TED407935-2026
Genudbud af kontrakt om levering af servicecenter
- Ordregiver
- DSB
- Oplyst værdi / estimat
- 72.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 15.6.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK012, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
DSB udbyder en kontrakt om levering af servicecenter med option på intern service og reception til DSB's hovedkontor. Servicecenteret i DSB Ejendomme er den centrale indgang for alle henvendelser relateret til ejendomsdrift på tværs af stationer, bygninger og andre faciliteter. Centeret sikrer, at alle opgaver bliver korrekt visiteret, registreret og kanalstyret, så driften er effektiv og transparent for alle involverede parter. Intern Service understøtter den daglige drift af DSB’s hovedkontor ved at varetage en række praktiske og administrative serviceopgaver, som sikrer, at huset fungerer effektivt i forhold til post, adgang, håndværkere, cykler, flagning og velkomst til nye medarbejdere. Receptionen skal sikre en professionel og venlig modtagelse af gæster, håndværkere og medarbejdere i DSB’s hovedkontor, samt understøtte huset med praktiske service- og koordineringsopgaver. Udbuddet er et genudbud. Der er foretaget ændringer af udbudsmaterialet, og tilbudsgiver opfordres derfor til at læse udbudsmaterialet nøje igennem.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Pris
- Kvalitet
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Underkriteriet udgøres af den evalueringstekniske pris, jf. bilag 3.
- Underkriteriet udgøres af følgende delkriterier med deres respektive vægtning: • Delkriterium 1 – Uddannelse og oplæring 35% • Delkriterium 2 – Robust bemanding og fraværshåndtering 35 % • Delkriterium 3 – Driftsikkerhed 30 %. Hvad der tillægges positiv betydning ved evaluering af de enkelte delkriterier, fremgår af kontraktbilag 10 – Kvalitetsbesvarelse.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Den økonomiske aktørs gennemsnitlige årsomsætning for det antal regnskabsår, der anmodes om i den relevante meddelelse, i udbudsdokumenterne eller i ESPD, er som følger: Ansøgers gennemsnitlige årsomsætning i de tre seneste disponible regnskabsår. Som minimumskrav kræves en gennemsnitlig årlig omsætning på mindst DKK 20 mio. for de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes den gennemsnitlige omsætning som ansøgerens og disse andre enheders samlede omsætning i hver af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes den gennemsnitlige omsætning som virksomhedernes samlede omsætning i hver af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B. Baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, kræver ordregiver, at ansøger og de pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder minimumskrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet.
- For så vidt angår de finansielle nøgletal (såsom forholdet mellem aktiver og passiver), der er anført i den relevante meddelelse, i udbudsdokumenterne eller i ESPD, erklærer den økonomiske aktør, at de faktiske værdier for de nøgletal, der anmodes om, er som følger: Ansøgers soliditetsgrad i de tre seneste disponible regnskabsår. Som minimumskrav kræves en gennemsnitlig soliditetsgrad på mindst 20% indenfor de seneste 3 finansielle år. Soliditetsgraden udregnes som (samlede egenkapital/samlede aktiver) x 100 = soliditetsgrad indenfor de seneste 3 finansielle år. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes soliditetsgraden som ansøgerens og disse andre enheders samlede egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent i de seneste 3 finansielle år. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes soliditetsgraden som virksomhedernes samlede egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent og som gennemsnit af de seneste 3 finansielle år. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B. ”Finansielle nøgletal”. Ansøger bedes tydeligt anføre ”soliditetsgrad” i besvarelse. Baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, kræver ordregiver, at ansøger og de pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder minimumskrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet.
- Ansøger skal indgive ESPD med angivelse af følgende oplysninger: En liste over de op til 3 betydeligste sammenlignelige leverancer, som ansøger har udført i løbet af de sidste 3 år regnet fra tidspunket for fristen for ansøgning om prækvalifikation. Ved sammenlignelighed forstås ydelser omfattet af aftalen. DSB vil prækvalificere 4 ansøgere. Såfremt DSB ikke modtager 4 ansøgninger, der lever op til egnethedskravene til den økonomiske og finansielle formåen, vil de egnede ansøgere blive prækvalificeret uden yderligere udvælgelse. Tilbudsfasen og eventuel forhandling foretages således herefter med de(n) egnede ansøger(e), der måtte have ansøgt om prækvalifikation. Såfremt antallet af ansøgere, der lever op til egnethedskravene til den økonomiske og finansielle formåen, overstiger det antal (4), som DSB ønsker at prækvalificere, gennemføres en udvælgelse blandt de egnede ansøgere på baggrund af nedenstående udvælgelseskriterier. Udvælgelsen af ansøgere finder sted på grundlag af de bedste og mest relevante referencer i forhold til den udbudte kontrakt i form af referencer vedrørende levering af servicecenter samt intern service og reception. Relevansvurderingen foretages på baggrund af, i hvor høj grad, at: - referencerne dokumenterer erfaring med levering af servicecenter samt intern service og reception til organisationer som er sammenlignelige med DSB, hvormed forstås organisationer med en bred og varieret ejendomsportefølje, der kræver håndtering af forskellige typer henvendelser relateret til både administrative og tekniske faciliteter, organisationer der modtager henvendelser fra en bred målgruppe, herunder medarbejdere, samarbejdspartnere og eksterne besøgende, samt organisationer med et stort antal henvendelser, der spænder fra praktiske forespørgsler (f.eks. mødelokaler, adgangskort) til mere driftsopgaver (f.eks. koordinering af interne services eller håndtering af driftsproblemer). - referencerne omfatter opgavetyper som er sammenlignelige med de i aftalen anførte. - referencerne omfatter leverancer af servicecenter, intern service og reception i samme leverance. Ved vurderingen af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer af sammenlignelige ydelser, vurderes det i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenter relevant erfaring med at levere de konkret efterspurgte ydelser. Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på tidspunktet for tilbudsafgivelse, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelserne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke af de anførte ydelser, leverancen vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancen samt navn på kunden (modtager). Ved angivelse af dato for leverancen bedes ansøger angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi opgaverne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes ansøger i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet. Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske og/eller faglige formåen for at opfylde kravene til brug for udvælgelsen. Den/de aktør (er), der stiller sin tekniske- og/eller faglige formåen til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring, som skal vedlægges ansøgningen. Ansøger kan derudover deltage i udbudsprocessen som et konsortium for at opfylde kravene til brug for udvælgelsen. Konsortiet skal underskrive en konsortieerklæring, som skal vedlægges ansøgningen. Ansøger opfordres til at anvende skabelon for støtteerklæring eller konsortieerklæring, som er uploadet i EU-supply. Der kan maksimalt angives 3 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, hvordan ansøger opfylder udvælgelseskriteriet. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter.
- For så vidt angår eventuelle øvrige økonomiske og finansielle krav, som måtte være blevet anført i den relevante meddelelse eller i udbudsdokumenterne, erklærer den økonomiske aktør, at: Ansøgers EBIT-margin i de tre seneste disponible regnskabsår. Som minimumskrav kræves en gennemsnitlig EBIT-margin, udregnes som (EBIT/Omsætning) * 100, på mindst 1,5% indenfor de seneste 3 finansielle år. Gennemsnitlig EBIT-margin beregnes som gennemsnittet af EBIT-marginen for de seneste 3 finansielle år. Hvis ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes EBIT-margin som ansøgerens og disse andre enheders samlede EBIT i forhold til deres samlede omsætning, udregnet i procent i de seneste 3 finansielle år. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes EBIT margin på en tilsvarende måde, dvs. sammenslutningens samlede EBIT i forhold til deres samlede omsætning udregnet i procent og som gennemsnit af de seneste 3 finansielle år. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B ”Finansielle nøgletal” Ansøger bedes tydeligt anføre ”EBIT-margin” i besvarelse. Baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, kræver ordregiver, at ansøger og de pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder minimumskrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet.
Oplyste optioner
- Aftalen omfatter option på intern service og reception som beskrevet i bilag 2.
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Udbud af drift af Øksnehallen for Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Københavns Kommune
- Ejendomsadministration af ældre- og plejeboliger i Herning Kommune
Herning Kommune
- Udbud af rammeaftale vedrørende levering af pædagogiske vikarer til Hillerød Kommune
Hillerød Kommune - Indkøb
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S
- Levering af ydelser i relation til efter- og videreuddannelsesaktiviteter-EA
Indkøbsfællesskabet IFIRS
- Udbud af rammeaftaler vedrørende advokatydelser inden for sektorområdet arbejds- og ansættelsesret
Økonomistyrelsen