TED535257-2025
Gillesager/Lindeager – helhedsplan 2022 - De røde blokke
- Oplyst værdi / estimat
- 52.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 18.8.2025
- CPV
- 45000000, 45200000, 45210000, 45111100, 45430000, 45320000, 45421130, 45211310, 45212500, 45310000
- Leveringssted (NUTS)
- DK012, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Bebyggelsen som projektet omhandler (de røde blokke) består af 2 boligblokke med stue, 1. sal og 2. sal, der i alt indeholder 47 boliger samt et erhvervslejemål med frisør. Boligerne i de røde blokke er fordelt på 1-, 3- og 4-værelses boliger. Adresserne er: Gillesager 274-280, 2605 Brøndby (blok 1) Lindeager 33-39, 2605 Brøndby (blok 2) Alle boliger har nye altaner/haver på blokkens vestside der fremstår lyse og indbydende. Bebyggelsen er omkranset af grønne udearealer med legepladser, borde/bænke samt en boldbane på en selvstændig matrikel. Afdelingen råder desuden over eget parkeringsområde. Helhedsplanen blev vedtaget ved en beboerafstemning i foråret 2022 og danner byggeprogram for renoveringen. Alle beboere skal genhuses i en periode under renoveringen. Gennemførelse af helhedsplanen indeholder overordnet følgende aktiviteter/bygningsdele: • Efterisolering af eksisterende gavle med nyt gavlmurværk inkl. fundament og forlængelse af tagkonstruktion mv. • Udskiftning af kælderdøre, kældervinduer og vinduer i facader • Udskiftning af døre og vinduer på altaner (altanpartier) • Udskiftning af entrédøre inkl. lysninger • Nedrivning og miljøsanering i alle boliger • Miljøsanering i kældre i forbindelse med installationsarbejder • Miljøsanering i tagrum • Forbedring af adgang til tagrum • Skimmelsvamprenovering af gavlvægge • Efterisolering af tagdæk og trappekerner i tagrum • Renovering af badeværelser i alle boliger • Udskiftning af køkkener i alle boliger • Etablering af nye trægulve i alle boliger • Forbedring af lydforhold i lejlighedsskel (forsatsvægge i opholdsrum) • Malerbehandling af trapperum • Ombygning af 1-værelses til 1,5-værelses med nyt køkken og bad • El-arbejder i køkken, bad og entré • Ny belysning i kældre (LED) • Ny mekanisk balanceret ventilation i alle boliger med aggregater placeret i tagrum • Udskiftning af vvs-installationer i alle boliger • Udskiftning af faldstammer • Udskiftning af vvs-installationer i kældre og varmecentralerne • Udskiftning af brugsvandsstikledning i blok 1 • Etablering af omfangsdræn omkring blokkene • Udskiftning af kloakledninger i terræn
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Organisation og kompetencer/CV’er
- Byggeproces og samarbejde
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Tilbudsgiveren skal vedlægge en udfyldt tilbudsliste. Tilbudslisten er vedlagt udbudsmaterialet. Har tilbudsgiveren ikke udfyldt en eller flere underposter på tilbudslisten, betragter bygherre alligevel den ydelse, underposten repræsenterer, som indeholdt i tilbudsgiverens tilbud. Dette gælder dog ikke enhedspriser, idet manglende udfyldelse af enhedspriser vil blive betragtet som et forbehold. Alle udgifter til dækning af de i udbudsmaterialet og tilbudsgrundlaget nævnte arbejder, ydelser, leverancer, tiltag, foranstaltninger skal værre indeholdt i den samlede tilbudssum, medmindre det udtrykkeligt er nævnt, at det ikke er indeholdt. Det samme gælder for alle bi-ydelser, arbejder, leverancer, tiltag og foranstaltninger, som er nødvendige for opgavens gennemførelse. Alle beløbsangivelser i tilbuddet skal være i danske kroner (DKK) ekskl. moms, men inklusive alle øvrige afgifter, gebyrer, tillæg og omkostninger mv. Eventuelle tilbudsposter, der enten er tomme eller er udfyldt med andet end tal, fx streger eller lignende, anses for tilbudt til 0,00 kr. Det er tilbudsgivers eget ansvar at kontrollere, at sammentællingerne i tilbudslisten er korrekte. Bygherre er ikke ansvarlig for eventuelle regnefejl i de udleverede bilag.
- a) Der skal vedlægges en organisationsplan med redegørelse for den organisation og bemanding, der er til rådighed for gennemførelsen af byggeriet. Der skal angives kompetenceforhold, kommunikationslinjer og ansvarsforhold på organisationsplanen. Det skal fremgå klart af organisationsplanen, hvis funktioner tænkes løst af en underentreprenør. Herunder også hvordan tilbudsgiveren vil organisere og styre opgaven internt i egen organisation, over for underentreprenører samt arbejdsmiljø og eksternt i forhold til Bygherre, beboerne og byggesagens øvrige parter under projektering af udførelsesprojektet, projektgennemgange, i udførelsesperioden, ved delafleveringer og aflevering. b) For hver nøgleperson skal der afleveres et CV som oplyser om personens uddannelse, erfaring og ansvar med fokus på deltagelse i lignede opgaver. En person må gerne dække flere funktioner, ligesom en funktion må dækkes af flere personer, og nøglemedarbejdere vil være entrepriseleder/sagsansvarlig under projektering af udførelsesprojektet og udførelsen, samt kvalitetsleder og byggepladsledelse. CV’er skal som minimum indeholde (foruden basale oplysninger om navn og alder): • Grunduddannelse • Relevante efter/videreuddannelser • Tidligere ansættelser og arbejdsfunktioner • Relevante funktioner og kompetencer (herunder styring af projekt, tid og økonomi) • Ledelsesopgaver Følgende personer er de vigtigste for en god løsning af opgaven, idet det står tilbudsgiveren frit for at tilbyde supplerende eller andre personer: 1. Projektleder/byggeleder under projektering af udførelsesprojekt og på pladsen 2. Pladsformænd 3. Den ansvarlige for beboerhåndtering 4. Den ansvarlige for IKT samt for aflevering af as-built og D&V Har Tilbudsgiver ikke vedlagt dele af den ovenfor efterspurgte dokumentation, vil dette blive tillagt negativ betydning i forbindelse med bedømmelsen af tilbuddet i relation til underkriteriet.
- Ved underkriteriet ”Byggeproces og samarbejde” forstås tilbudsgivers redegørelse for entreprenørens overordnede strategi for projektering af udførelsesprojektet og selve udførelsen, samt tidsplansstyring. Redegørelsen er i den følgende beskrivelse benævnt som procesbeskrivelsen. Procesbeskrivelsen kan udgøres af et notat, en procesplan eller tilsvarende med beskrivelse af den tilbudte proces for deltagelse i udførelsesprojekteringsfasen, samt hvorledes entreprenøren vil gribe byggeprocessen an mht. disponering af byggepladsens hovedaktiviteter, byggetakt og logistiske udfordringer indenfor byggeriets forskellige områder kombineret med de miljøfaktorer, der spiller ind angående nedrivning og miljøsanering, som udgør en stor del af opgaven. Procesbeskrivelsen skal indeholde: Beskrivelse af Tilbudsgivers tilbudte proces for og deltagelse i udførelsesprojekteringsfasen sammen med Bygherre og dennes rådgivere, herunder: • Beskrivelse af, hvordan Tilbudsgiver vil indgå aktivt i samarbejdet med forslag til optimering af sikkerhed, økonomi og tid Beskrivelse af Tilbudsgivers tilbudte proces for styring af byggeplads og sikkerhed under byggeprocessen, herunder: • Beskrivelse af, hvordan Tilbudsgiver vil sikre rettidig og mangelfri aflevering af arbejderne, herunder hvordan Tilbudsgiver vil kvalitetssikre egne, underentreprenørers og underrådgiveres ydelser i byggeprocessen for at sikre mangelfri aflevering samt sikre, at teknisk dokumentation, D&V materiale og As-built dokumentation afleveres fyldestgørende, rettidigt og i henhold til tidsplanen. • Tilbudsgiverens eventuelle bemærkninger til den udbudte hovedtidsplan, kan tidsrammerne/tidsplanen optimeres? Er der f.eks. behov for ekstra tid til nogle af aktiviteterne mv. • Hvordan koordinering af underentreprenører sikres og håndteres • Hvordan beboerhåndtering og samarbejde med driften planlægges udført iht. det beskrevne omfang i projektmaterialet • Tilbudsgiverens tilbud skal indeholde et eksempel på en detaljeret udførelsestidsplan for hele byggesagen, som skal opfylde følgende krav: 1) Kan entreprenøren overholde tidsfristerne i og rammerne for den overordnede udbudte hovedtidsplan - hvis entreprenøren mener dette ikke kan lade sig gøre skal der gøres opmærksom på dette i tilbuddet. 2) Angiver sammenhæng og bindinger mellem de forskellige aktiviteter i tidsplanen 3) Indeholde tidsfrister for eventuelle registreringer, beslutninger, godkendelser, valg, oplysninger, bygherreleverancer eller andet, som påhviler bygherre eller andre aktører, herunder også eventuelle undertilbudsgivere, at levere.
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- THE NETHERLANDS - AIRFIELDS – VOLKEL VSA PERIMETER SECURITY MEASURES
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
- Ombyggnation av Øresundsbro Konsortiets lokaler på Lernacken
Øresundsbro Konsortiet I/S
- Køb, vedligehold og mindre installationer af AIA-anlæg
Holstebro Kommune
- Dynamisk Indkøbssystem - Sikringsydelser - 2024
Aarhus Kommune
- Istandsættelse af flytteboliger Gulvarbejder drift 3 og 4
Boliggården
- Udbud af hovedentrepriseaftale i Inddragende Byggeri vedrørende opførelsen af LLYN.B335_Serverfacilitet
Danmarks Tekniske Universitet