Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED577669-2024

Frejaskolen og Skolen i Peter Vedels Gade - GOP - Helhedsrenovering - Hovedentreprise

Oplyst værdi / estimat
45.000.000 DKK
Frist
Publiceret
25.9.2024
Leveringssted (NUTS)
DK012, DNK, DK011

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Tildeling

Vinderlisten dækker bekendtgørelsen. Denne visning har ikke en sikker kobling mellem hver vinder, delkontrakt, værdi og udløbsdato. Se originalen for fordelingen.

Bekendtgørelsens samlede værdi: 35.473.392 DKKKontrakt indgået: 16.7.2024
CVR 26121442Oplyst værdi: 35.473.392 DKK

Beløb er offentliggjorte værdier i bekendtgørelser og kan omfatte flere delkontrakter, rammeaftalelofter og estimater. De viser ikke faktisk omsætning eller forbrug. Valutaer summeres hver for sig uden omregning. Manglende beløb er ikke nul. Se datagrundlag og metode.

Beskrivelse
Der udbydes én hovedentreprisekontrakt omfattende renovering af to skoler beliggende henholdsvis på Amager (Skolen i Peter Vedels Gade) og i Valby (Frejaskolen). Arbejderne udbydes samlet, idet ordregiver ønsker at opnå en synergieffekt på de to sager, eksempelvis ved erfaringsudveksling mellem de to byggesager, overlappende medarbejdere og samarbejde og fleksibilitet hos eventuelle fælles underentreprenører. Der er meddelt byggetilladelse for Frejaskolen. For Skolen i Peter Vedels Gade er der tillige meddelt byggetilladelse, dog afventer byggetilladelse for inventar i gangarealer i stuen og på 1. sal. Denne forventes modtaget umiddelbart efter kontraktindgåelse. Renoveringerne omfatter blandt andet tagudskiftninger, facaderenoveringer samt renovering af diverse installationer på de to skoler. Frejaskolen: Frejaskolen er en ældre, muret københavnerskole i tre etager plus kælder. Herudover er der fritstående mindre bygninger på tilstødende matrikel. Skolen er bevaringsværdig (SAVE 3). Skolen huser børn, der er ekstra sårbare i forhold til uforudsete hændelser og lyde (kategori 3-børn). Frejaskolen er i brug under hele byggesagen, dog undtaget de områder, som indgår i byggesagens enkelte etaper. Entreprenøren skal forvente koordinering med byggeledelsen og skolen inden opstart og løbende under udførelsen af arbejderne. På Frejaskolen skal asbestholdigt tag på hovedbygningen nedtages. Et nyt tag med kviste, skunke og ovenlys skal bygges op, og vinduer mm. i facaden skal renoveres udvendigt. Indvendigt skal blandt andet udføres delvis ombygning af ventilation og brugsvand samt udskiftning af belysning i klasselokalerne, og der skal installeres CTS til blandt andet solafskærmning. Installationerne kan indeholde PCB, tungmetaller og PAH. Facademurværket skal renoveres partielt. Der skal udføres let skimmelsanering i kælderen. Herudover er der optioner på håndtering af skimmel, udskiftning af belysning og etablering af ny trappe. Der henvises i øvrigt til beskrivelserne i udbudsmaterialet. Der gøres opmærksom på, at tidspunktet for opstart af byggeriet på Frejaskolen grundet genhusningsmuligheder vil kunne udskydes af bygherren i op til fire måneder. Entreprenøren vil modtage særskilt honorering for udskydelsen. Der henvises til hovedentreprisekontrakten. Skolen i Peter Vedels Gade: Skolen i Peter Vedels Gade er en ældre, muret københavnerskole i tre etager plus kælder. Skolen er bevaringsværdig (SAVE 3). Skolen er ikke i brug under udførelsen af arbejderne. På Skolen i Peter Vedels Gade skal der renoveres to store tegltage. Efter gennemførelse af destruktivt indgreb, vurderer ordregivers rådgiver, om tagkonstruktionen skal forstærkes lokalt (option). Facader skal partielt fuges, og der skal udskiftes vinduer mod syd og mod vest. Øvrige vinduer skal renoveres udvendigt. Der skal etableres et nyt ventilationssystem op igennem etagerne med udgangspunkt i kælderen. Varmecentral skal delvist renoveres. Bygningsdelene kan indeholde PCB, tungmetaller og PAH. Såfremt byggetilladelse for inventar i gangarealer i stuen og på 1. sal opnås, skal der etableres brandsikre nicher på 2. sal. Herudover er der optioner på udførelse af malerarbejder, etablering af udvendig solafskærmning samt nænsom nedtagning af tegltag. Ordregiver opfordrer til, at de eksisterende teglsten på skolens tag genanvendes på skolen. Der henvises i øvrigt til beskrivelserne i udbudsmaterialet. -oOo- Det kan oplyses, at begge opgaver omfatter projektering. Omfanget af denne projektering fremgår af de arbejdsbeskrivelser, der ligger i udbudsmaterialet.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Ved underkriteriet ”Pris” forstås tilbudsgiverens samlede tilbudssum for begge skoler i henhold til tilbudslisten. Besvarelsen bør indeholde: Udfyldt og underskrevet tilbudsliste indeholdende o Samleside for de to byggesager o Tilbudsliste for Frejaskolen o Tilbudsliste for Skolen i Peter Vedels Gade Ved vurderingen lægges der vægt på den laveste samlede tilbudssum.
  • Styring og proces Ved underkriteriet ”Styring og proces” forstås tilbudsgivers styring af underentreprenører, tilbudsgivers processer for håndtering af eget kvalitetssikringsmateriale og drift- og vedligeholdelsesmateriale samt tilbudsgivers processer for koordinering med skolens ledelse og højdetagen for skolens brugere (Frejaskolen). Besvarelsen bør indeholde følgende: 1) En redegørelse for, hvordan tilbudsgiver vil styre og samarbejde med sine underentreprenører under udførelsen af arbejderne på begge byggesager 2) En beskrivelse af tilbudsgivers proces for håndtering af tilbudsgivers egen kvalitetssikring og eget drift- og vedligeholdelsesmateriale samt håndtering af underentreprenørers kvalitetssikring og drift- og vedligeholdelsesmateriale på begge byggesager 3) En redegørelse for, hvordan tilbudsgiver under udførelsen af arbejderne på Frejaskolen vil tage højde for, at skolen er i brug under udførelsen Ordregiver ser gerne, at den samlede besvarelse af underkriteriet ”Styring og proces” ikke fylder mere end tre sider. Hvis besvarelsen fylder flere sider, indgår kun de første tre sider i bedømmelsen. Ved vurderingen lægges der vægt på i hvor høj grad: A. Tilbudsgivers tiltag sikrer overholdelse af tidsplaner samt et godt arbejdsmiljø for alle på byggepladsen. B. Tilbudsgivers tiltag sikrer, at der fra byggesagens opstart er struktur i Dalux, og at denne struktur vedligeholdes, at der løbende og proaktivt uploades kvalitetssikringsmateriale og drift- og vedligeholdelsesmateriale fra såvel tilbudsgiver som underentreprenører, samt at tilbudsgivers tiltag sikrer kvaliteten af det udførte arbejde. C. Tilbudsgivers tiltag sikrer hensyntagen til, at Frejaskolen er i brug under udførelsen, herunder sikrer behørig koordinering og planlægning med skolens ledelse, hensyntagen til skolens sårbare brugere samt at overgangene mellem de enkelte etaper sker til mindst mulig gene for skolens brugere. Der foretages en helhedsvurdering af underkriteriet ud fra den samlede besvarelse.
  • Organisation og bemanding Ved underkriteriet ”Bemanding” forstås den tilbudte organisation med bemanding af nøglefunktioner. Besvarelsen bør indeholde følgende: 1) Ét organisationsdiagram for hver af de to byggesager Hvert organisationsdiagram bør redegøre for placering af opgavens nøglepersoner og andre væsentlige medarbejdere samt deres ansvarsområder, indbyrdes kommunikationsveje og kommunikations-veje i forhold til ordregivers projektleder. For så vidt angår Frejaskolen bør organisationsdiagrammet tillige redegøre for kommunikationsveje i forhold til skolens ledelse. Ordregiver ser gerne, at hvert organisationsdiagram ikke fylder mere end én side. Hvis et organisationsdiagram fylder flere sider, indgår kun den første side i bedømmelsen. 2) Beskrivelse af den tilbudte organisation for hver af de to byggesager Tilbudsgiver bedes redegøre for sin organisation og dennes kvaliteter, herunder begrundelse for organisationsdiagrammets struktur, ansvarsfordeling og kommunikationsveje. Tilbudsgiver bedes redegøre for de tilbudte nøglepersoners arbejdsopgaver og beføjelser. Såfremt én eller flere af tilbudsgivers nøglepersoner varetager flere nøglefunktioner på samme bygge-sag, samme nøglefunktion på begge byggesager eller en kombination heraf bedes tilbudsgiver redegøre for, hvorfor det er hensigtsmæssigt. Ordregiver ser gerne, at hver beskrivelse ikke fylder mere end to sider. Hvis en beskrivelse fylder flere sider, indgår kun de to første sider i bedømmelsen. 3) CV’er for de medarbejdere, der påtænkes at varetage følgende nøglefunktioner for hver af de to byggesager: 1. Projektchef/projektdirektør (den overordnede sagsansvarlige) (CV1-FRE) (CV1-PVG) 2. Bygge-/entrepriseleder (den daglige sagsansvarlige på byggepladsen) (CV2-FRE) (CV2-PVG) 3. Ansvarlig for entreprenørprojektering (CV3-FRE) (CV3-PVG) 4. IKT-ansvarlig (CV4-FRE) (CV4-PVG) 5. Den ansvarlige for kvalitetssikring, mangelafhjælpning og Byggeri til Drift (CV5-FRE) (CV5-PVG) Én person kan varetage flere nøglefunktioner på samme byggesag, samme nøglefunktion på begge byggesager eller en kombination heraf. Endvidere kan flere personer varetage én nøglefunktion. I så fald bør der afleveres CV for hver af disse personer. Hvert CV bør indeholde følgende: 1) Vedkommendes rolle og ansvar på byggesagen, herunder angivelse af CV-nr. (eksempelvis ”CV2-PVG”) 2) Vedkommendes kompetencegivende uddannelse(r) og uddannelsesår 3) Samtlige vedkommendes ansættelser efter kompetencegivende uddannelse herunder årstal, stillingsbetegnelser og ansvarsområder 4) Vedkommendes væsentligste referenceprojekter med angivelse af: a. Projektets navn og adresse b. Bygherre og dennes projektspecifikke kontaktoplysninger c. Rådgivnings- og entrepriseform d. Årstal for nøglepersonens aktivitet på projektet (start-slut) e. Væsentlige og relevante projektspecifikke oplysninger f. Vedkommendes rolle, ansvar og resultater på projektet Hvert CV må højst fylde to sider. Hvis et CV fylder flere sider, indgår kun de første to sider i bedømmelsen. Ved vurderingen lægges der vægt på i hvor høj grad: A. Der tilbydes en enkel og overskuelig organisation med en tydelig ansvarsfordeling og tydelige kommunikationsveje internt i tilbudsgiverens egen organisation og eksternt til ordregivers projektleder og – for så vidt angår Frejaskolen – til skolens ledelse. B. Den tilbudte organisation sikrer kontinuitet på tværs af de to byggesager uden at fremdriften reduceres. C. Hver enkel nøglemedarbejder besidder konkret, relevant og tilstrækkelig erfaring og kompetencer i forhold til den funktion og det ansvar, den enkelte nøglemedarbejder skal varetage på byggesagen. Der foretages en helhedsvurdering af underkriteriet ud fra den samlede besvarelse. CV’er indeholder persondata. Kommunens politik om persondata er tilgængelig på www.kk.dk, og tilbudsgiveren forventes at gøre de medarbejdere, hvis CV’er fremsendes til ordregiver, opmærksom på kommunens politik. Fremsendte CV’er anvendes i forbindelse med ordregivers vurdering af det tilbud, som CV’erne er en del af. For så vidt angår det vindende tilbud, kan CV’erne også anvendes til sammenligning, såfremt tilbudsgiveren ønsker at udskifte en medarbejde.

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.