Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED769647-2023

Hovedentreprisekontrakt vedr. ”New Aircraft Parking and Maintenance Apron, 2AF2154"

Oplyst værdi / estimat
160.000.000 DKK
Frist
Publiceret
19.12.2023
Leveringssted (NUTS)
DK041, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
På 721. Flyvestation Karup skal der etableres de nødvendige anlæg til at kunne håndtere AAR NATO-tankfly for at kunne honorere NATO Minimum Military Requirement. Projektet indeholder en parking platform til 4 AAR tankfly. Platformen skal også anvendes til vedligehold, tilstødende taxiways udvides, etablering af nye og flytning af tilhørende lysamaturer og installationer, samt etablering af tilknyttende veje. Projektet indeholder også 3 hydrantanlæg til udlevering og defueling inklusive tilhørende installationer og rørføring. Kontrakten omhandler således et anlægsarbejde for etablering af en ny standplads til større fly, samt udvidelse og renovering af rulleveje til og fra standpladsen, samt renovering af hovedbanen. Standpladsen udføres med betonbelægning. Rullevejsudvidelserne og renoveringen af hovedbane udføres hovedsageligt som asfaltbelægninger, men med enkelte områder i beton. Standpladsen har et areal på ca. 23.000 m² og hovedbanen og rullevejene et areal på ca. 223.000 m². Henset til, at anlæggene skal anvendes til tung flytrafik, er der særlige krav i forbindelse med støbearbejdet af betonbelægningerne, og arbejdet skal udføres med stor omhyggelighed, både i forhold til faldforhold og færdige overflader. Kontrakten skal udføres i perioden fra april 2024 og frem til og med december 2025 (inkl. Udførelse og aflevering). En nærmere plan for udførelsen fremgår af det samlede udbudsmateriale. Arbejdet udbydes som én hovedentreprisekontrakt. Ejendomsstyrelsen udbyder ikke ydelsen i særskilte delkontrakter, da Ejendomsstyrelsen ønsker, at alle arbejder under kontrakten fo-restås af én hovedentreprenør. Den valgte kontraktform sikrer, at det samlede ansvar for udførelse af kontrakten samles hos én hovedentreprenør, og derved lettes Ejendomsstyrelsens administrative byrde i forhold til den efterfølgende kontraktperiode. Byggeriet skal foregå på Flyvestation Karup. Medarbejdere, der skal udføre entreprisen, skal sikkerhedsgodkendes til niveauet ”TIL TJENESTEBRUG” (NATO RESTRICTED/RESTREINT EU/WEU RESTRICTED). For en uddybning af entreprisens omfang henvises til udbudsmaterialet. Kontraktvilkår: 1) Udenlandske virksomheder skal senest samtidig med arbejdets påbegyndelse registreres i Registret for Udenlandske Tjenesteydere(RUT) 2) Kontrakten indeholder en arbejdsklausul 3) Kontrakten indeholder krav om, at medarbejdere der varetager opgaver i forbindelse med udførelse af kontrakten, skal kunne sikkerhedsgodkendes op til niveauet "Til tjenestebrug", jf. Statsministeriets cirkulære CIS nr. 10338 af 17. december 2014 vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO, EU og WEU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt. 5) Kontrakten indeholder et bilag om informationssikkerhed 6) Såfremt kontrakten tildeles en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium), skal deltagerne i sammenslutningen påtage sig solidarisk hæftelse og udpege en fælles befuldmægtiget.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • neg-w-call

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Den tilbudsgiver, der afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud, tildeles kontrakten. For at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud vil Ejendomsstyrelsen evaluere tilbuddene på grundlag af tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”. Ved tilbudsevalueringen vil Ejendomsstyrelsen anvende nedenstående vægtede underkriterier: - Pris 50 % - Bemanding 50 % Procentsatserne angiver de enkelte underkriteriers vægt i tilbudsevalueringen. Underkriteriet "Bemanding": Ved den samlede vurdering af underkriteriet ”Bemanding” lægges der vægt på, at beskrivelsen indeholder en motiveret begrundelse for de tilbudte personer ift. deres roller og ansvar i projektet sammenholdt med deres kompetencer og tidligere relevant erfaring. Der lægges således vægt på, at tilbudsgiver tilbyder en bemanding, der er i besiddelse af en god kombination af kompetencer og erfaring, som demonstrerer, at bemandingen kan udføre den konkrete opgave. For at muliggøre bedømmelsen af delkriteriet ”Bemanding” bedes tilbudsgiver i sit tilbud redegøre for de nedenfor nævnte nøglepersoners erfaring og kompetencer inden for deres ansvarsområde, og tilbudsgiver skal derfor vedlægge CV´er for følgende: - Entrepriseleder - Formand for betonstøbning Der skal ikke vedlægges yderligere CV’er end på de ovenfor nævnte medarbejdere.
  • Underkriteriet "Pris": Ved den samlede vurdering af underkriteriet ”Pris” lægges der vægt på den samlede tilbudssum, ekskl. moms.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.