Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED64239-2025

Vask og leje af beklædning

Oplyst værdi / estimat
20.000.000 DKK
Frist
6.3.2025
Publiceret
30.1.2025
Leveringssted (NUTS)
DK012, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Hvidovre Kommune udbyder hermed vask og leje af beklædning til sundhedsfagligt personale samt personale i træningscenter, køkkener, tandpleje m.fl. Udbuddet gennemføres med krav i henhold til funktionskrav. Det er alene den vindende tilbudsgiver, som skal afgive vareprøver, hvorfra det endelige sortiment vil blive fastlagt. For at imødekomme kommunens grønne profil er udbudsmaterialet udarbejdet med henblik på at minimere forbruget af beklædningsgenstande. Kommunen har besluttet, at beklædningen primært anskaffes som en puljeordning, hvor der kan bydes ind med beklædningsgenstande, som ikke nødvendigvis er nye fra kontraktstart, men som gennem kontraktens levetid lever op til den kvalitet, der er stillet krav om. Der indgås en kontrakt for en periode på 6 år regnet fra leveringsstart (fysisk levering af beklædning til enhederne), med option på forlængelse i 2x1 år.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Ressourcestyrring & minimering af spild

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Underkriteriet ”Pris” vurderes på baggrund af den samlede tilbudssum, der fremgår af den udfyldte tilbudsliste. Tilbudssummen udgøres af summen af de tilbudte priser ganget med det forbrug, som ordregiver har estimeret, og som fremgår af de enkelte varelinjer inklusive optioner. Pris indgår samlet i ordregivers evaluering med en vægtning på 70%. 3.3.8 Omregning af point for ”kvalitet” til pris Omregningen af tilbudsgivers point for ”kvalitet” sker ved hjælp af et omregningsbeløb. Dette omregningsbeløb beregnes ved hjælp af følgende formel: Omregningsbeløb = Gennemsnitlig evalueringsteknisk tilbudssum Højeste point (8) – Laveste point (0) Omregningsbeløbet ganges med det antal point, som tilbudsgiveren har opnået i vurderingen af ”Kvalitet”. Herved fremkommer en fiktiv tillægssum baseret på evalueringen af ”Kvalitet”. Da ”Kvalitet” indgår i ordregivers evaluering med en vægtning på 30%, vægtes denne fiktive tillægssum med 30%. Den fiktive, vægtede tillægssummer sammenlægges med den vægtede pris, hvorved en samlet evalueringsteknisk pris fremkommer. Kontrakten tildeles til tilbudsgiver, der opnår den laveste samlede evalueringstekniske pris. Se nærmere beskrivelse i udbudsdokumentet.
  • Ved vurdering af underkriteriet ”kvalitet” vil ordregiver lægge vægt på følgende kriterier: • Ressourcestyring (½) • Minimering af svind (½) Delkriterierne indgår i underkriteriet ”Kvalitet” med den vægtning, der er anført i parentes. Tilbudsgivers samlede beskrivelse af underkriteriet ”kvalitet” bør maksimalt udgøre 12 A-4 sider. Eventuelt billedmateriale og illustrationer må gerne vedlægges. Indholdet skal alene være til illu-stration af tilbudsbesvarelsen og må ikke indeholde yderligere beskrivelse/besvarelse. 3.3.3 Ressourcestyring Tilbudsgiver bedes beskrive det bestillings- og ressourcestyringssystem, der stilles til rådighed for ordregiver. Herunder beskrive: - de væsentligste funktioner i systemet. - hvordan den tilbudte løsning kan hjælpe ordregivers medarbejdere med styring og administration af tøjbeholdningen, og dermed bidrage til, at de administrative opgaver lettes. -hvordan til- og afgang af depotbeholdningerne kan reguleres, så de kontinuerligt passer til antallet af medarbejdere tilknyttet de enkelte depoter/leveringssteder. - en plan for, hvordan og hvornår tilbudsgiver vil uddanne ordregivers relevante medarbejdere. Det vægtes positivt, at: - det tilbudte system i høj grad fremstår brugervenligt, og ordregiver betrygges i, at de vigtigste funktioner i systemet vil bidrage positivt til styring og administration af tøjbeholdningen og dermed lette ordregivers administrative opgaver forbundet dermed. - tilbudsgivers plan for uddannelse af de relevante medarbejdere fremstår gennemarbejdet og robust, så ordregiver betrygges i, at de relevante medarbejdere kan blive fortrolige med systemet forud for første bestilling. 3.3.4 Minimering af svind Tilbudsgiver bedes beskrive, hvordan tilbudsgiver vil bidrage til at minimere svind i beholdningen af ordregivers arbejdsbeklædning i hele kontraktens løbetid. Det vægtes positivt, at: - tilbudsgiver med konkrete initiativer betrygger ordregiver i, at tilbudsgiver aktivt medvirker til at begrænse svind mest muligt – eksempelvis ved sporing og/eller vejning af beklædning, optimeret styring af beklædningsbeholdning mv. - tilbudsgiver med konkrete initiativer bidrager til at skabe klarhed over, hvor og hvorfor svind opstår.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.