Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED736315-2024

Udbud af behandling af kommunalt indsamlet forbrændingsegnet affald

Ordregiver
Nordværk I/S
Oplyst værdi / estimat
230.000.000 DKK
Frist
Publiceret
3.12.2024
Leveringssted (NUTS)
DK050, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Nordværk er et affaldsfællesskab, som er ejet af syv nordjyske kommuner: Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Læsø og Aalborg. Nordværk er ansvarlig for affaldsindsamling fra 400.000 borgere og driften af genbrugspladser i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. I forbindelse med et kommende udbud af behandling af kommunalt indsamlet forbrændingsegnet affald ønsker Nordværk dialog med mulige leverandører. Det forbrændingsegnede affald, som indgår i udbuddet, omfatter følgende affaldstyper: - Restaffald indsamlet fra private husstande, sommerhuse og helt eller delvist nedgravede containere i Nordværks ejerkommuner. - Stort rest efter sortering - Stort forbrændingsegnet - Stort brændbart, storskrald - Rest efter sortering - Småt forbrændingsegnet - Småt brændbart, storskrald Den samlede mængde af forbrændingsegnet affald skønnes på baggrund af historisk data at være omtrent 100.000 tons årligt. Formålet med markedsdialogen er at opnå viden om, hvad markedet kan tilbyde af muligheder og løsninger inden for behandling af kommunalt indsamlet forbrændingsegnet affald samt modtage interesserede aktørers eventuelle input til kravspecificering af det kommende udbud, særligt ift. emnerne beskrevet i ”Spørgsmål til markedsdialog. Det er ikke en forudsætning for at kunne deltage i markedsdialogen, at man vil byde på udbuddet, ligesom det ikke er en forudsætning for at byde, at man har deltaget i markedsdialogen. Udbuddene gennemføres i overensstemmelse med Udbudsloven og Miljøbeskyttelseslovens § 45e, herunder Forsyningstilsynets Vejledning om brug af de konkurrencefremmende tiltag ved udbud af forbrændingsegnet affald. Det bemærkes at følgende oplæg til det kommende udbud, aftalens omfang m.m. alene er udtryk for Nordværks nuværende udgangspunkt. Markedsdialogens resultater vil blive brugt i udarbejdelsen af det endelige udbudsmateriale, herunder kravspecifikationen til det kommende udbud, således at udbuddet kan udformes på en måde, hvor Nordværks behov matches bedst muligt med det, markedet kan levere. Udgangspunktet i den følgende beskrivelse kan derfor blive ændret i det endelige materiale, som følge af resultaterne fra markedsdialogen og Nordværk ønsker derfor en åben og konstruktiv dialog.

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.