Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED207184-2024

Udbud af totalentreprise på nyt kulturhus, Vejle

Ordregiver
Vejle Kommune
Oplyst værdi / estimat
96.100.000 DKK
Frist
Publiceret
9.4.2024
Leveringssted (NUTS)
DK042, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Totalentreprisen om et nyt kulturhus i Vejle omfatter transformation af Vejle Biblioteks nuværende fysiske rammer og skal indeholde Bibliotek, Musik- og Kulturskole. Der tilføres nye kvadratmeter til en multisal samt til Musik- og Kulturaktiviteter. Det nuværende bibliotek har et bruttoetageareal på ca. 6.300 m² og den nye tilbygning forventes at få en størrelse på ca. 600 m². Med kulturhuset ønsker Vejle Kommune at få et nyt og fremtidssikret byggeri, samtidig med at dele af den gamle bygning bevares. Arkitekturen fornyes med nye facader, der giver et lag af oplevelser til huset både inde og ude. Kulturhuset skal bygge bro mellem fortid og fremtid og skal udstråle ”kultur” - kultur på facader, i arkitekturen og synligt på afstand og i mørke, hvor materialevalg og bæredygtighed tydeligt fremstår i det arkitektoniske hovedgreb, tilpasset funktion og sted.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Arkitektur. Bygningsudtryk og Design (Vægter 30 %) Kulturhuset skal i fremtiden have en ikonværdi som et nyt samlingspunkt i Vejle. Visionen er at bygge et moderne kulturhus med plads til åbne aktiviteter, formidling i flere skalaer, formelle og uformelle møder. Her er i særlig grad taget højde for akustik, godt indeklima, naturligt lys og æstetik, der skaber velvære og livskvalitet. Bygningens lange krop gør det muligt at bevæge sig mellem mere og mindre lyd. Kulturhuset skal være flerfunktionelt, så bibliotek, musik- og kulturskole og eventuelt andre funktioner er genkendelige i et gensidigt befrugtende naboskab. Totalentreprenøren skal i tegninger/illustrationer og beskrivelse redegøre for hvordan transformation, ombygning og den nye tilbygning, tænkes indarbejdet i den eksisterende arkitektur og det fremtidige samlede design udtryk. Besvarelsen bør som minimum indeholde: a) En beskrivelse i ord og tegninger/illustration af det samlede arkitektoniske udtryk efter transformation af det eksisterende byggeri samt disponeringen af en nye tilbygning. Der skal redegøres for det samlet bygnings- og facadeudtryk. b) En beskrivelse i ord og tegninger/illustration af, hvordan byggeriets arkitektoniskeudtryk og formsprog, er i samspil med designet af det indvendige kulturlandskab. c) En beskrivelse i ord og tegninger/illustration af, hvordan ankomst- og indgangssituationerne forventes at blive i fremtiden. Ved vurderingen af underkriteriet vil Vejle Kommune lægge vægt på i hvor høj grad beskrivelsen konkret tilbyder: a) en transformation af det eksisterende byggeri og den nye tilbygning der er integreret i et samlet arkitektonisk formsprog, med vægt på et nyt og samlet bygning- og facadeudtryk, der afspejler et unikt Kulturhus. b) et byggeri med et arkitektonisk udtryk og formsprog, som er i samspil med design og disponering af det indvendige kulturlandskab. c) ankomst- og indgangssituationerne, der er indarbejdet i byggeriets arkitektur, med særlig vægt på borgernes oplevelse af samspillet med de indvendige funktioner og tilpasning til stedet. Vejle Kommune tildeler point fra en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriterierne a) - c). 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulig opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddet opfyldelse af kriterierne
  • Funktionalitet og arealudnyttelse. Herunder brugsoplevelse samt synergi og samspil mellem kulturaktiviteter (vægter 30%) Det nye Kulturhus er et atmosfærefyldt samlingspunkt mellem byen og ådalen, mellem den gamle bymidte og Ny Rosborg, Vejles nye bæredygtig bydel. Her skal være plads til samvær og fordybelse for alle, der ønsker en pause fra hverdagens tempo og forstyrrelser for at læse, studere, tale sammen, eller blot nyde roen. Her er et atmosfærefyldt frirum for ung som ældre. Her skal man bare kunne være - alene eller sammen med andre -og her må voksne også gerne lege. Vejle Kommune ønsker at bygge fremtidens musik- og kulturskole, hvor skabertrang, spilleglæde og fællesskab er i centrum. Når bibliotek og musik- og kulturskole spiller tæt sammen, skaber vi landets bedste bibliotek for børn og deres familier, hvor glæde og leg med sprog, litteratur, musik og rytme er i højsædet. I landets bedste børnebibliotek er tærsklen mellem leg og læring lav. Totalentreprenøren skal aflevere en beskrivelse af, hvordan byggeriet opnår den bedst mulige funktionalitet, arealudnyttelse og brugeroplevelse. Beskrivelsen bør som minimum indeholde: a) Den vedlagte arealliste i udfyldt stand, bilag 02.6. b) En beskrivelse i ord og tegninger/illustration af, hvordan funktioner og rum opfylder de i byggeprogrammets adspurgte sammenhænge, med vægt på borger/brugeroplevelse og rumlige sammenhænge og nærhedsprincipper mellem hovedfunktionerne. c) En beskrivelse i ord og tegninger/illustration af, hvordan der i forslaget er lagt vægt på stor fleksibilitet og åbenhed, i og mellem de enkelte funktioner. d) En beskrivelse i ord og tegninger/illustration af, hvordan samspil og synergi mellem kulturaktiviteterne udspilles i udnyttelsen af arealerne. e) En beskrivelse i ord og tegninger/illustration af, hvordan funktionerne i det indvendige kulturlandskab er i samspil med den eksisterende bygnings-struktur og det arkitektoniske hovedgreb. Ved vurderingen af underkriteriet vil Vejle Kommune lægge vægt på i hvor høj grad: a) areallisten opfylder de krav til rumstørrelser, der er anført i byggeprogrammet. At der i det omfang der er fravigelser på areallisten er redegjort for, at fravigelserne er bevidste i forhold til at tilføre projektet yderligere kvalitet. b) disponeringen af funktioner og rum opfylder byggeprogrammets adspurgte sammenhænge, med mest mulig vægt på borger-/brugeroplevelse herunder sammenhænge og nærhedsprincipper mellem hovedfunktionerne. c) disponeringen viser optimal arealudnyttelse, ud fra ønsket om stor fleksibilitet og åbenhed, i og mellem de enkelte funktioner. d) beskrivelsen indeholder konkrete bud og idéer til, hvordan samspil og synergi mellem kulturaktiviteterne udspilles i udnyttelsen af arealerne. e) beskrivelsen kommer med konkrete bud på, hvordan funktionerne i det indvendige kulturlandskab er i samspil med den eksisterende bygningsstruktur og det arkitektoniske hovedgreb. Vejle Kommune tildeler point fra en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriterierne a) -e). 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulig opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddet opfyldelse af kriterierne.
  • Cirkulære materialevalg (vægter 15 %) Med kulturhuset ønsker Vejle Kommune at bygge et nyt og fremtidssikret hus, samtidig med at bevarer dele af den gamle bygning. Kulturhuset skal bygge bro mellem fortid og fremtid. Vejle Kommune ønsker at bevare bygningen på en måde der styrker arkitekturen med nye facader, der giver et lag af oplevelser til huset både inde og ude. Totalentreprenøren skal vedlægge en beskrivelse af i hvilke bygningsdele totalentreprenøren vil kunne anvende cirkulærer materialevalg (rene materialer) i byggeriet. Beskrivelsen bør som minimum indeholde: a) Fem udvalgte steder på bygningsdelsniveau, hvor cirkulære materialer tænkes anvendt, samt beskrivelse af deres forventede levetid i byggeriet. b) En beskrivelse af hvordan disse fem udvalgte nedslag vil være med til også at understøtte byggeriets arkitektoniske udtryk og hovedidé inde så vel som ude. Ved vurderingen af underkriteriet vil Vejle Kommune lægge vægt på i hvor høj grad: a) de fem udvalgte steder er velvalgte ift. det samlede tilbudte projekt. At der konkret redegøres for brugen af de cirkulære materialer og tydeligt redegøres for disses robusthed i form af en forventet lang levetid. At de cirkulære materialer vil være let tilgængelige at adskille fra byggeriets øvrige materialer og genanvende i forbindelse med, at Kulturhuset i et fremtidigt scenarie ændrer funktion eller nedlægges. b) At brugen af de cirkulære materialer vil være med til at understøtte projektets hovedidé og arkitektoniske udtryk. Vejle Kommune tildeler point fra en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriterierne a) og b). 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulig opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddet opfyldelse af kriterierne.
  • Upcycling og genbrug materialer (vægter 15 %) Vejle Kommune har et ønske om at passer på klimaet, når vi bygger. Derfor bygger vi kun det, der er brug for i det nye Kulturhus. Vi placerer funktioner i dette hus, som er sammen-hængende og som giver den bedst mulige synergi med omkringliggende aktører, øvrige kulturbygninger i Vejle by og centerbyernes kulturhuse. Vi genanvender så meget af den eksisterende bygning som muligt og ønsker at kunne genkende definerende elementer. Entreprenøren skal vedlægge en beskrivelse af, hvordan upcycling og genbrugte materialer indtænkes i projektet. Beskrivelsen bør som minimum indeholde: a) En beskrivelse og evt. illustration af, hvordan de beskrevne genbrugsmaterialer understøtter byggeriets arkitektoniske hovedidé og udtryk samt indgår i udformning og disponering af de indvendige arealer og funktioner. b) Konkrete bud og idéer til hvilke, hvordan og hvor genbrugsmaterialer skaffes. c) Hvilke kompetencer og erfaringer i entreprenørens organisering, der kan understøtte brugen af genanvendte materialer Ved vurderingen af underkriteriet vil Vejle Kommune lægge vægt på i hvor høj grad: a) de genanvendte materialer og bygningsdele understøtter den arkitektoniske hovedide, og samtidigt har den nødvendige robusthed i forhold til hvor i byggeriet, de er indbygget. b) materialer fra den eksisterende bygning genbruges og genindbygges, samt at materialerne suppleres af yderligere genbrugte materialer, som entreprenøren konkret kan redegøre for hvor skal komme fra. c) entreprenøren konkrete redegør for hvilke erfaringer i den tilbudte organisation, der sikrer, at det vil være muligt for organisationen at arbejde med genbrugsmaterialer i forhold til den agilitet, det kræver, særligt under udførelsen. Vejle Kommune tildeler point fra en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriterierne a) - c). 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulig opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddet opfyldelse af kriterierne.
  • Fremtidig drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og arbejdsmiljø (vægter 10 %) Entreprenøren skal aflevere en beskrivelse af, hvordan byggeriet opnår de bedst mulige betingelser for den fremtidige daglige drift og vedligeholdelse samt arbejdsmiljø. Beskrivelsen bør som minimum indeholde: a) Entreprenørens forslag til optimering af de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter med henblik på at opnå den bedst mulige totaløkonomi. b) Entreprenørens forslag til sikring af let adgang til de tekniske installationer, samt sikring af et godt og sikkert arbejdsmiljø i den fremtidige bygning for Vejle Kommunes driftsafdeling. Det ses gerne, at beskrivelsen indeholder konkrete eksempler på bygningsdelsniveau. Ved vurderingen af underkriteriet vil Vejle Kommune lægge vægt på i hvor høj grad: a) entreprenøren kan redegøre for tankerne bag sine byggetekniske valg med henblik på optimale økonomiske forhold omkring fremtidig drift og vedligeholdelse af Kulturhuset for de næste 30 år, herunder at vedligeholdelsesbehovet af byggeriet i fremtiden er så lille som muligt. b) entreprenørens løsninger sikrer let adgang for Vejle Kommunes medarbejdere til at betjene og drifte de tekniske anlæg. Vejle Kommune tildeler point fra en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriterierne a) og b). 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulig opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddet opfyldelse af kriterierne.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.