Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED732960-2024

Aftale om NoBo- og Assessorydelser til Overhalingsspor Kalvebod

Ordregiver
A/S Øresund
Oplyst værdi / estimat
10.000.000 DKK
Frist
14.1.2025
Publiceret
2.12.2024
Leveringssted (NUTS)
DK011, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Ordregiver udbyder en kontrakt vedrørende bistand som sikkerhedsassessor og som certificeret Bemyndiget Organ (Notified Body, NoBo) i henhold til interoperabilitetsdirektivet i forbindelse med etablering af Overhalingsspor ved Kalvebod i København. Dette udbuds hovedydelser er følgende: 1) Levering af assessorydelser inden for jernbanedelsystemer relateret til konstruktioner, spor og kørestrøm, og 2) Levering af NoBo-ydelser inden for jernbanedelsystemer relateret til konstruktioner, spor og kørestrøm. Ydelserne omfatter såvel nye som eksisterende anlæg. Folketinget vedtog d. 4. april 2024 Lov om opgradering af Øresundsbanen (LOV nr 328 af 09/04/2024), hvori det er besluttet, at der skal anlægges to overhalingsspor ved Kalvebod i København. A/S Øresund har af Transportministeriet fået til opgave af gennemføre projektet for Overhalingsspor Kalvebod. Der er indtil nu gennemført flere forundersøgelser, og materiale vedrørende dette er tilgængelig på https://sundogbaelt.dk/forbindelser/overhalingsspor/. Formålet med projektet er at etablere et anlæg bestående af to overhalingsspor til godstog mellem Kalvebod og Ny Ellebjerg. Der er udarbejdet et projektforslag (programfaserapport), se Bilag 1a. Det samlede projekt "Overhalingsspor Kalvebod" er opdelt i to delprojekter (delprojekt 1 og 2). Delprojekt 1 er en totalentreprise vedrørende konstruktioner og anlæg. Delprojekt 2 vedrører en totalrådgivning til en hovedentreprise vedrørende etablering af spor og kørestrømsanlæg. Hovedtidsplan for Delprojekt 1 fremgår af Bilag 1b, og hovedtidsplan for Delprojekt 2 fremgår af Bilag 1c. Projektet, som skal assesseres, omfatter forberedelse til udbud, udbud, projektering, udførelse, ibrugtagning og overdragelse til A/S Øresund. Projektet vil have en forventet varighed fra 2025 til 2028. Assessor- og NoBo-ydelserne under den udbudte aftale består overordnet af følgende: 1) Assessors ydelse: Assessors opgave er gennem kommentering af projektets processer og sikkerhedsdokumentation at sikre, at projektet kan opnå de fornødne ibrugtagningstilladelser. Fra kontraktindgåelse overtager Assessor ansvaret for assesseringen af projektet og den tilhørende arbejdsproces, assessors leverancer samt kritiske tidsfrister og milepæle under assesseringen, indtil alle projekter er afsluttet. 2) NOBO ydelse: NOBO skal verificere, at TSI krav for projektet er opfyldt jf. det med trafikstyrelsen aftalte omfang af TSI krav, der skal opfyldes. NOBO skal dokumentere at projektet opfylder de relevant TSI krav og udstede et TSI verifikat således, at projektet kan opnå de fornødne ibrugtagningstilladelser. Den udbudte opgave er nærmere beskrevet i Bilag 1. Fra kontraktindgåelse overtager NOBO ansvaret for TSI verifikation af projektet og den tilhørende arbejdsproces, NOBO's leverancer samt kritiske tidsfrister og milepæle under verifikationen, indtil alle projekter er afsluttet.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Nøglemedarbejdere
  • Løsningsbeskrivelse

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Se udbudsbetingelsernes afsnit 5.2.
  • Se udbudsbetingelsernes afsnit 5.3.
  • Se udbudsbetingelsernes afsnit 5.4.

Oplyste optioner

  • Kontrakten indeholder følgende option: Bistand som sikkerhedsassessor og som certificeret Bemyndiget Organ (Notified Body, NoBo) i henhold til interoperabilitetsdirektivet i forbindelse med en vendesporsløsning ved Kalvebod, der omfatter etablering af transversal og køremandsbro langs spor 11 og ind mod spor 22. Se nærmere herom i kontrakten og i Bilag 1.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.