TED396427-2026
Teknisk rådgivning i forbindelse med separatkloakering i Vissenbjerg, Bred og Skalbjerg (Genudbud)
- Ordregiver
- Assens Spildevand A/S
- Oplyst værdi / estimat
- 13.000.000 DKK
- Frist
- 10.7.2026
- Publiceret
- 10.6.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK031, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Assens Spildevand A/S (herefter ”Bygherre”) har jf. Assens Kommunes Spildevandsplan 2018-2027 en strategi om at centralisere spildevandsrensningen i ét større renseanlæg i Assens. I den forbindelse skal der bl.a. gennemføres separatkloakering af ca. 750 ejendomme i byerne Vissenbjerg, Bred og Skalbjerg (”Projektet”). Byerne har i dag udfordringer med oversvømmelser fra både kraftig regn og i nogle områder højtstående grundvand, og serviceniveauet for regnvand på terræn kan generelt ikke overholdes. I de dele af byerne, der i dag er fælleskloakeret, skal der etableres et robust separatkloakeret afløbssystem, der både kan håndtere regn- og spildevand. Derudover forventes det, at der skal håndteres terrænnært grundvand i flere områder. Løsning til håndtering af terrænnært grundvand skal etableres samtidigt med etableringen af kloaksystemet. Formålet med Projektet er at etablere et robust og fremtidssikret afløbssystem i Vissenbjerg, Bred og Skalbjerg gennem: - Separering af fællessystemerne. - Forbedret håndtering af regnvand i overensstemmelse med serviceniveauet, herunder udvidelse af 2 eksisterende regnvandsbassiner og etablering af 21 nye bassiner (10 våde, 8 tørre og 3 rørbassiner/underjordiske magasiner). - Håndtering af terrænnært grundvand, hvor det i udpegede områder kan konstateres at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. - Forberedelse af spildevandssystemet til, at det senere kan pumpes videre til Assens Centrale Renseanlæg. Den udbudte kontrakt omfatter teknisk rådgiverbistand i forbindelse med realiseringen af Projektet. Rådgivers bistand forventes primært at omfatte følgende: - Udarbejdelse af dispositionsforslag. - Udarbejdelse af hovedprojekt og entrepriseudbud - Byggeledelse, sikkerhedskoordinering, tilsyn og afslutning. Bygherre har ikke opdelt den udbudte kontrakt i delkontrakter, idet Bygherre vurderer, at en sådan opdeling vil medføre en række uhensigtsmæssige tekniske, juridiske og praktiske grænseflader med deraf følgende risiko for forøgede transaktionsomkostninger og risikoeksponering for Bygherre.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- open
Tildelingskriterier
- Opgaveløsning
- CV'er og organisation
- Pris
Beskrivelser af tildelingskriterier
- KONKURRENCEPARAMETER Ved evalueringen af tilbuddene i forhold til underkriteriet "Opgaveløsning" vil Bygherre lægge vægt på i hvor høj grad: - Procesplanen afspejler en robust opgaveudførelse, som demonstrerer, at tilbudsgiver har forholdt sig realistisk til Bygherres oplæg til etapeinddeling og tidsmæssige ønsker. - Det tilbudte indeholder alle nødvendige aktiviteter og tager højde for disses indbyrdes bindinger, herunder forholdet til relevante interessenter. - Der tilbydes en ressourceallokering, der sikrer effektiv fremdrift og hensigtsmæssig inddragelse af relevante faglige kompetencer for at understøtte projektets forskellige aktiviteter, dvs. de ressourcer, som er til rådighed i projektorganisationen anvendes på en måde, som understøtter projektets faglighed og fremdrift. - Tilbudsgiver integrer bæredygtighed i planlægning, projektering og udførelse af projektet, herunder i eventuelle relevante forundersøgelser, anvendte metoder og værktøjer (både i projekterings- og udførelsesfasen). TILBUDDETS INDHOLD Tilbuddet skal indeholde oplysninger, som sætter Bygherre i stand til at evaluere tilbuddene i forhold til underkriteriet. Tilbuddet bør derfor indeholde følgende: - Procesplan (beskrivelse af tilbudsgivers tids- og procesmæssige perspektiv) - Beskrivelse af de nødvendige aktiviteter og deres indbyrdes bindinger - Beskrivelse af tilbudsgivers ressourceallokering og proces for inddragelse af relevante faglige kompetencer til forskellige aktiviteter - Beskrivelse af tilbudsgivers proces for indarbejdelse af bæredygtighedskrav og/eller kriterier i anlægsprojektet.
- KONKURRENCEPARAMETER Ved evalueringen af tilbuddene i forhold til underkriteriet "CV'er og organisation" vil Bygherre lægge vægt på i hvor høj grad: - De tilbudte nøglepersoners faglighed og kompetencer (som afgrænset af deres tildelte rolle(r) i projektet) understøtter udførelsen af den udbudte kontrakt. - Der tilbydes en projektorganisation, som har en relevant faglig bredde i forhold til kontraktens indhold. - Den tilbudte organisation har en klar fordeling af ansvar/roller og klare kommunikationsveje både internt og over for Bygherre. TILBUDDETS INDHOLD Tilbuddet skal indeholde oplysninger, som sætter Bygherre i stand til at evaluere tilbuddene i forhold til underkriteriet. Tilbuddet bør derfor indeholde følgende: - CV'er for nøglepersoner* - Beskrivelse af den tilbudte projektorganisation, herunder dennes faglighed, kommando- og kommunikationsveje og ansvarsfordeling. * Med "nøglepersoner" forstås de personer, som skal varetage følgende funktioner i forbindelse med udførelsen af den udbudte kontrakt: - Projekteringsleder - Bæredygtighedsleder - Hydraulisk specialist - Vandressource-/grundvandsspecialist - Geoteknisk specialist - Arbejdsmiljøkoordinator (projektfase) . Det bør af CV’er for nøglepersoner fremgå, (i) hvilken rolle nøglepersonen har varetaget på evt. referenceopgaver, samt (ii) antallet af timer, som nøglepersonen samlet set har været beskæftiget på referenceopgaver. For god ordens skyld bemærkes, at én nøgleperson kan varetage flere funktioner, såfremt tilbudsgiver finder det hensigtsmæssigt. Dette gælder dog ikke bæredygtighedslederen, jf. Opgave- og Ydelsesbeskrivelsen. Tilbudsgiver opfordres til i tilbuddet tydeligt at markere hvilke nøglepersoner, som skal varetage hvilke af de ovenfor nævnte funktioner, dvs. en entydig tilkendegivelse af "koblingen" mellem en tilbudt nøgleperson og en/flere af de ovenfor nævnte funktioner. Derudover bemærkes, at det ikke er afgørende, hvordan nøglepersonen betegnes i tilbudsgivers organisation – afgørende er alene, om nøglepersonen under den udbudte kontrakt skal varetage en af de herover nævnte funktioner.
- KONKURRENCEPARAMETER OG TILBUDDETS INDHOLD Til brug for evalueringen af tilbuddet i forhold til underkriteriet skal tilbuddet indeholde en udfyldt tilbudsliste (bilag B3). Ved evalueringen af tilbuddene i forhold til underkriteriet "Pris" vil Bygherre lægge vægt på ”Samlet tilbudssum ekskl. moms”, således som denne fremgår af tilbudslisten. Bemærk: I fanerne ”Projektet”, ”Etape 1-5” og ”Bæredygtighed” skal tilbudsgiver selv anslå det forventede tidsforbrug. Summen af disse faner afspejler en fast pris. Tilbudsgiver bærer derfor i forhold til disse aktiviteter risikoen for, at det tidsforbrug, som tilbudsgiver har anslået i tilbudslisten, viser sig ikke at være tilstrækkeligt til at løse opgaven. I fanerne ”Terrænnært grundvand” og ”Stipulerede ydelser” skal tilbudsgiver afgive en timepris på de medarbejderkategorier, som er identificeret af Bygherre. Bygherre har til brug for evaluering af tilbuddene anslået et forventet timeforbrug. Afregning i henhold til disse poster (faner) sker til medgået tid på baggrund af et aftalt forudgående budget, idet budgetoverskridelser håndteres i henhold til kontraktens bestemmelser herom.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Tilbudsgiver skal i ESPD'et give oplysninger om følgende: - Tilbudsgivers soliditetsgrad i de seneste 2 afsluttede regnskabsår. - Tilbudsgivers nettoomsætning i de seneste 2 afsluttede regnskabsår. - Tilbudsgivers egenkapital i de seneste 2 afsluttede regnskabsår. Med "afsluttet regnskabsår" menes et regnskabsår, for hvilket der foreligger et godkendt regnskab. Mindstekrav Tilbudsgiver skal opfylde følgende mindstekrav i de senest 2 afsluttede regnskabsår: - Soliditetsgrad på minimum 10 % - Nettoomsætning på minimum 50 mio. kr. ekskl. moms. - Positiv egenkapital. Hvis tilbudsgiver er et konsortium eller anden sammenslutning af tilbudsgivere, skal deltagerne i konsortiet/sammenslutningen tilsammen opfylde det økonomiske mindstekrav. For konsortier udregnes en samlet (fælles) soliditetsgrad, som skal opfylde mindstekravet. Den samlede soliditetsgrad baseres på (i) totalen af konsortiedeltagernes egenkapital og (ii) totalen af konsortiedeltagernes aktiver i det senest afsluttede regnskabsår. For et konsortium bestående af Konsortiedeltager 1 og Konsortiedeltager 2 ser beregningsformen således ud: Soliditetsgrad = 100x [Egenkapital for Konsortiedeltager 1] + [Egenkapital for Konsortiedeltager 2]/ [Aktiver for Konsortiedeltager 1] + [Aktiver for Konsortiedeltager 2] Tilsvarende beregningsmetode bruges, hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle kapacitet for at opfylde mindstekravet (støttende enheder). Dokumentation: Den tilbudsgiver, som står til at blive tildelt kontrakten skal på anmodning (ikke som en del af tilbuddet) fremsende tilbudsgivers seneste 2 godkendte årsregnskab eller revisorpåtegnet erklæring om de efterspurgte økonomiske nøgletal, såfremt Bygherre ikke kan tilgå disse oplysninger på et offentligt tilgængeligt sted (virk.dk, tilbudsgivers egen hjemmeside, eller lignende). For tilbudsgivere, som baserer sig på andre enheders kapacitet, gælder endvidere, at tilbudsgiver som en del af dokumentationen skal fremlægge en støtteerklæring eller tilsvarende dokumentation, som godtgør, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for tilbudsgiveren. Hvis en tilbudsgiver beror sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, jf. foranstående, skal denne enhed påtage sig solidarisk at hæfte for tilbudsgivers forpligtelser under den udbudte kontrakt.
- Oplysninger i ESPD'et: Tilbudsgiver skal i ESPD'et give oplysninger om følgende: - Beskrivelse af referencer på sammenlignelige projekter. Tilbudsgiver opfordres til at sikre, at referencebeskrivelsen er fyldestgørende for det arbejde, som er udført, ligesom tilbudsgiver opfordres til at sikre, at referencebeskrivelsen dækker de elementer, som indgår i mindstekravet (afsnit 3.4.2). Manglende eller mangelfuld referencebeskrivelse kan medføre, at Bygherre må bortse fra referencen. For at give Bygherre det bedste overblik over indholdet af referencer opfordres tilbudsgiver til at anvende den struktur, som fremgår af bilag B1. Tilbudsgiver er også velkomne til at anvende bilag B1 – evt. som supplement til den øvrige referencebeskrivelse, som indgår i tilbuddet. Mindstekrav: Tilbudsgiver skal opfylde følgende mindstekrav: - Mindstekrav: Tilbudsgiver skal inden for de seneste 5 år regnet fra tilbudsfristens udløb have udført mindst to tilsvarende opgaver. Med ”tilsvarende opgave” forstås teknisk rådgivning på et projekt med en entrepriseværdi på mindst 20 mio. kr. ekskl. moms omfattende (i) detailprojektering af spildevands- og regnvandsanlæg (separatkloakering) inkl. hydraulisk modelberegning, (ii) entrepriseudbud, (iii) tilsyn og (iv) byggeledelse. Mindstekravet skal være opfyldt inden for de seneste 5 år regnet fra tilbudsfristens udløb, hvilket betyder, at referenceopgaven er enten igangværende eller afsluttet inden for de seneste 5 år regnet fra tilbudsfristens udløb. For igangværende referenceopgaver gælder, at tilbudsgiver i referencebeskrivelsen alene kan medtage den del af opgaven, som er leveret. Dokumentation: Bygherre forbeholder sig at kontakte kontaktpersonerne på de oplyste referencer for at få bekræftet indholdet af referenceopgaven, men bortset derfra anses tilbuddets referencebeskrivelse for at udgøre den endelige dokumentation. Såfremt vindende tilbudsgiver baserer sig på andre enheders kapacitet, vil vindende tilbudsgiver blive bedt om at fremlægge støtteerklæring eller tilsvarende dokumentation, som godtgør, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for tilbudsgiver.
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Totalrådgivning vedr. renovering af vinduer, facade og kælderrum samt fortætning af nye tagboliger
Boligforeningen AAB
- Genudbud. Tekniske rådgiverydelser for Vesthimmerlands Vand A/S
VESTHIMMERLANDS VAND A/S
- EU-udbud på rådgivning om skærpede kvælstofkrav på renseanlæg NØ til VandCenter Syd A/S
SAMAQUA A/S
- Ekstern konsulent til udvikling og formidling af koncept for fremtidens behovsstyrede mobilitet
Nordjyllands Trafikselskab
- Leje af højhastighedstog til test 275 km/h
Banedanmark
- Digital ortho photos of forest areas
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet