Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED573331-2025

Statens Facility Management - Vagt og sikkerhed 2026

Oplyst værdi / estimat
130.000.000 DKK
Frist
Publiceret
3.9.2025
Leveringssted (NUTS)
DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Facility management opgaver er for en stor del af den danske stat samlet hos Bygningsstyrelsen. Opgaverne er udbudt af flere omgange, hvor de daglige leverancer inden for Facility Management (FM) bliver varetaget af eksterne leverandører. Nærværende udbud vedrører udbud af Statens Facility Management i form af serviceområdet Vagt & sikkerhed. Tilbudsgiver gøres opmærksom på, at der er forskudt opstart af ydelserne for en række af de omfattede lokaliteter. Dermed er den anslåede værdi af udbuddet mellem 6 og 10 mio. årligt for de første 12 måneder af aftaleperioden, hvorefter den anslåede værdi er mellem 20 og 35 mio. kr. årligt i den resterende aftaleperiode. Udbuddet omfatter følgende serviceydelser under Vagt og sikkerhed: 1) Fast bevogtning 2) Vagtrundering 3) Alarmudkald. Udbuddet omfatter ca. 100 institutioner fordelt på ca. 242 Lokaliteter i varierende størrelse. Lokaliteterne er geografisk placeret i og omkring hovedstadsområdet og over hele landet. Ikke alle delservices udføres på samtlige institutioner; dette afhænger bl.a. af den pågældende institutions karakter, størrelse og sikkerhedshensyn. Bygningsstyrelsen ønsker at sikre, at leverancerne løbende kan tilpasses de konkrete behov hos institutionerne og har derfor stort fokus på en skalérbar kontrakt, der eksempelvis kan favne indflytning i nye bygninger og fraflytning af andre. Dertil ønsker Bygningsstyrelsen en leverandør, der kontinuerligt har et vedvarende fokus på leverancekvaliteten og sikrer et højt sikkerhedsniveau i staten. Opgaveløsningen skal løbende understøttes digitalt med henblik på at optimere forretningsprocesserne samt sikre god kundeservice. Bygningsstyrelsen stiller et standard FM-system med dertilhørende serviceportal til rådighed til systemunderstøttelse af aftalen. Der henvises til udbudsmaterialet for detaljeret uddybning heraf, herunder også nærmere oplysninger om omfang og servicekrav. En række medarbejdere omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven vil overgå til den vindende leverandør ved driftsstart. Kontraktindgåelse forventes indgået primo februar 2026 med en forberedelsesperiode frem til driftsstart d. 01.10.2026. Der vil ske etape-opdelt og forskudt implementering af aftalen, hvor de første ca. 150 Lokaliteter har driftsstart d. 01.10.2026 (Etape1) og de resterende ca. 70 Lokaliteter har driftsstart d. 01.10.2027 (Etape 2). Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud med prækvalifikation af 5 ansøgere. Den anslåede værdi udgør et skøn over den forventede kontraktsum for kontraktens fulde løbetid inkl. forlængelsesoption. Skønnet samt Ordregivers forventninger til det fremtidige forbrug er baseret på det historiske forbrug. I den anførte kontraktsum er også indregnet brugernes direkte betaling til leverandøren i form af tilkøb. Der henvises i øvrigt til udbudsmaterialet i sin helhed. Udbudsbetingelserne indeholder en nærmere beskrivelse af opgaven og udbudsforløbet, og det øvrige udbudsmateriale indeholder en beskrivelse af opgavens omfang.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Kvalitet

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Ved bedømmelse af underkriteriet Pris anvendes en lineær skala, hvor tilbuddet med laveste pris tildeles 10 points, mens et tilbud med en pris, der ligger 75 % højere end laveste pris, tildeles 1 point. Point for pris gives med to decimaler. Hvis ét eller flere af de indkomne tilbud ikke kan rummes inden for en spredning på 75 %, og det tilbud, der samlet står til at opnå det højeste totale antal point for pris og de kvalitative underkriterier, er blandt disse, vil der blive anvendt en sekundær model, hvor den procentvise faktiske spredning mellem laveste tilbudspris og tilbudsprisen for det tilbud, der samlet står til at opnå det højeste totale antal point for pris og de kvalitative underkriterier, vil blive lagt til grund ved fastsættelsen af hældningsgraden i den lineære skala. Herefter foretages der en fornyet tildeling af point i henhold til den nye hældningsgrad. I tilfælde af pointlighed for den samlede vægtede pointscore mellem to eller flere tilbudsgivere, hvor disse står til at vinde, vil den tilbudsgiver blandt disse, der har tilbudt den laveste pris, vinde. Dette gælder uagtet, om det er den primære eller sekundære model, der finder anvendelse.
  • I evalueringen af underkriteriet ”Kvalitet” indgår følgende delkriterier, som vægtes i henhold til de angivne procentsatser: - Kvalitet i serviceleverancerne og opgaveløsning (60%) - Bemanding og organisering (40%) Ved bedømmelsen for underkriteriet "kvalitet", vil der i første om gang blive tildelt point på delkriterie-niveau, som vægtes i henhold til de angivne procentsatser og summeres til et samlet point med to decimaler for underkriteriet "Kvalitet". For underkriteriet "Kvalitet", vil point for delkriterierne blive tildelt i henhold til en pointskala fra 1 til 10, hvor 10 gives for et fremragende tilbud og 1 point gives til et tilbud som kun netop er antageligt.

Oplyste optioner

  • Udbuddet indeholder følgende optioner: 1) Midlertidig anvendelse af Ordregivers IT-system jf. udbudsmaterialets bilag 8 med dertilhørende underbilag. 2) Forlængelsesoption.

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.