemtagelse af forsikringer til løbende drift: • Udarbejde risikovurdering i samarbejde med By & Havn. • Varetage og forhandle forlængelse af By & Havns forsikringer i de år, hvor der ikke køres udbud (løbende optimering). • Arbejdet sker i samarbejde mellem forsikringsmægleren og By & Havn, hvor forsikringsmægler er ansvarlig for at udarbejde udbudsmateriale, bl.a. på baggrund af information indhentet fra By & Havn. • Mødeaktivitet relateret til udbuddet, herunder også evt. ingeniørbesigtigelse, udarbejdelse af rapporter o.l. • Udarbejde EU-udbudsmateriale til forsikringsselskaber samt administrere EU-udbud (i det omfang EU-udbud er nødvendigt). • Udarbejde rapport indeholdende tilbudsevaluering og anbefaling om valg af forsikringsleverandør. • Iværksætte dækning hos det/de valgte forsikringsselskaber samt evt. opsige bestående policer. • Øvrige ydelser vedr. afholdelse af forsikringsudbud. d. Forsikringsmæglerens ydelser i forbindelse med udbud af entrepriseforsikringer: • Bidrage til at udarbejde retningslinjer for tegning af entrepriseforsikringer. • Mødeaktivitet med By & Havn relateret til entrepriseudbuddet, hvis påkrævet. Mødeaktiviteten tjener det formål at få afdækket risici ved anlægsprojektet og hvilke dæk-ninger, der skal iværksættes. • Assistere projektledere fra By & Havn med udarbejdelse af entreprisebegæringsskemaer og øvrige skemaer relateret til indhentelse af entrepriseforsikring. o Udarbejde EU-udbudsmateriale til forsikringsselskaber samt administrere EU-udbud (i det omfang EU-udbud er nødvendigt). • Udarbejde rapport indeholdende tilbudsevaluering og anbefaling om valg af forsikringsleverandør. • Iværksætte dækning hos det/de valgte forsikringsselskaber. • Øvrige ydelser vedr. afholdelse af entrepriseforsikringsudbud. For en nærmere beskrivelse af rammeaftalen og den udbudte opgave henviser By & Havn til det samlede udbudsmateriale angivet i udbudsbetingelsernes afsnit 2.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Pris
- Organisation og samarbejde
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Evalueringen af underkriteriet ”Pris” vil ske på baggrund af den automatiske beregnede evalueringspris i tilbudslisten. Evalueringsprisen vil blive omregnet til en pointscore mellem 0 og 10 point. By & Havn anvender en lineær model, hvor tilbuddet med den laveste evalueringspris (”laveste pris”) tildeles 10 point, og hvor tilbud med en evalueringspris, der er 60 % højere end den laveste evalueringspris (”højeste pris”), tildeles 0 point. Tilbud med en pris, der ligger mellem den ”laveste pris” og ”højeste pris”, vil blive tildelt point ved en lineær interpolation mellem disse to yderpunkter. Formlen, der vil blive anvendt for tildeling af point for underkriteriet ”Pris”, er: Point = 10 – ((10 / 0,6) x (evalueringspris – laveste evalueringspris)) / laveste evalueringspris. Der henvises til afsnit 6.3.1 i udbudsbetingelserne.
- Ved evalueringen af tilbuddets opfyldelse af underkriteriet ”Organisation og samarbejde” vil By & Havn ud fra en helhedsvurdering lægge vægt på, i hvor høj grad tilbudsgivers besvarelse af underkriteriet betrygger By & Havn i, at der tilbydes en kompetent, erfaren og solid organisation samt et effektivt samarbejde med By & Havn. By & Havn vil blandt andet tillægge følgende positiv vægt: • Der tilbydes en organisation med relevante kompetencer og erfaring. • Der etableres en organisation, som indeholder klare og tydeligt beskrevne kommunikationslinjer, og en klar ansvarsfordeling, således at god kommunikation fremmes og der ikke opstår tvivl om, hvem der er ansvarlig for at udføre hvilke dele af en opgave. • Der etableres en organisation, der sikrer, at rettidig levering kan finde sted selv ved uforudsete omstændigheder som fx sygdom i organisationen. • Der tilbydes en realistisk og effektiv tilgang til samarbejdet med By & Havn. Ved evalueringen af underkriteriet tildeler By & Havn tilbuddet en pointscore i form af et helt tal på en skala fra 0-10. Kun tilbud, som tildeles minimum 5 point for underkriteriet er konditionsmæssige. Det betyder, at tilbud, der ikke opfylder dette minimumskrav, udelukkes fra evalueringen og ikke tages i betragtning, når rammeaftalen tildeles. Der henvises til afsnit 6.3.2-6.3.4 i udbudsbetingelserne.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- By & Havn stiller følgende krav: Ansøger har en samlet årlig bruttofortjeneste på minimum DKK 7.000.000 ekskl. moms i det ved ansøgningsfristen senest afsluttede og reviderede årsregnskab.
- By & Havn stiller følgende krav: Ansøger har en egenkapital på minimum DKK 10.000.000 i det ved ansøgningsfristen senest afsluttede og reviderede årsregnskab.
- By & Havn stiller følgende krav: Ansøger har en soliditetsgrad på minimum 20% i det ved ansøgningsfristen senest afsluttede og reviderede årsregnskab.
- Ansøger skal angive minimum 1 reference og maksimum 5 referencer vedrørende levering af forsikringsmæglerydelser inden for de seneste 3 år regnet fra ansøgningstidspunktet. By & Havn stiller følgende minimumskrav til ansøgers tekniske og faglige formåen: • Minimum 1 af ansøgers referencer skal omfatte erfaring med levering af forsikringsmæglerydelser relateret til entrepriseforsikring for en entreprise med en entreprisesum på minimum DKK 100.000.000 ekskl. moms. • Minimum 1 af ansøgers referencer skal omfatte erfaring med gennemførelse af EU-udbud af forsikringer. Den samme reference kan anvendes til at opfylde begge minimumskrav. Er der flere end 3 ansøgere, som opfylder By & Havns krav til udelukkelse og egnethed, vil By & Havn udvælge de 3 ansøgere, der efter By & Havns vurdering er bedst egnede til at udføre rammeaftalen på baggrund af kriteriet: De mest relevante referencer. Ved bedømmelsen af referencerne vil By & Havn lægge vægt på: • I hvilket omfang ansøgers referencer illustrerer erfaring med levering af forsikringsmæglerydelser der er sammenlignelige med ydelserne omfattet af rammeaftalen. • Omfanget af de oplyste referencer. Større referencer vurderes mere positivt end tilsvarende små referencer. Bedømmelsen sker desuden ud fra ansøgers – eller hvis relevant støttevirksomhedens – rolle i forhold til referencens udførelse. Der vil alene blive lagt vægt på ydelser, der på ansøgningstidspunktet er leveret til kunden. Udvælgelsen af de bedst egnede ansøgere vil alene ske på baggrund af de referencer, som ansøger har oplyst om i ESPD og højest 5 referencer. Fremlægger ansøger flere end 5 referencer, kan ansøger alene forvente, at de 5 førstnævnte referencer vil blive tillagt vægt i udvælgelsen. Dette gælder også, hvis ansøger er en sam-menslutning af økonomiske aktører og/eller hvis ansøger har baseret sin ansøgning på en eller flere andre enheders tekniske og faglige formåen. Udvælgelse sker alene på baggrund af ansøgers beskrivelse af referencerne. Det kan derfor være fordelagtigt for ansøger at beskrive omfanget og indholdet af sine referencer udførligt, og herunder påpege forhold, der gør den enkelte reference særligt sammenlignelig med rammeaftalens genstand.
Oplyste optioner
- Rammeaftalen træder i kraft ved begge Parters underskrift og ophører automatisk 2 år efter ikrafttrædelsen, medmindre By & Havn senest 1 måned før udløb af Rammeaftalen meddeler Forsikringsmægleren, at By & Havn ønsker at forlænge Rammeaftalens løbetid med 2 år.
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S
- Udbud af forsikringsmæglerydelse til Ringsted Kommune
Ringsted Kommune
- Genudbud af finansielle ydelser
Aalborg Service A/S
- Udbud af betalingsgateway/betalingsvindue samt betalinger m. internationale betalingskort og open banking m.v.
Skatteforvaltningen
- Indkøb af forsikringer til Brand & Redning Sønderjylland I/S
Hansson & Partners A/S Forsikringsmæglerselskab
- Hørsholm Kommune - Forsikringsudbud
Hørsholm Kommune