TED204409-2025
Rammeaftale vedr. sikrings- og våbenskabe
- Ordregiver
- Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse
- Oplyst værdi / estimat
- 40.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 31.3.2025
- Leveringssted (NUTS)
- DK012, DNK, DK011
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Denne udbudsbekendtgørelse vedrører Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses (FMI’s) tildeling af rammeaftale om indkøb af sikringsskabe og våbenskabe. Formålet med skabene er at sikre og beskytte våben og/eller andet udstyr mod tyveri og uautoriseret adgang. Sikringsskabe og våbenskabe skal overholde sikringsklasserne i gældende version af standarden DS/EN 1143-1 (eller tilsvarende), og der udbydes to delaftaler: Delaftale 1 – Lavere sikringsklasser: omfatter sikringsklasserne 0-4. Delaftale 2 – Højere sikringsklasser: omfatter sikringsklasserne 5-6 samt sikringsklasse 7 og højere (specialløsninger). Ud over foruddefinerede skabsstørrelser, omfatter rammeaftalen specialtilpasset interiør til skabene samt specialtilpassede skabe (på baggrund af kundespecifikke behov), hotline og uddannelse. Rammeaftalen udbydes med en varighed på 4 år plus option på 3 års forlængelse. På hver delaftale indgås der parallelle rammeaftaler med to leverandører i henhold til en kaskademodel. Det er et krav, at leverandøren har faciliteter i Danmark, hvorfra skabene leveres til FMI. På faciliteterne skal der være adgang til, at FMI kan foretage udskiftning af låse til den af Forsvaret anvendte låsetype, inden levering skal ske. De nærmere krav til faciliteterne fremgår af udbudsmaterialet. Udbudsmaterialet vil alene blive offentliggjort til de prækvalificerede virksomheder. Under tilbudsevalueringen vil der blive udført en indbrudstest af udvalgte skabstyper iht. DS/EN 1143-1 for at kvalificere, at de tilbudte skabes sikringsklasse i overensstemmelse med DS/EN 1143-1 (eller tilsvarende). Tilbudsgiver skal levere skabe til testen som en del af tilbuddet. Den forventede frist for levering af skabe til test er: uge 33/34 2025. Tilbudsgiver modtager en kompensation svarende til tilbudsprisen på den konkrete skabstype for levering af skabe til test. For hver sikringsklasse, der er omfattet af test, skal tilbudsgiver levere to eksemplarer af samme skabstype. Testskabene skal være samme model/type som de skabe, som tilbudsgiver har tilbudt i tilbuddet, og tilbudsgiver skal i rammeaftaleperioden levere skabe, der minimum er af samme standard og sikringsklasse som de testede skabe. Samtidig med meddelelse om prækvalifikation modtager de prækvalificerede virksomheder oplysninger om, hvilke skabstyper, der skal leveres til test. Der er krav om, at leverandøren og medarbejdere, der er involveret i udførelsen af rammeaftalen er sikkerhedsgodkendt på niveauet TIL TJENESTEBRUG. Sikkerhedsgodkendelsen skal være opnået inden rammeaftalen indgås mellem FMI og leverandøren, og skal opretholdes i hele aftalens løbetid. Yderligere oplysninger om kravene til sikkerhedsgodkendelse vil fremgå af udbudsmaterialet. Såfremt ansøger ikke allerede har en sikkerhedsgodkendelse, anbefaler FMI, at ansøgnings-processen startes så hurtigt som muligt, og gerne senest på tidspunktet for meddelelse om prækvalifikation.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- restricted
Tildelingskriterier
- Kvalitet
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Tildelingskriteriet er ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”. Kriterier, som fastlægger det økonomiske mest fordelagtige tilbud og deres indbyrdes vægtning, vil blive beskrevet i udbudsbetingelserne, der offentliggøres for de prækvalificerede virksomheder.
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S
- Udbud af rammeaftale om levering af brøndgods (dæksler, karme og riste mv.)
HOFOR Spildevand Albertslund A/S
- Indkøb af maling og overfladebehandlingsmaterialer - Technical Education Copenhagen
Technical Education Copenhagen (TEC)
- Levering af brøndgods, Udbud af Rammeaftale, Vejle Spildevand
Vejle Spildevand
- Indendørs og udendørs skilte og folier samt montage af disse
Region Hovedstaden
- Kvalifikationsordning til indkøb af Grossistvarer og Akku-værktøj
N1 A/S