Udbud af rammeaftale på vinduer og døre
- Ordregiver
- Boligorganisationen Tårnbyhuse
- Oplyst værdi / estimat
- 150.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 23.4.2025
- Leveringssted (NUTS)
- DK012, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Vinderlisten dækker bekendtgørelsen. Denne visning har ikke en sikker kobling mellem hver vinder, delkontrakt, værdi og udløbsdato. Se originalen for fordelingen.
Beløb er offentliggjorte værdier i bekendtgørelser og kan omfatte flere delkontrakter, rammeaftalelofter og estimater. De viser ikke faktisk omsætning eller forbrug. Valutaer summeres hver for sig uden omregning. Manglende beløb er ikke nul. Se datagrundlag og metode.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- restricted
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Pris (vægter 40 %) Tilbudsgiver skal udfylde og aflevere til-budslisten (dokument 02.3 Tilbudsliste). Tilbudslisten skal være underskrevet af tilbudsgiver. Ved vurderingen af underkriteriet ”Pris” vil Boligorganisationen Tårnbyhuse lægge vægt på: a) at den samlede tilbudssum ekskl. moms er så lav som muligt Boligorganisationen Tårnbyhuse tildeler point på baggrund af en lineær interpolationsmodel for henholdsvis delkriterium a. Tilbuddet med den laveste samlede tilbudssum tildeles 10 point. 0 point vil derefter svare til et tilbud med en pris, der udgør den laveste pris tillagt 25 %. Tilbud med en gennemsnitlig timepris mellem disse to yderpunkter tildeles point ved lineær interpolation. Spredningsprocentsatsen er fastsat på baggrund af den forventede, maksimale spredning af de indkomne tilbud. Hvis den faktisk spredning mellem de indkomne tilbud for et delkriterium overstiger 25 % og er under eller lig 30 %, forhøjes procentsatsen for spredningen til 30 % i den lineære interpolationsmodel, og så fremdeles i intervaller på 5 %. Boligorganisationen Tårnbyhuse vil ved fastlæggelse af gearingen (procentsatsen x) i pris-evalueringsmodellen se bort fra eventuelle outliers. Ved ”outliers” forstås tilbud, hvor den tilbudte pris ligger væsentlig over eller under de tilbudte priser i de øvrige tilbud. I dette udbud defineres ”outliers” som tilbud med en pris, som er enten 100 % dyrere eller billigere end gennemsnitsprisen på alle de øvrige indkomne tilbud. Sådanne tilbud vil således ikke indgå i fastlæggelsen af prisevalueringsmodellen, men vil blive tildelt enten 0 eller 10 point, alt efter om tilbuddet indeholder den højst tilbudte eller den lavest tilbudte pris.
- Leveringstid og responstid (vægter 30 %) Denne del af tilbuddet bør indeholde følgende element: Beskrivelse af leveringstid og responstid Leveringstid: Tilbudsgiver angiver den tidsfrist (opgjort i kalenderdage), som tilbudsgiver som minimum skal have fra bestilling til levering og erklærer at kunne overholde denne frist for leveringstid. Tårnbyhuse opfordrer tilbudsgiver til at læse rammeaftalens bestemmelser om bestilling, levering og forsinkelse. Responstid: Tilbudsgiver angiver endvidere den tidsfrist (opgjort i timer), som tilbudsgiver som minimum skal have fra meddelelse om potentiel fejl/svigt/mangel ved et leveret og indbygget produkt til tilbudsgivers repræsentants fremmøde på byggepladsen. Tilbudsgiver erklærer at kunne overholde denne frist for responstid. Tårnbyhuse opfordrer tilbudsgiver til at læse rammeaftalens bestemmelser om mangler og herunder om reklamation og tvisteløsning. Tilbudsgiver opfordres til at anvende skabelonen til erklæring for leveringstid og responstid indeholdt i udbudsmaterialet (dokument 02.6 Erklæring om leveringstid og responstid). Ved vurderingen af underkriteriet vil Boligorganisationen Tårnbyhuse lægge vægt på: a. den kortest mulige leveringstid opgjort i kalenderdage (minimums tidsfrist fra bestilling til levering) b. den kortest mulige responstid opgjort i timer (minimums tidsfrist fra meddelelse om potentiel fejl/svigt/mangel ved et leveret og indbygget produkt til tilbudsgivers repræsentants fremmøde på byggepladsen.) Boligorganisationen Tårnbyhuse tildeler point på baggrund af en lineær interpolationsmodel for henholdsvis delkriterium a og b. De to delkriterier vægter indbyrdes lige. For delkriterie a) gælder, at tilbuddet med den korteste leveringstid tildeles 10 point. 0 point vil derefter svare til et tilbud med den korteste leveringstid tillagt 25 %. Tilbud med en leveringstid mellem disse to yderpunkter tildeles point ved lineær interpolation. For delkriterie b) gælder, at tilbuddet med den korteste responstid tildeles 10 point. 0 point vil derefter svare til et tilbud med den korteste responstid tillagt 50 %. Tilbud med en responstid mellem disse to yderpunkter tildeles point ved lineær interpolation. Spredningsprocentsatsen er fastsat på baggrund af den forventede, maksimale spredning af de indkomne tilbud. Hvis den faktisk spredning mellem de indkomne tilbud for delkriterium a) overstiger 25 % og er under eller lig 30 %, forhøjes procentsatsen for spredningen til 30 % i den lineære interpolationsmodel, og så fremdeles i intervaller på 5 %. Hvis den faktisk spredning mellem de indkomne tilbud for delkriterium b) overstiger 50 % og er under eller lig 55 %, forhøjes procentsatsen for spredningen til 55 % i den lineære interpolationsmodel, og så fremdeles i intervaller på 5 %.
- Produkters kvalitet (vægter 20 %) Denne del af tilbuddet skal indeholde følgende: Tilbudsgiver skal beskrive kvaliteten af de produkter, der tilbydes i forhold til, hvordan de lever op til krav og beskrivelser i kravspecifikationen. Hvor produkterne har en højere kvalitet eller yderligere kvaliteter end de kvaliteter, der fremgår kravspecifikationens krav og beskrivelser. Beskrivelsen kan f.eks. indeholde en garantierklæring for produkternes levetid, teknisk dokumentation fra producenten eller en afprøvningsrapport fra et anerkendt organ eller ethvert andet dokument eller beskrivelse, som på passende vis beskriver de tilbudte produkters levetid og/eller at de lever op til samtlige af udbudsmaterialets krav og beskrivelser. Beskrivelsen bør fremsendes pr. produkt på en struktureret og overskuelig måde med henvisning til produktreference fra produktkataloget. Ved vurderingen af underkriteriet vil Boligorganisationen Tårnbyhuse lægge vægt på de tilbudte vinduers og døres samlede kvalitet, herunder: a) Robusthed: I hvor høj grad de tilbudte vinduer og døre er robuste og gedigne, og er tilpasset den grad af slid, der må forventes i og omkring en almen boligbebyggelse. b) Levetid: I hvor høj grad de tilbudte vinduer og døre tilbydes med garantier eller lignende, som er med til at sikre en lang levetid. c) Løbende drift: I hvor høj grad de tilbudte vinduer og døre er af en sådan art eller beskaffenhed, at de let vil kunne indgå i de nuværende bebyggelsers løbende drift. d) Planlagt vedligeholdelse: I hvor høj grad de tilbudte vinduer og døre er af en sådan art eller beskaffenhed, at den efterfølgende vedligeholdelse enten er minimal eller af en sådan karakter, at den kan udføres hurtigt og billigt. e) Rengøringsvenlighed: I hvor høj grad de tilbudte Vinduer og døre er af en sådan art og beskaffenhed, at de vil være til at tilgå i forbindelse med almindelig rengøring, der ikke kræver særlig rengøringsmidler eller aggregater for at udføre rengøringen. Boligorganisationen Tårnbyhuse tildeler point på en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af den tilbudte kvalitet og opfyldelsen af a) og e). 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulig opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddet opfyldelse af kriterierne.
- Organisation (vægter 10 %) Denne del af tilbuddet skal indeholde følgende: Tilbudsgiverens organisation med angivelse af tilbudsgivers kontaktperson til Boligorganisationen Tårnbyhuse. Organisationen bør indeholde de underleverandører, som der vil blive brugt på rammeaftalen i et ikke uvæsentligt omfang. Ved vurderingen af underkriteriet vil Boligorganisationen Tårnbyhuse lægge vægt på: a) at tilbudsgiver angiver en kontaktperson i tilbudsgivers organisation både i forhold til salg og service, der vil varetage kontakten til Boligorganisationen Tårnbyhuse i hele rammeaftalens løbetid. b) at der etableres en organisation, som indeholder angivelse af de underleverandører, der i ikke uvæsentligt omfang vil blive brugt til opfyldelse af rammeaftalen. Boligorganisationen Tårnbyhuse tildeler point fra en skala fra 0 til 10 med udgangspunkt i en samlet bedømmelse af tilbudsgivers opfyldelse af kriterierne a) og b). 0 point tildeles et konditionsmæssigt tilbud med dårlig opfyldelse af kriterierne. 5 point tildeles et tilbud med en tilfredsstillende opfyldelse af kriterierne. 10 point tildeles et tilbud med bedst mulig opfyldelse af kriterierne. Imellem 0, 5 og 10 point tildeles hele point baseret på tilbuddet opfyldelse af kriterierne.
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S
- AAB, Afd. 68, Smedens Have, opførelse af 35 almene seniorboliger, hovedentrepriseudbud
Arbejdernes Andels Boligforening
- Indkøb af maling og overfladebehandlingsmaterialer - Technical Education Copenhagen
Technical Education Copenhagen (TEC)
- Boligselskabet Viborg, Digterparken afd. 9, Renovering Udbud i hovedentreprise
Boligselskabet Viborg, Digterparken afd. 9
- Kvalifikationsordning til indkøb af Grossistvarer og Akku-værktøj
N1 A/S
- Materiale til vandforsyning - HHSS
Horsens Vand A/S