TED592910-2024
EU-udbud vedrørende køb af affaldsbeholdere til Nordværk (primært til Aalborg Kommune)
- Ordregiver
- Nordværk I/S
- Oplyst værdi / estimat
- 5.000.000 DKK
- Frist
- 4.11.2024
- Publiceret
- 2.10.2024
- Leveringssted (NUTS)
- Ikke oplyst
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Nordværk har behov for at indgå en rammeaftale for indkøb af affaldsbeholdere til Nordværk. Rammeaftalen omfatter følgende affaldsbeholdere: • 240 liters affaldsbeholdere med todelt rum og enkeltlåg • 240 liters affaldsbeholdere med et rum og låg-i-låg • 140 liters affaldsbeholdere med et rum og enkeltlåg • 140 liters affaldsbeholdere med et rum og låg-i-låg • Reservedele for ovenstående affaldsbeholdere Rammeaftalen træder i kraft, når denne er underskrevet af Nordværk og den vindende tilbudsgiver – dog tidligst den 1. januar 2025. Rammeaftalen løber herefter i to år, medmindre Nordværk forinden gør brug af option om forlængelse. Nordværk kan maksimalt forlænge Rammeaftalen med to år. Forlængelse sker på uændrede vilkår. Det bemærkes, at Nordværk i umiddelbar forlængelse af Rammeaftalens underskrift vil foretage en initialbestilling på cirka 5000 stk. 240 liters affaldsbeholdere med todelt rum og enkeltlåg. De nærmere vilkår for denne leverance, vil fremgå af Nordværks bestilling. Der skal i forbindelse med denne initialbestilling aftales leveringsplan, således der kan ske løbende levering af affaldsbeholderne til Nordværk. Nordværk ønsker således, at der i forbindelse med levering af denne initialbestilling leveres cirka 1000 stk. affaldsbeholdere pr. uge. Nordværk har estimeret den samlede værdi af Rammeaftalen i hele dens løbetid til at være DKK 5.000.000. Estimatet er baseret på baggrund af tilgængelige oplysninger på udbudstidspunktet om prisniveau samt antal af de affaldsbeholdere, der forventes at skulle indkøbes. Det kan imidlertid ikke afvises, at det i Rammeaftalens løbetid er nødvendigt at indkøbe flere affaldsbeholdere end oprindeligt forudsat. Rammeaftalens maksimale værdi er således 100 % højere end ovenstående estimat. Rammeaftalens maksimale værdi i hele dens løbetid er således DKK 10.000.000,00. Det bemærkes, at Rammeaftalen alene medfører en ret og ikke en pligt for Nordværk til at aftage en bestemt mængde af de varer, der er omfattet af Rammeaftalen.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- open
Tildelingskriterier
- Pris
- Genanvendt plast
- Garanteret leveår
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Til brug for evaluering af underkriteriet ”Pris” skal tilbudsgiver udfylde Tilbudslisten. Nordværk har i Tilbudslisten angivet de enkelte tilbudslisteposter samt den procentvise fordeling af de enkelte poster til brug for den indbyrdes vægtning heraf. Den procentvise fordeling er alene fastsat på baggrund af den forventede fordeling af Nordværks indkøb af de enkelte varer, og er således alene fastsat med henblik på at identificere den evalueringstekniske pris. Den evalueringstekniske pris identificeres ved, at tilbudte priser multipliceret med den procentvise fordeling, hvorefter de enkelte priser lægges sammen.
- Til brug for evaluering af underkriteriet ”Genanvendt plast” skal tilbudsgiver angive den procentvise andel af genanvendt plast i de tilbudte affaldsbeholdere i Tilbudslisten. Det bemærkes, at de tilbudte affaldsbeholdere som minimum skal indeholde 50 % genanvendt plast. Der tildeles herefter point for opfyldelse af dette underkriterie på følgende måned: - 94 % eller derover opnår 0 point - 86 % til 94 % opnår 1 point - 77 % til 85 % opnår 2 point - 68 % til 76 % opnår 3 point - 59 % til 67 % opnår 4 point - 50 % til 58 % opnår 5 point
- Til brug for evaluering af underkriteriet ”Garanteret levetid” skal tilbudsgiver angive den garanterede leveår (i hele år) for de tilbudte affaldsbeholdere. Den garanterede levetid regnes fra produktionsdatoen. Det bemærkes, at de tilbudte affaldsbeholdere som minimum skal tilbydes med en garanteret levetid på 5 år. Der tildeles herefter point for opfyldelse af dette underkriterie på følgende måde: - 10 år eller derover opnår 0 point - 9 år opnår 1 point - 8 år opnår 2 point - 7 år opnår 3 point - 6 år opnår 4 point - 5 år opnår 5 point
Oplyste optioner
- Rammeaftalen indeholder - ud over option om forlængelse af Rammeaftalen med maksimalt 24 måneder - følgende optioner: Hvis en vare udgår som følge af produktudvikling, myndighedskrav eller ændringer i lovgivningen, eller varen er i restordre, skal Leverandøren straks erstatte varen med en tilsvarende. Leverandøren skal over for Nordværk skriftligt dokumentere, at den nye tilbudte vare som minimum lever op til specifikationerne for den udskiftede. Den nye vare skal tilbydes til den pris, Leverandøren fastsætter over for andre kunder, dog maksimalt til samme pris som den vare, der udskiftes. Såfremt Leverandøren har mulighed for levere en mere klima- og/eller miljøvenlige vare, end de oprindeligt tilbudte, har Leverandøren mulighed for at tilbyde levering af disse. Hvis Nordværk gør brug af denne mulighed, har Leverandøren ret til merbetaling for dokumenterede merudgifter som følge af, at der tilbydes mere klima- og/eller miljøvenlige varer. Krav til fornøden dokumentation fastlægges endeligt af Nordværk, men kan eksempelvis bestå af fakturaer fra underleverandører, øgede produktionsomkostninger eller transportudgifter. Såfremt der er behov for at indkøbe andre reservedele end det, som fremgår af Leverandørens tilbud, kan Nordværk foretage disse indkøb hos Leverandøren. Disse reservedele skal tilbydes til den samme pris, som Leverandøren har fastsat over for sine andre kunder. Hvis der er tale om reservedele, som skal indkøbes hos underleverandør, må Leverandøren maksimalt tillægge et dækningsbidrag på 10 %.
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Markedsdialog vedrørende mobile tankanlæg
Rigspolitiet
- Genudbud af Rammeaftale om mini-tårnkurve
Københavns Kommune - Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
- Udbud på modtagelse og behandling af KOD (Kildesorteret Organisk Dagrenovation)
Ærø Affald A/S
- Offentligt udbud af transportopgaver til Modtagestation Syddanmark (Motas)
Modtagestation Syddanmark
- Modtagelse af genanvendelige affaldsfraktioner
Region Hovedstaden
- Skadeservice 2026
Kolding kommune