Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED772692-2023

Offentligt udbud af Rammeaftale for rådgivning vedrørende støj

Oplyst værdi / estimat
16.000.000 DKK
Frist
12.1.2024
Publiceret
20.12.2023
Leveringssted (NUTS)
Ikke oplyst

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Nærværende udbud har til formål at indgå rammeaftaler, der imødekommer Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses løbende behov for rådgivning relateret til støj. Rådgivning kan blandt andet omfatte støj hidrørende fra virksomheder, flyvestationer, øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. For en nærmere beskrivelse af de enkelte rådgivningsområder omfattet af rammeaftalen, henvises der til Aftalebilag 5 - Ydelsesbeskrivelse. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vil således indgå en rammeaftale på området. Omfanget af de enkelte opgaver, der rekvireres i henhold til rammeaftalen, vil blive fastlagt i den enkelte honoraraftale. Der indgås aftale med op til tre rådgivere i prioriteret rækkefølge, hvilket har betydning for tildeling af konkrete honoraraftaler. Honoraraftaler op til en estimeret værdi af DKK 500.000,00 tildeles, som udgangspunkt, til den bedst prioriterede rådgiver, mens honoraraftaler med en estimeret værdi, der overstiger DKK 500.000,00, tildeles ved gennemførelse af miniudbud, hvor konkurrencen genåbnes, og honoraraftalen tildeles på baggrund af tildelingskriteriet "bedste forhold mellem pris og kvalitet". Rammenaftalen har en estimeret årlig værdi af DKK 4,00 mio., hvorfor den samlede estimerede værdi i hele rammeaftalens løbetid på fire år således er DKK 16,00 mio. Rammeaftalens maksimale årlig værdi er imidlertid DKK 8,00 mio., og den samlede maksimale værdi i hele rammeaftalens løbetid på fire år er derfor DKK 32,00 mio. De angivne oplysninger vedrørende rammeaftalens estimerede- og maksimale værdi skal forstås som den samlede værdi af rammeaftalerne med op til tre rådgivere. Rammeaftalen træder i kraft, når rammeaftalen er underskrevet af begge parter dog tidligst den 9. januar 2024. Rammeaftalen har en løbetid på fire år fra rammeaftalens ikrafttræden.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Pris
  • CV'er
  • Organisationsbeskrivelse

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Til brug for evalueringen af underkriteriet ”Pris” skal tilbudsgiver udfylde Udbudsbilag 5 – Tilbudsliste. Ejendomsstyrelsen har i tilbudslisten angivet volumener for den forventede fordeling af timer fordelt på de forskellige stillingskategorier, der kan anvendes på Rammeaftalen. De angivne volumener er alene fastsat med henblik på at identificere den evaluerings- tekniske pris, og det angivne er således alene et udtryk for den forventede fordeling af timer inden for de enkelte stillingskategorier i et givent år. De angivne volumener er derfor heller ikke bindende for Ejendomsstyrelsen. Den evalueringstekniske pris identificeres ved, at de af tilbudsgiveren angivne timepriser multipliceres med de angivne volumener, hvorefter de multiplicerede timepriser lægges sammen.
  • Underkriteriet ”CV’er” vægtes med 40 %. Til brug for vurderingen af underkriteriet ”CV’er”, skal tilbudsgiver vedlægge CV’er for nøglemedarbejdere, idet det bemærkes, at de medarbejdere, som tilbudsgiver indleverer CV’er på, som udgangspunkt skal lede de projekter, der tildeles tilbudsgiveren i henhold til Rammeaftalen, jf. ligeledes Rammeaftalens pkt. 9.1. Det er et mindstekrav, at tilbudsgiverne indleverer to CV’er inden for stillingskategorien ”Specialist” og tre CV’er inden for stillingskategorien ”Seniorakademiker”. For en nærmere beskrivelse af de enkelte stillingskategorier henvises der til Aftalebilag 6 – Stillingskategorier. CV’erne bør indeholde: - Navn - Tydelig angivelse af, om medarbejderen tilbydes som specialist eller seniorakademiker - Uddannelse & år - Relevant efter-/videreuddannelse & år - Faglige kompetencer - Relevante referencer CV’er for tilbudte medarbejdere må maksimalt fylde tre A4-sider pr. CV inklusiv en eventuel forside. Såfremt tilbudsgiver indleverer CV’er for flere medarbejdere, end antallene angivet ovenfor, vil Ejendomsstyrelsen alene lægge vægt på de første CV’er i alfabetisk rækkefølge baseret på efternavn. Hvis tilbudsgiver eksempelvis indleverer tre CV’er inden for stillingskategorien ”Specialist”, vil Ejendomsstyrelsen derfor alene lægge vægt på de første to CV’er opgjort i alfabetisk rækkefølge baseret på efternavn. Ved vurderingen af underkriteriet ”CV’er” lægges der vægt på, hvorvidt de tilbudte medarbejdere enkeltvis og samlet har et højt fagligt niveau med uddannelsesmæssige og faglige kompetencer samt erfaring fra tidligere udført tilsvarende arbejder, jf. Aftalebilag 5 - Ydelsesbeskrivelse, der sandsynliggør, at tilbudsgiveren kan løse samtlige de opgavetyper, der forventes tildelt i henhold til Rammeaftalen, på en tilfredsstillende måde. Nedenfor er angivet forhold, der tillægges særlig positiv vægt i forbindelse med evaluering af CV’erne. Oplistningen nedenfor er således ikke en udtømmende oplistning over de forhold, som Ejendomsstyrelsen vil ligge vægt på, idet evalueringen i alle tilfælde vil bero på en vurdering af, hvorvidt medarbejderne enkeltvis og samlet kan løse de opgavetyper, der forventes tildelt i henhold til Rammeaftalen, på en for Ejendomsstyrelsen tilfredsstillende måde. I vurderingen af CV’erne tillægges det særlig positiv vægt: - At de tilbudte medarbejdere samlet besidder en bredde i kompetencer og erfaring i forhold til de opgavetyper, der kan tildeles i henhold til Rammeaftalen, således Ejendomsstyrelsen betrygges i, at tilbudsgiver til enhver tid kan løse samtlige de opgavetyper, der kan tildeles i henhold til Rammeaftalen. - At de tilbudte medarbejdere hver for sig er specialiseret i de ydelsesområder, der er omfattet af Rammeaftalen. - At de tilbudte medarbejdere har mere end henholdsvis seks års (medarbejdere inden for stillingskategorien ”Seniorakademiker”) og 10 års (medarbejdere inden for stillingskategorien ”Specialist”) praktisk erfaring inden for rådgivning vedrørende støj, idet det bemærkes, at jo mere praktisk erfaring, jo mere positiv vægt tillægges det. - At de pågældende medarbejdere har praktisk erfaring med projektledelse, forstået som ledelse af længerevarende projekter inden for Rammeaftalens ydelsesområder. Hvert CV vægter lige meget i den samlede vurdering.
  • Underkriteriet ”Organisation” vægtes med 25 %. Til brug for vurderingen af underkriteriet ”Organisation” skal tilbudsgiver vedlægge en redegørelse for den tilbudte organisation. Beskrivelsen bedes omfatte følgende: Et forpligtende organisationsdiagram og organisationsbeskrivelse, der synliggør kompetenceforhold, kommunikationslinjer og ansvarsforhold. En beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver vil sikre behørig projektstyring, således opgaver løses i rette tid, herunder også: o En beskrivelse af hvorledes den tilbudte organisation tilpasses og skaleres alt efter den konkrete opgaves kompleksitet, størrelse, mv. En redegørelse for tilbudsgivers kvalitetsstyringssystem herunder beskrivelse af administration af projektøkonomi samt kvalitetskontrol af rapporter og andet materiale, herunder også: o En beskrivelse af, hvorledes tilbudsgiver vil sikre at opgaveløsning sker på et højt og ensartet niveau, uanset hvor mange opgaver, der skal løsessamtidigt og uanset, hvilke type opgaver der er tale om. En redegørelse for organisationens evne til at være innovative og søge ny viden, herunder særligt inden for Rammeaftalens fagområde. Ovenstående beskrivelse er forpligtende for tilbudsgiver i hele Rammeaftalens løbetid og må maksimalt udgøre fem A4-sider inklusiv en eventuel forside. Materiale herudover vil ikke blive tillagt vægt i vurderingen. I vurderingen af underkriteriet ”Organisation” vil det blive tillagt positiv vægt, såfremt tilbudsgiver: Har tilbudt en organisation, der betrygger Ejendomsstyrelsen i, at der hos tilbudsgiveren er klare og logiske kompetence- og ansvarsforhold, forstået som at det for Ejendomsstyrelsen eksempelvis fremstår klart, hvem der har det overordnede ansvar for Rammeaftalen samt enkelte Honoraraftaler, hvem der er ansvarlig for kvalitetssikring og lignende. Beskriver konkrete processer eller tiltag som gør det muligt for tilbudsgiver at håndtere og prioritere mellem flere opgaver på samme tid, herunder hvordan Tilbudsgiver vil styre de enkelte Honoraraftaler, således Ejendomsstyrelsen bliver betrygget i, at opgaver løses til tiden, samt illustrerer hvordan tilbudsgiver konkret vil tilpasse og skalere bemandingen i forhold til en konkret opgaves størrelse, kompleksitet og antallet af samtidige opgaver. Beskriver et kvalitetsstyringssystem for opgaver leveret i henhold til Rammeaftalen, som betrygger Ejendomsstyrelsen i, at opgaverne kontinuerligt vil blive løst på et højt og ensartet niveau. Derudover tillægges det positiv vægt, at tilbudsgiver betrygger Ejendomsstyrelsen i, at der sker behørig administration af projektøkonomi samt kvalitetskontrol af rapporter og andet materiale før leverance til Ejendomsstyrelsen. Desuden vægtes det særligt positivt, at tilbudsgiver tydeligt beskriver de konkrete tiltag, tilbudsgiver vil foretage for at sikre højt niveau af kvalitetssikring generelt samt i forhold til de konkrete Honoraraftaler. Illustrerer, hvorledes tilbudsgiver vil sikre, at de tilbudte nøglemedarbejdere til enhver tid er opdateret på den nyeste viden og nyskabelser inden for Rammeaftalens fagområde i hele Rammeaftalens løbetid, herunder eksempelvis ved deltagelse i nationale og/eller internationale konferencer og forskningsprojekter. I den forbindelse vægter det særlig positivt, hvis tilbudsgiver har beskrevet konkrete processer eller tiltag som betrygger Ejendomsstyrelsen i, at nyeste viden og nyskabelser inden for Rammeaftalens fagområder kontinuerligt inddrages i opgaveløsningen.

Oplyste optioner

  • Rammeaftalen indeholder ingen optioner.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.