Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED147105-2024

Markedsdialog om host broadcasting til det danske EU-formandskab 2025

Oplyst værdi / estimat
Frist
Publiceret
11.3.2024
Leveringssted (NUTS)
DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Udenrigsministeriet inviterer til markedsdialog forud for kommende konkurrenceudsættelse af host broadcasting fra større møder i Danmark under det danske EU-formandskab 2025. Formål og målsætning Danmark skal fra den 1. juli til 31. december 2025 varetage det roterende formandskab for EU's ministerråd (EU-formandskabet). Det indebærer en omfattende række mødeaktiviteter på dansk jord herunder ministermøder, embedsmøder og –konferencer samt muligvis også topmøder med forventet deltagelse af mere end 17.000 personer. Møderne vil blive holdt på forskellige konferencesteder i Danmark og strække sig over 20-25 dage fordelt på 13 – 16 mødeblokke. Mødeaktiviteterne forventes at tiltrække mediebevågenhed, og formandskabet skal have en officiel leverandør af tv-tjenester – en host broadcaster. Host broadcasteren vil skulle levere tv-signaler samt tv-optagelser til de akkrediterede tv-stationer og på bestilling til andre tv-stationer af de større møder i Danmark. Forud for en konkurrenceudsættelse af HBC-opgaven åbner Udenrigsministeriet nu for en markedsdialog med potentielle leverandører af opgaven. Markedsdialogen forventes at foregå i perioden fra offentliggørelse af denne meddelelse og frem til 1. juni 2024, men med ønske om at modtage svar på Udenrigsministeriets spørgsmål senest den 1. maj 2024. Udenrigsministeriet ønsker med denne markedsdialog at modtage svar fra interesserede host broadcastere på en række spørgsmål med henblik på at fastlægge markedskonforme krav til ydelserne, herunder i forhold til tekniske forhold, vedlagsstruktur, kapaciteter mv.. Spørgsmålene fremgår under yderligere oplysninger i denne meddelelse. Interesserede host broadcastere kan også downloade et dokument med spørgsmålene via det elektroniske udbudssystem: https://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=395889&B= Udenrigsministeriet forbeholder sig retten til at indkalde interesserede host broadcastere til dialogmøde(r) med henblik på at drøfte Udenrigsministeriets spørgsmål. Udenrigsministeriet forbeholder sig endvidere retten til at udvide spørgerammen i løbet af dialogprocessen. Resultatet af Udenrigsministeriets markedsdialog sammenfattes i et notat, der offentliggøres i det elektroniske udbudssystem. Det anbefales, at interesserede host broadcastere løbende holder sig orienteret om markedsdialogen via det elektroniske udbudssystem. Kontaktpersoner Besvarelse af spørgsmål samt generelle henvendelser vedr. host broadcasting og EU-formandskabet kan ske via det elektroniske udbudssystem eller til [email protected] CC: Souschef Anne Louise Grinsted Klinkby Kontor for EU-formandskabslogistik [email protected] og Chefkonsulent Europapolitisk kontor Louise Brincker: [email protected] Kort beskrivelse af opgaverne Kontrakten vil omfatte levering af HBC-ydelser til tv, radio og webcast herunder den nødvendige teknik, opstilling, montering og installation samt servicering og betjening af det benyttede udstyr. HBC-opgaven vil blandt andet indebære: - At etablere, producere og levere tv-dækning i lyd og billeder samt medieproduktionsmiljø under formandskabet til anvendelse af alle akkrediterede medier og på be-stilling fra medier. - At levere direkte transmission fra officielle pressekonferencer ved ministermøder samt evt. topmøder og ved Kommissionens besøg samt arrival og exit doorsteps til anvendelse af de akkrediterede tv-stationer til de pågældende møder. - At levere billed- og lydoptagelser af håndtryk, tour de table og familiefoto til akkrediterede tv-stationer på konferencestederne og på bestilling til andre tv-stationer - At levere den tekniske infrastruktur herunder forudsætningerne for input til CCTV og webcast og være ansvarlig for opsætning og nedtagning af teknisk udstyr. - At levere international og national distribution af direkte tv og optagelser på bestil-ling fra de bestillende tv-stationer. Signaler til de akkrediterede tv-stationers egne SNG-vogne skal leveres uden omkostninger for tv-stationerne. Den internationale og nationale distribution via satellit og kabel skal tilbydes på kommercielle vilkår.

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.