TED285488-2024
Udbud af design, produktion og installation af system for wayfinding og publikumsinformation til Statens Naturhistoriske Museum
- Oplyst værdi / estimat
- 5.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 15.5.2024
- Leveringssted (NUTS)
- DK011, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Nærværende udbud omfatter en kontrakt vedrørende design, produktion og installation af et system for wayfinding og publikumsinformation til Statens Naturhistoriske Museum. Systemet for wayfinding og publikumsinformation skal installeres i Botanisk Have og i de publikumsvendte områder i den nye museumsbygning (bortset fra udstillingsområderne). Kontrakten er opdelt i 5 faser: 1) Designkoncept, 2) Prototyping, 3) Design, 4) Produktion og 5) Installation. Museets eksisterende hardware for wayfinding (se Bilag 1 og Bilag 7) skal genanvendes og indgå i det nye system for wayfinding og publikumsinformation.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Pris
- Projektorganisation
- Projektudførelse, design og teknisk løsning
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Evalueringen af underkriteriet ”Pris” vil ske på baggrund den automatiske beregnede evalueringspris i tilbudslisten. Evalueringsprisen vil blive omregnet til en pointscore mellem 0 og 10 point. Museet anvender en lineær model, hvor tilbuddet med den laveste evalueringspris (”laveste pris”) tildeles 10 point, og hvor tilbud med en evalueringspris, der er 30 % højere end den laveste evalueringspris (”højeste pris”), tildeles 0 point. Tilbud med en pris, der ligger mellem den ”laveste pris” og ”højeste pris”, vil blive tildelt point ved en lineær interpolation mellem disse to yderpunkter.
- Ved evalueringen af tilbuddets opfyldelse af underkriteriet ”Projektorganisation” vil Museet ud fra en helhedsvurdering af oplysningerne, jf. udbudsbetingelsernes afsnit 5.6, lægge vægt på, i hvor høj grad tilbudsgivers tilbud betrygger Museet i, at der tilbydes en kompetent, erfaren og solid projektorganisation. Museet vil blandt andet tillægge følgende positiv vægt: • Jo mere erfaring nøglemedarbejderne i den tilbudte projektorganisation har fra lignende projekter, jo mere positivt vægter dette. • Der etableres en projektorganisation, som indeholder klare kommunikationslinjer og en klar ansvarsfordeling, herunder mellem tilbudsgiver og dennes eventuelle underleverandør(er), således at god kommunikation fremmes, spildtid reduceres både internt i projektorganisationen og i relation til Museet og der ikke opstår tvivl om, hvem der er ansvarlig for at udføre hvilke dele af opgaven. • Der etableres en solid organisation, som sikrer, at rettidig levering kan finde sted selv ved uforudsete omstændigheder som fx sygdom i projektorganisationen. Ved evalueringen anvendes en pointskala på 0-10, hvor 10 point gives for den bedst mulige opfyldelse af kriteriet mens 0 gives hvis tilbuddet kun akkurat tilstrækkeligt opfylder kriteriet. Kun tilbud, som tildeles minimum 5 point for både underkriteriet ”Projektorganisation” og underkriteriet ”Projektudførelse, design og teknisk løsning” er konditionsmæssige. Det betyder, at tilbud, der ikke opfylder dette minimumskrav, udelukkes fra evalueringen og ikke tages i betragtning, når kontrakten tildeles.
- Ved evalueringen af tilbuddets opfyldelse af underkriteriet ”Projektudførelse, design og teknisk løsning” vil Museet ud fra en helhedsvurdering af oplysningerne, jf. udbudsbetingelsernes afsnit 5.6, lægge vægt på i hvor høj grad tilbudsgivers tilbud betrygger Museet i, at tilbudsgiver uden forsinkelser kan levere et gennemtænkt, funktionelt, nemt og effektivt system for wayfinding og publikumsinformation af høj kvalitet, som bidrager til at skabe en sammenhængende besøgsoplevelse for Museets publikum. Museet vil blandt andet tillægge følgende positiv vægt: • Tilbudsgivers tids- og projektplan illustrerer i høj grad en realistisk og effektiv udførelse af opgaven fra start til slut. • Tilbudsgivers tidsplan er helhedsorienteret, gennemtænkt og robust og sikrer, at rammerne for tidsplanen, jf. afsnit 2 i Bilag 1 (Opgavebeskrivelse), overholdes. • Tilbudsgivers tilbud illustrerer klart og overbevisende hvordan Museets CVI (Bilag 2) vil blive inkorporeret i systemet for wayfinding og publikumsinformation på en hensigtsmæssig måde, som medvirker til, at Museets nye brandidentitet fremstår skarpt og genkendeligt. • Tilbudsgivers tilbud indeholder en klar plan for, hvordan Museets eksisterende hardware (Bilag 1, afsnit 1.9 og Bilag 7) inddrages i systemet for wayfinding og publikumsinformation, og illustrerer, at dette gøres på en måde som bidrager til at skabe en sammenhængende besøgsoplevelse for Museets publikum. • Tilbudsgivers tilbud illustrerer i høj grad via valg af materialer og konstruktive løsninger, et system for wayfinding og publikumsinformation som fungerer på Museets forskelligartede lokaliteter ude og inde, og som Museet nemt kan opdatere i fremtiden, herunder ved behov for udskiftning af skilte, hardware eller lignende. • Tilbudsgivers tilbud illustrerer i høj grad, at tilbudsgiver har forholdt sig til den tilgængelige viden om Museets publikum, og formår at omsætte dette til relevant og effektiv skiltning, som bidrager til at øge den samlede publikumsoplevelse. • Tilbudsgiver tilbyder et design, der i høj grad formår at favne Museets omgivelser, herunder Botanisk Have, Herholdts bygninger og Lundgaard og Tranbergs nutidige arkitektur. • Tilbudsgivers materialevalg består af materialer der tåler slid, er nemme at vedligeholde og passer ind i omgivelserne på Museet. • Tilbudsgivers tilbud indeholder en ambitiøs og realistisk plan for varetagelse af hensynet til bæredygtighed, herunder ved valg af materialer og transport af materialer. • Tilbudsgiver tilbyder digitale skærme af høj kvalitet samt kompetent rådgivning til Museet ift. valget af et CMS, som er funktionelt, let anvendeligt og intuitivt, og som giver Museet gode muligheder for at kunne optræde hurtigt i forhold til ændringer, herunder ved nemt og hurtigt at kunne opdatere teksten, som vises på de digitale skærme. • Tilbudsgivers oplæg til prototyping er tilrettelagt således, at Museet sikres et solidt vurderingsgrundlag inden skilteprogrammets produktionsfase. Ved evalueringen anvendes en pointskala på 0-10, hvor 10 point gives for den bedst mulige opfyldelse af kriteriet mens 0 gives hvis tilbuddet kun akkurat tilstrækkeligt opfylder kriteriet. Kun tilbud, som tildeles minimum 5 point for både underkriteriet ”Projektorganisation” og underkriteriet ”Projektudførelse, design og teknisk løsning” er konditionsmæssige. Det betyder, at tilbud, der ikke opfylder dette minimumskrav, udelukkes fra evalueringen og ikke tages i betragtning, når kontrakten tildeles.
Oplyste optioner
- Kontrakten indeholder to optioner: Option 1: Tilkøb af flere skilte af samme eller tilsvarende type som omfattet af kontrakten. Tilkøb i henhold til denne option kan maksimalt udgøre et beløb svarende til 25 % af kontraktsummen, jf. Kontraktens pkt. 11.1. Museet kan gøre brug af denne option frem til 2 år efter overtagelse af system for wayfinding og publikumsinformation har fundet sted, jf. Kontraktens pkt. 9.2. Option 2: Tilkøb af andre skiltetyper (end skiltene omfattet af kontrakten), samt øvrige ydelser relateret til Museets system for wayfinding og publikumsinformation. Tilkøb i henhold til denne option kan maksimalt udgøre et beløb svarende til 10 % af kontraktsummen, jf. Kontraktens pkt. 11.1. Museet kan gøre brug af denne option frem til 2 år efter overtagelse af system for wayfinding og publikumsinformation har fundet sted, jf. Kontraktens pkt. 9.2.
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S
- Udbud af ladestandere (Udbud 2026)
Frederiksberg Kommune
- Udbud af Interiør og Isoleringsarbejder på Søværnets Skibe
Danish Ministry of Defence Acquisition and Logistics Organisation
- Rammeaftale vedrørende levering af værkstedsinventar og -udstyr samt tilbehør, reservedele og relaterede serviceydelser
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
- Merchandise og gaveartikler til Aalborg Universitet
Aalborg Universitet