TED704492-2023
Udbud af rådgivning af analyse af fremtidige placering af renseanlæg
- Ordregiver
- BIOFOS A/S
- Oplyst værdi / estimat
- 7.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 20.11.2023
- CPV
- 71000000
- Leveringssted (NUTS)
- DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
BIOFOS ønsker en rådgiver til gennemførelse af en proces for udarbejdelsen af en analyse og et beslutningsgrundlag for fremtidig placering af renseanlæg i hovedstadsområdet.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Pris
- Organisation og CV'er
- Opgaveløsning
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Ved vurderingen af underkriteriet ”Pris” vil BIOFOS lægge vægt på: a) At summen af rådgivers vægtede timepriser er så lav som muligt b) At estimatet over det samlede honorar for opgaven indtil aflevering af rapportenden 30. juni 2025 er så lavt som muligt BIOFOS tildeler point på baggrund af en lineær interpolationsmodel for henholdsvis delkriterium a og b. Delkriterium a vægter 50 % og delkriterium b vægter 50 %. Den lineære interpolationsmodel er ens for begge delkriterier, men karakteren for hvert delkriterium beregnes selvstændigt med følgende metode: Tilbuddet med den laveste timepris, henholdsvis den laveste faste pris, tildeles 10 point. 0 point vil derefter svare til et tilbud med en pris, der udgør den laveste pris tillagt 40 %. Tilbud med en gennemsnitlig timepris mellem disse to yderpunkter tildeles point ved lineær interpolation. Spredningsprocentsatsen er fastsat på baggrund af den forventede, maksimale spredning af de indkomne tilbud. Hvis den faktisk spredning mellem de indkomne tilbud for et delkriterium overstiger 40 % og er under eller lig 45 %, forhøjes procentsatsen for spredningen til 45 % i den lineære interpolationsmodel, og så fremdeles i intervaller på 5 %. BIOFOS vil ved fastlæggelsen af gearingen (procentsatsen x) se bort fra eventuelle outliers. Ved ”outliers” forstås et tilbud, der afviger markant fra de øvrige tilbud, og hvor afvigelsen er større end 100 % i forhold til gennemsnittet af de øvrige tilbud.
- Ved vurderingen af underkriteriet vil BIOFOS lægge vægt på: a) I hvor høj grad organisationsplanen er enkel og viser en robust organisation med klare og logiske kompetence- og ansvarsforhold, der understøtter analysen, og har en klar indgang til BIOFOS’ organisation b) At organisationsplanen understøtter det tværfaglige samarbejde c) At organisationen som helhed dækker alle relevante kompetencer til opfyldelse af analysens rammebetingelser d) I hvor høj grad de tilbudte nøglepersoner har konkret og relevant uddannelse, erfaring og kompetencer i forhold til deres rolle i organisationen, og at disse nyttiggøres i organisationen. BIOFOS vil særligt lægge vægt på følgende nøglepersoner: - Den konklusionsansvarlige (generalisten, der samler trådene) - Den procesansvarlige (Den, der styrer processen hos teamet, dvs. en person, der forstår, hvornår hvilke kompetencer skal i spil og kan lave en ydelses-/procesplan/faseinddeling på løsningen af opgaven. Ikke kun ledelse, men også den person, der kan planlægge og styre processen) - Den ansvarlige for de fysiske anlæg (koordinering af teknisk analyse) - Den ansvarlige for klimamæssige påvirkninger - Den ansvarlige for miljømæssige påvirkninger - Den ansvarlige for byudvikling - Den ansvarlige for juridiske rammer – f.eks. planfor-hold, vandsektor-, miljølovgivning mv. - Den ansvarlige for økonomiske beregninger, samfundsøkonomiske beregninger BIOFOS tildeler point fra en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriterierne a til d. 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulig opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddet opfyldelse af kriterierne.
- Ved vurderingen af underkriteriet vil BIOFOS lægge vægt på i hvor høj grad: a) At rådgiver viser evne til at tilrettelægge en hensigtsmæssig og konkret opstart af opgaven, herunder at rådgivers tidsplanlægning er konkret og realistisk for gennemførelsen af opgaven. BIOFOS lægger bl.a. vægt på, at besvarelsen indeholder værktøjer og metoder, der vil minimere risikoen for tilbageløb (sikre overholdelse af tid) b) At rådgivers beslutningsproces er metodisk i forhold til kortlægning af delelementernes indbyrdes vægtning. At det er tydeligt, hvem der træffer beslutning inden for hvert delelements område. c) At rådgiver evner at beskrive en proces for en ligeværdig vurdering af scenarierne og en proces for vurdering af analysens delelementer. d) At rådgiver er tydelig og konkret i tilrettelæggelsen af en tværfaglig proces, der peger på et samlet beslutningsgrundlag. e) At rådgiver tydeligt viser, hvordan rådgiver konkret vil styre analysens samlede proces, herunder facilitering og eksekvering på processen. f) At rådgiver tydeligt beskriver en konkret og relevant proces for håndtering af interessenter, som har interesse i analysen, herunder hvornår i processen de inddrages. BIOFOS tildeler point fra en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriterierne a til f. 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulig opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddet opfyldelse af kriterierne.
Oplyste optioner
- Option 1: BIOFOS kan vælge at igangsætte et analysearbejde af fastlæggelsen af grundsalgs- og købspriser forbundet med den fremtidige placering af renseanlæg i hovedstadsområdet. Option 2: BIOFOS kan vælge at igangsætte et analysearbejde af selskabsforhold forbundet med den fremtidige placering af renseanlæg i hovedstadsområdet. For begge optioner gælder, at de skal aktiveres senest den 31.12.2024.
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Totalrådgiveraftale, Lindegårdsskole - Udbedring af etagedæk, mv.
Lyngby-Taarbæk Kommune
- Ressourcepersoner - 4 Projekteringsledere - Tekniske system ansvarlige - 5-10 timer
Banedanmark
- Sundby Idrætspark ny svømmehal
Københavns Kommune
- Dynamisk indkøbssystem til indkøb af teknisk rådgivning og bistand
Kalundborg Forsyning A/S
- Levering af bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af Lisbjerg Specialskole
Aarhus Ejendomme, Aarhus Kommune
- Solrød kommune - Udbud af energimærkning
Solrød kommune