Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED208381-2025

Udbud af løsning til digitalisering af anæstesi, opvågning og intensiv

Oplyst værdi / estimat
15.000.000 DKK
Frist
29.4.2025
Publiceret
1.4.2025
Leveringssted (NUTS)
DK050, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
I Region Nordjylland foregår registrering på operationsstuer og intensivafdelinger i dag manuelt på papir. Data aflæses fra apparaturer og noteres på skemaer på anæstesi-, intensiv- og opvågningsafdelinger. Den manuelle registrering af værdier og hændelser og medicin i papirskemaer er en tidskrævende opgave, der tillige medfører behov for manuelle dobbeltregistreringer. Region Nordjylland ønsker derfor at anskaffe en digital it-løsning til anæstesi-, opvågnings- og intensivområdet, der kan konfigureres i tæt kobling med NordEPJ og de arbejdsgange, der i dag håndteres i NordEPJ. Udgangspunktet er, at de arbejdsgange, der i dag gennemføres i NordEPJ, skal fortsætte i NordEPJ, mens de arbejdsgange, der i dag kun understøttes af papirbaseret registrering, skal erstattes af et nyt, fælles standardsystem for alle anæstesi-, opvågnings- og intensivafdelinger i regionen. Det forventede antal senge til den initiale implementering af løsningen fremgår af Leveringskontraktens bilag 1, Tabel 1. Udover implementering, licenser og undervisning, skal Leverandøren levere applikationsdrift, vedligeholdelse og support af løsningen fra første ibrugtagning, samt undervisning under eller efter implementering. Implementeringen af løsningen på Region Nordjyllands afdelinger sker iht. medgået tid, bortset fra implementeringen af løsning til alle sengepladser på intensive på Aalborg UH (Aalborg Syd- og Aalborg Nord-afdelinger). Den udbudte kontrakt åbner tillige mulighed for kundefinansieret videreudvikling af løsningen udover, hvad der er inkluderet i det løbende vederlag for Leverandørens vedligeholdelse af løsningen.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Kvalitet

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Evaluering af underkriteriet ”Pris” vil ske på baggrund af den totale evalueringstekniske pris, som fremkommer i ”bilag 4a, Leverandørens priser” ved Tilbudsgivers udfyldelse af bilaget.
  • Underkriteriet 'Kvalitet' er opdelt i tre delkriterier: 1, "Implementering/installation og/eller konfiguration" (vægt 3), 2, "Funktionalitet" (vægt 6) og 3, "Support og samarbejde" (vægt 1). Hvert delkriterium tildeles et antal point fra 1 - 10. Maksimalt antal point for 'Kvalitet' er 100. Det samlede vægtede point for "Kvalitet" indgår i beregningen af tilbudt pris per kvalitetspris. Tilbud, der ligger under 60 point, vil ikke indgå i den samlede evaluering, og vil således blive forkastet på baggrund af de opnåede point for 'Kvalitet'.

Oplyste optioner

  • Leveringskontrakten indeholder følgende optioner på yderligere funktionalitet: 6.1 Forløbsrapporter i NordEPJ; 6.2 Læseadgang til forløbsdata i afsluttede patientforløb; 6.3 Oplysning om genoplivning og/eller intensiv behandling; 6.4 Indberetning til Sygehusmedicinregistret (SMR); 6.5 Scores og sygeplejebehandlinger; 6.6 Dataudtræk til statistik/forskning/opfølgning via brugergrænseflade; 6.7 Dataudtræk til statistik/forskning/opfølgning via API;

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.