TED422398-2025
Børnehuset Bulderby - Totalrådgivning - Begrænset udbud
- Ordregiver
- Lyngby-Taarbæk Kommune
- Oplyst værdi / estimat
- 12.500.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 1.7.2025
- Leveringssted (NUTS)
- DK012, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Den udbudte kontrakt omfatter arkitekt-, ingeniør- og landskabsrådgivning (totalrådgivning) vedrørende etablering af et sammenhængende daginstitutionsbyggeri i en helhedsplan til i alt 12 grupper til brug for den integrerede daginstitution (vuggestue og børnehave) ”Børnehuset Bulderby”. De udbudte ydelser omfatter aftale om totalrådgivning fra og med dispositionsforslag frem til og med 5-års eftersyn, herunder kvalificering og viderebearbejdning af det udarbejdede ideoplæg og byggeprogram, samt levering af ydelser til brug for kommunens udarbejdelse af ny lokalplan for området. Projektet omfatter nybyggeri, renovering, om- og tilbygning samt udearealer og trafikale tiltag. Projektet er opdelt i 3 hovedetaper med løbende ibrugtagning og hvor daginstitutionen vil være i drift under udførelsen. Hovedetaperne omhandler overordnet følgende: • Etape 1: Nedrivning, nybyggeri til 4 grupper, produktionskøkken til den samlede institution, ombygning, forbindelsesgange, udearealer, trafikale tiltag • Etape 2: Nybyggeri til 3 grupper, forbindelsesgange, trappetårn, udearealer og trafikale tiltag • Etape 3: Renovering og ombygning af eksisterende bebyggelse til i alt 5 grupper, heraf 3 nyetablerede grupper, udearealer og trafikale tiltag Option (etape 3): Fra projektforslag og efterfølgende faser indgår ydelser vedrørende etape 3 som en option, som Ordregiver kan udnytte frem til kontraktindgåelsen, jf. også Aftale om totalrådgivning afsnit 3.2. Da det er en forudsætning for projektets gennemførelse, at der vedtages lokalplan for området samt kommuneplantillæg, er Aftale om totalrådgivning betinget af, det det samlede plangrundlag vedtages, jf. Aftale om totalrådgivning afsnit 2. Processen vedrørende vedtagelse af plangrundlag vil kunne medføre ændringer af tidsplanen. Opgaven er nærmere beskrevet i det samlede udbudsmateriale, jf. udbudsbetingelserne afsnit 3, hvortil der henvises.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- restricted
Tildelingskriterier
- Pris
- Arkitektonisk kvalitet
- Organisation og bemanding
- Proces
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Ved underkriteriet ”Pris” forstås tilbudsgivers samlede tilbudte pris, inkl. optioner, ekskl. moms, i henhold til tilbudslisten. Til brug for bedømmelsen af underkriteriet vedlægges: 1) Udfyldt version af udbudsmaterialets tilbudsliste Ved bedømmelsen af underkriteriet lægges vægt på den laveste samlede pris inkl. optioner ekskl. moms.
- Ved underkriteriet ”Arkitektonisk kvalitet” forstås tilbudsgivers løsningsforslag til bearbejdning af arkitektonisk udtryk, indretning og funktionalitet. Til brug for bedømmelsen af underkriteriet bør tilbuddet indeholde følgende: 1) Beskrivelse og koncept-/principskitser samt situationsplan (mål 1:500), der redegør for tilbudsgivers tilgang til den overordnede disponering og indretning af udearealerne, herunder i forhold til brugernes dagligdag og borgeres (offentlighedens) færden i området samt interne og eksterne forbindelser. 2) Beskrivelse og ide-/principskitser, der redegør for og illustrerer tilbudsgivers tilgang til bearbejdning af nybyggeriets facader, herunder forbindelsesgange, samt overgange mellem nybyggeri og eksisterende bebyggelse. 3) Beskrivelse og ide-/principskitser, der redegør for tilbudsgivers tilgang til indretning af forbindelsesgange, herunder funktionel og arkitektonisk udformning. Den samlede besvarelse bør maksimalt fylde 4 A3-sider, inkl. illustrationer. Ved bedømmelsen af underkriteriet foretages en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på i hvor høj grad: • Der fremvises evne til at analysere eksisterende forhold og anvise hensigtsmæssige løsninger for fysiske sammenhænge samt for overgange mellem nyt og eksisterende byggeri. • De arkitektoniske løsninger harmonerer med det omgivende miljø og med de eksisterende bevaringsværdige bygninger. • De stedbundne potentialer udnyttes. • Tilbudsgivers løsningsforslag understøtter børns og personalets daglige brug, herunder optimeret arealudnyttelse og gode flow-løsninger. • De tilbudte løsninger viser nye idéer eller forslag, der vurderes at give projektet merværdi.
- Ved underkriteriet ”Organisation og bemanding” forstås kvaliteten af den tilbudte organisation og nøglepersoners erfaring og kompetencer i forhold til den udbudte opgave. Til brug for bedømmelsen af underkriteriet bør tilbuddet indeholde følgende: a) Organisationsdiagram samt beskrivelse af den tilbudte organisation, der redegør for valget af projektorganisationens parter, placering af opgavens nøglepersoner og andre væsentlige medarbejdere, samt deres rolle- og ansvarsfordeling og indbyrdes kommunikationsveje i projekterings- og udførelsesfasen Organisationsdiagram og beskrivelse bør maksimalt fylde 2 A4-sider. b) CV’er for de nøglepersoner, der tilbydes til at varetage følgende roller/funktioner: i. Projektleder ii. Projekteringsleder iii. Byggeleder iv. Sagsarkitekt v. Konstruktionsingeniør vi. Sagsansvarlig landskabsarkitekt vii. Bæredygtighedsleder viii. Arbejdsmiljøkoordinator under projektering (AMK-P) ix. Arbejdsmiljøkoordinator under udførelse (AMK-B) Samme person kan varetage flere roller/funktioner. Hvert CV bør indeholde følgende oplysninger: 1. Vedkommendes rolle og ansvar på den udbudte opgave 2. Vedkommendes kompetencer (uddannelse, erfaring og andre oplysninger) af relevans for løsning af den udbudte opgave og varetagelse af den pågældende rolle/funktion 3. Vedkommendes væsentligste referenceprojekter af relevans for varetagelse af den specifikke rolle/funktion på den udbudte opgave Hvert CV bør maksimalt fylde 2 A4-sider. Ved bedømmelsen af underkriteriet foretages en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på i hvor høj grad: • Organisationen og bemandingen som helhed matcher den udbudte opgave og indeholder nødvendige og tilstrækkelige kompetencer af høj kvalitet til løsning af den udbudte opgave. • Organisationen har klar, entydig og hensigtsmæssig ansvars- og rollefordeling samt kommunikationsveje både internt i organisationen og eksternt. • Organisation vurderes robust og understøtter kontinuitet igennem hele aftaleperioden. • De tilbudte nøglemedarbejdere demonstrerer solide kompetencer og relevant erfaring med varetagelse af den rolle/funktion, som de skal varetage på den udbudte opgave.
- Ved underkriteriet ”Proces” forstås tilbudsgivers beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver vil tilrettelægge processen fra og med dispositionsforslag til ibrugtagning af byggeriet. Til brug for bedømmelsen af underkriteriet bør tilbuddet indeholde følgende: 1) Procesplan med angivelse af aktiviteter og møder 2) Tilbudsgivers redegørelse for den samlede procesplan med uddybning vedrørende: a. Samarbejdet med bygherren b. Inddragelse af væsentlige interessenter c. Kvalificering/indarbejdelse af Arkitekturrådets og Kommunalbestyrelsens bemærkninger til ideoplægget (jf. byggeprogrammet afsnit 1.4 samt 5.1-5.2) d. Lokalplanproces e. Etapeopdeling f. Øvrige processer, som tilbudsgiver vurderer vigtige og/eller nødvendige Den samlede besvarelse af underkriteriet bør maksimalt fylde 2 A4-sider. Ved bedømmelsen af underkriteriet foretages en helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på i hvor høj grad: • Tilbudsgiver demonstrerer forståelse for og faglig indsigt i den udbudte opgave • Tilbudsgiver som helhed sandsynliggør en optimal proces for løsning af den udbudte opgave • Tilbudsgiver beskriver en konkret og opgavespecifik proces
Oplyste optioner
- Fra projektforslag og efterfølgende faser indgår ydelser vedrørende etape 3 som en option, som Ordregiver kan udnytte frem til kontraktindgåelsen, jf. også Aftale om totalrådgivning afsnit 3.2. Derudover indgår timepriser (stipuleret mængde) til afregning af eventuelle ekstraarbejder i overensstemmelse med det i Aftalen fastsatte.
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Ny Daginstitution i Strib (NDiS)
Middelfart Kommune
- INHOUSE02 In-house beplantningskonsulenter - dynamisk indkøbssystem
Vejdirektoratet
- Plejehjem ved Nyelandsplads
Frederiksberg Kommune
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S
- Rammeaftale vedr. landinspektørydelser
Sund & Bælt Holding A/S
- Totalrådgivning vedr. renovering af vinduer, facade og kælderrum samt fortætning af nye tagboliger
Boligforeningen AAB