Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED757522-2025

UDBUD AF KONTRAKT VEDRØRENDE FUNKTIONEN SOM MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJ OG VIBRATIONER

Ordregiver
Miljøstyrelsen
Oplyst værdi / estimat
2.720.000 DKK
Frist
16.12.2025
Publiceret
14.11.2025
Leveringssted (NUTS)
DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Miljøstyrelsen er forpligtet til at anvise de måle- og analysemetoder, som miljømyndigheder, virksomheder, støjlaboratorier m.fl. skal bruge i forbindelse med undersøgelse af støj og vibrationer.Referencelaboratoriet skal på Miljøstyrelsens vegne bidrage til at sikre kvaliteten af støj- og vibrationsmålinger. Dette indebærer afholdelse af sammenlignende støjmålinger og andre former for kvalitetskontrol samt opdatering af krav til "Miljømåling - ekstern støj" og ”Miljømåling – trafikstøj”. Desuden skal laboratoriet yde rådgivning og bistand til Miljøstyrelsen indenfor fagområdet støj og vibrationer samt efter nærmere aftale arbejde med udvikling og afprøvning af nye målemetoder og andet relevant udviklingsarbejde på nationalt og internationalt niveau indenfor fagområdet.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Opgaveløsning
  • Projektstyring og kvalitetssikring
  • Faglige kompetencer
  • Pris

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Til brug for ordregivers evaluering i forhold til delkriterierne under underkriteriet Opgaveløsning anvendes en model, der udmønter evalueringen vedrørende det enkelte delkriterium i ét point. Der gives således for hvert enkelt delkriterium et point fra 0 til 8 på ovennævnte skala. Hvert point multipliceres med den for delkriteriet angivne relative vægt, og de vægtede point summeres til en samlet evaluering i forhold til underkriteriet. Underkriteriet Opgaveløsning evalueres tilbud i forhold til en absolut standard, jf. ovennævnte skala. Ved bedømmelse af underkriteriet om opgaveløsning lægges vægt på følgende: Om Tilbudsgiver i sit tilbud har dokumenteret forståelse af den udbudte opgave, og hvordan Tilbudsgiver foreslår den praktiske gennemførelse og planlægning af de enkelte elementer i udbuddet, som er beskrevet i kravspecifikationen. Der lægges vægt på, at alle delopgaver, der indgår i kravspecifikationen, kan leveres: A. Sikre at indhold på hjemmesiden www.referencelaboratoriet.dk er opdateret (Miljøstyrelsen vedligeholder hjemmesiden). B. Udkast til metode og organisering af en sammenlignende støjmåling. Der kan tages udgangspunkt i tidligere sammenlignende støjmålinger, idet der gives forslag til analyseparametre, støjeksempler, indrapportering, behandling og evaluering af besvarelser. C. Udkast til metode og organisering af den del af arbejdet, der vedrører principielle krav til og spørgsmål om ordningen til "Miljømåling - ekstern støj" samt offentliggørelse af oplysninger om ordningen og af listen over godkendte laboratorier. Der kan tages udgangspunkt i den nuværende ordning, idet der som minimum gives forslag til nødvendigt omfang af måleudstyr og til håndtering af klager over utilstrækkelige rapporter. D. Udkast til organisering af den del af arbejdet, der vedrører vurdering af måle- og beregningsmetoder for Miljøstyrelsen. Der kan tages udgangspunkt i de nuværende målemetoder, idet der gøres rede for tilbudsgivers faglige baggrund for at vurdere metoderne. E. Udkast til metode og organisering af den del af arbejdet, der vedrører besvarelse af spørgsmål om måle- og beregningsteknik samt rapportering fra støjlaboratorierne, kommuner og Miljøstyrelsen samt sammenfatning af besvarelser til brug for offentliggørelse som FAQ.
  • Til brug for ordregivers evaluering i forhold til delkriterierne under underkriteriet Projektstyring og kvalitetssikring anvendes en model, der udmønter evalueringen vedrørende det enkelte delkriterium i ét point. Der gives således for hvert enkelt delkriterium et point fra 0 til 8 på ovennævnte skala. Hvert point multipliceres med den for delkriteriet angivne relative vægt, og de vægtede point summeres til en samlet evaluering i forhold til underkriteriet. Underkriteriet Projektstyring og kvalitetssikring evalueres tilbud i forhold til en absolut standard, jf. ovennævnte skala. Der lægges vægt på følgende: Tilbudsgiver skal redegøre for, at den valgte organisering og bemanding af opgaveløsningen vil medvirke til at sikre, at leverancerne i projektet lever op til beskrivelsen i kravspecifikationen. Tilbuddet skal indeholde en specifik beskrivelse af, hvordan kvaliteten af den samlede opgave sikres og dokumenteres. Tilbuddet skal indeholde en plan for organisering af arbejdet i referencelaboratoriet, herunder beskrivelse af, hvordan det sikres, at tidsplaner og budgetter overholdes.
  • Til brug for ordregivers evaluering i forhold til delkriterierne under underkriteriet Faglige kompetencer anvendes en model, der udmønter evalueringen vedrørende det enkelte delkriterium i ét point. Der gives således for hvert enkelt delkriterium et point fra 0 til 8 på ovennævnte skala. Hvert point multipliceres med den for delkriteriet angivne relative vægt, og de vægtede point summeres til en samlet evaluering i forhold til underkriteriet. Underkriteriet Faglige kompetencer evalueres tilbud i forhold til en absolut standard, jf. ovennævnte skala. Der lægges afgørende vægt på, at de medarbejdere, der indgår i den tilbudte bemanding, herunder eventuelle samarbejdspartnere og/eller underleverandører, besidder de rette kvalifikationer, kompetencer og erfaring for varetagelse af det udbudte projekt: A. Herunder viden om støjbekæmpelse; lydudbredelse og beregningsmetoder; vibrationer; subjektiv oplevelse af støj og vibrationer; måleteknik i relation til støj og vibrationer. B. Erfaringer med måling af støj og vibrationer samt støjberegninger, såvel fra praktisk arbejde som fra udredningsopgaver. C. Kompetencer til formidling af viden til måleteknikere og myndigheders sagsbehandlere på dansk (tale og skrift). D. Projektlederens kvalifikationer i forhold til at udarbejde og sikre overholdelse af tidsplaner og arbejdsprogrammer for referencelaboratoriets opgaver det enkelte kalenderår. Som dokumentation for kvalifikationerne indgår fagpersonernes CV’er. CV for HK-medarbejder er valgfri.
  • Til brug for ordregivers evaluering i forhold til underkriteriet Pris anvendes en lineær pointmodel, hvor tilbud med den laveste pris, får tildelt 8 point, og hvor der gives 0 point ved laveste pris + 50 pct. Den evalueringstekniske pris – som vil blive anvendt i evalueringen og omregnet til point - opgøres som følgende: (AC timesats for en akademisk medarbejder * 90%) + (HK timesats for en administrativ medarbejder * 10%) = Den evalueringstekniske pris Point for hvert tilbud udregnes efter følgende formel: Point = højeste point i skalaen – ((højeste point i skalaen – laveste point i skalaen) / 50 pct.) * (tilbuddets pris – laveste pris) /laveste pris Såfremt et eller flere tilbud ligger uden for spændet laveste pris + 50 pct., vil spændet blive udvidet med 5 procent-point, indtil alle tilbud kan rummes inden for prisspændet.

Oplyste optioner

  • Option: Rådgivning og bistand på op til 200.000 kr. (ekskl. moms) som fast pris i hvert af kalenderårene 2026-2029.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.