Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED749039-2024

Rammeaftale om udskiftning og reparation af GSM-R master

Ordregiver
Banedanmark
Oplyst værdi / estimat
45.000.000 DKK
Frist
20.1.2025
Publiceret
9.12.2024
Leveringssted (NUTS)
DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
1.1 Indledning Banedanmark er infrastrukturforvalter for statens jernbanenet, herunder GSM-R, som er et trådløst kommunikationsnet til brug under driften af alle togstammer. Af sikkerhedsmæssige grunde skal GSM-R systemet til enhver tid have radiodækning langs hele jernbanenettet, hvilket bl.a. forudsætter, at der er master til systemets radioantenner. En række af de eksisterende master – op til 77 stk. - har nu stået ved jernbanen i så lang tid - op til 40 år - at der bliver brug for at reparere, forstærke og erstatte dem med nye inden for en periode på 4-7 år. Banedanmark sender derfor en rammeaftale i udbud, der omfatter reparation og forstærkning af eksisterende master samt design, projektering og etablering af nye radiomaster med efterfølgende nedtagning af eksisterende. 1.2 Overordnet arbejdsforløb Hvor en eksisterende mast skal udskiftes, skal udstyret i denne herunder GSM-R antenner som udgangspunkt overflyttes til den nye mast. Det eksisterende jordbaserede radioudstyr bibeholdes og skal ikke flyttes eller ændres. Processen vil bl.a. omfatte at man etablerer nyt fundament og monterer antenner mv. i den nye mast, som herefter rejses ganske tæt på den gamle. GSM-R systemet sættes i drift med antenner på den nye mast, og først herefter nedtages den gamle mast, og det tilhørende fundament fjernes eller jævnes. 1.3 Overordnet beskrivelse af Ydelsestyper 1.3.1 Udskiftning af GSM-R mast / Opsætning af ny mast (Ydelsestype A) Denne anlægstype vedrører etablering af en ny gittermast med tilhørende nyt fundament. Det omfatter også følgende overførsel af GSM-R antenner og overførsel eller fornyelse af strøm-, fiber- og antennekabler fra den gamle til den nye mast. Derefter skal den eksisterende gittermast fjernes. Genbrug af eksisterende fundamenter og underjordiske jordingssystemer bør ikke forventes. Leverandør skal sørge for adgang, etablering af nyt fundament til gittermast, etablering af jordings- og lynsikringsanlæg, ny gittermast, montering af GSM-R-antenner - typisk to - med kabelbaner og tilslutning til eksisterende strømforsyning. Når GSM-R kommunikationen er taget i brug via antennerne på den nye mast, skal den eksisterende mast skilles ad og bortskaffes. Toppen af det eksisterende fundament skal nedbrydes til ca. 50 cm under jordoverfladen, og arealet genoprettes. For de nye master og fundamenter skal den forventede levetid være 50 år og med et begrænset behov for vedligeholdelse. Fundamenterne skal være designet som stålfundament eller almindeligt betonfundament. Konstruktioner, materialer, løsninger og dele skal vælges omhyggeligt for at sikre den tilsigtede funktionalitet i hele den nævnte tidsperiode. Kontrahenten skal levere vedligeholdelsesinstruktioner, hvis det kræves for de valgte løsninger. 1.3.2 Ændring af eksisterende GSM-R mast (Ydelsestype B) Der forventes at blive behov for forstærkning af nogle af de eksisterende master. Denne Ydelsestype vedrører eksisterende gittermaster i drift med utilstrækkelig kapacitet til den påtænkte fremtidige anvendelse. Forstærkning af masten og / eller fundamentet er påkrævet. Hvis der er behov for forstærkning af fundamentet, skal Leverandøren udføre udgravninger, boring, beton, jordopfyldning og komprimering i overensstemmelse med den konkrete projektbeskrivelse. Hvis der er behov for forstærkning af masten, skal Leverandøren levere og montere nye forstærkningsdele i den eksisterende mast. Hvis den eksisterende mast skal være højere, skal Leverandøren levere og montere et modul oven på den eksisterende mast. Det eksisterende jordings- og lynafledningssystem skal genbruges, medmindre det bliver uhensigtsmæssigt. Hvis der er behov for nye installationer, skal de tilsluttes det eksisterende system. Tilsvarende kan der for nogle masters vedkommende blive tale om, at masten skal forkortes, og endelig kan det forekomme, at en GSM-R mast, der ikke længere benyttes, skal fjernes. 1.3.3 Reparation af eksisterende GSM-R mast (Ydelsestype C) I kontraktperioden vil nogle af de eksisterende GSM-R master eller fundamenter skulle repareres. Denne Ydelsestype vedrører en eksisterende gittermast og/eller fundament, der er blevet beskadiget eller er i en tilstand, der gør det nødvendigt og muligt at reparere masten/fundamentet. Reparationstypen og -omfanget skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, men det forventes, at omfatte stålarbejder på stålkonstruktionen (fx stag og diagonaler) og/eller reparation af fundament. For flere oplysninger se udbudsmaterialet.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Leverandørens bæredygtige tiltag

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Pris vurderes på baggrund af den samlede evalueringstekniske pris i bilag 3.a Priser.
  • Vurderes på baggrund af en samlet vurdering af de tilbudte bæredygtige tiltag, hvor det tillægges positiv vægt i hvor høj grad der i forbindelse med levering af Rammeaftalens ydelser er en reduktion af CO2-udledning og/eller en mindskning af ressourceforbrug og/eller ressourcespild. Tiltagene kan f.eks. omfatte - minimering af transport af materialer - brug af eldrevet eller fossilfrit maskinel - tilknytning af en bæredygtighedsansvarlig - brug af alternative CO2-reducerede materialer Det er ikke Banedanmarks ønske at opstille en udtømmende liste over de mulige tiltag, som kan indgå i evalueringen, men lader det være op til tilbudsgiverne at byde ind med konkrete tiltag, som understøtter en reduktion af CO2-udledning og/eller en mindskning af ressourceforbrug og/eller ressourcespild. Banedanmark vil i evalueringen lægge vægt på: - I hvilket omgang tilbudsgiver tilbyder tiltag til reduktion af CO2-udledning og/eller mindskning af ressourceforbrug og/eller ressourcespild. - Den forventede effekt af tiltag, samt indlevering af dokumentation til Banedanmark. - Derudover lægges der vægt på hvor tidlig i Rammeaftalens løbetid tiltag kan implementeres. Jo hurtigere tiltag kan implementeres i Rammeaftalens løbetid, jo bedre. Banedanmark vil i evalueringen udelukkende inddrage konkrete bæredygtige tiltag, som Banedanmark vil kunne håndhæve kontraktuelt. Derudover indgår der i evalueringen kun tiltag, som har direkte betydning for den ydelse der leveres under den udbudte Rammeaftale. Tilsvarende indgår i evalueringen alene tiltag, som går videre end det, som er krævet i Rammeaftalen. Tilbuddet skal indeholde alle omkostninger forbundet med realisering af de tilbudte bæredygtige tiltag. Der foretages en samlet evaluering af "bæredygtige tiltag" ud fra ovenstående parametre.

Oplyste optioner

  • Denne Rammeaftale indeholder ikke materielle optioner.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.