Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED734859-2025

Røde Kors udbud af revisionsydelser mv.

Oplyst værdi / estimat
28.000.000 DKK
Frist
Publiceret
6.11.2025
Leveringssted (NUTS)
Ikke oplyst

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Kontrakten vedrører levering af revisionsydelser mv. til Ungdommens Røde Kors, Røde Kors Asyl og Dansk Røde Kors (også kaldet ”Landsforeningen/Landskontoret”). Kontrakten indeholder dels en række faste ydelser, som skal leveres i kontraktens løbetid, jf. afsnit 3.1 i Bilag 1, og dels en række ydelser, som Røde Kors kan vælge at tilkøbe i kontraktens løbetid (optioner), jf. afsnit 3.2 i Bilag 1. Ydelserne er beskrevet nærmere i udbudsmaterialet, jf. afsnit 2.3 i udbudsbetingelserne, særligt i kontrakten og Bilag 1 (kravspecifikation).

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Organisation og bemanding
  • Løsningsbeskrivelse

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Evalueringen af underkriteriet "Pris" vil blive foretaget på grundlag af den automatiske beregnede evalueringspris i følgende dokument: • Bilag 2 (Tilbudsliste) Ved evalueringen vil ordregiver lægge vægt på, at den samlede evalueringspris er lav. Ved evalueringen vil Ordregiver omregne priserne til point på en lineær pointskala fra nul (0) til ti (10) point, hvor der anvendes to decimaler. Priserne vil blive evalueret relativt i forhold til hinanden (relativ bedømmelse), hvorfor tilbuddet med den laveste pris opnår den bedste bedømmelse (10 point), og de øvrige tilbud bliver bedømt i forhold til tilbuddet med den laveste pris ved anvendelse af følgende formel: Point = 10 - (10 / 100%) * (pris - laveste pris) / laveste pris Tilbud med priser, der er mere end 100 % dyrere end tilbuddet med den laveste pris, og som efter ovenstående formel skulle tildeles negative point, vil blive tildelt nul (0) point.
  • Tilbudsgiveren bedes vedlægge CV’er for de nøglemedarbejdere, der allokeres til kontrakten. Tilbudsgiver skal som minimum vedlægge CV’er for følgende tre nøglemedarbejdere; Partner/Director, Principal/Manager/Specialist og Supervisor/Teamleder, jf. pkt. 8 i kontrakten. CV’er for allokerede nøglemedarbejdere må maksimalt fylde 2 A4–sider pr. CV. Fylder et CV mere end 2 A4-sider vil alene de 2 første A4-sider indgå i evalueringen. CV’et bør indeholde: • Navn • Uddannelse • Relevante efter/videreuddannelser • Relevante arbejdsfunktioner og udførte opgaver i nuværende ansættelse • Tidligere ansættelser og arbejdsfunktioner • Eventuelle ledelsesopgaver • Erfaring inden for den udbudte opgave og nyttiggørelse heraf • Oplysning om hvorvidt personen har fået anmærkninger fra Revisortilsynet og i givet fald karakteren af anmærkningen • Evt. øvrige oplysninger Tilbudsgiveren bedes derudover vedlægge en beskrivelse af det revisionsteam, der afsættes til kontrakten. Beskrivelsen af revisionsteamet bør som minimum indeholde: • Oplysninger om, i hvilket omfang nøglemedarbejderne involveres i opgaveløsningen, og hvordan oplysningerne i CV’erne, der understøtter løsningen af den udbudte opgave, bringes i spil • En angivelse af, hvor mange personer inden for hver ressourcekategori, jf. Bilag 2, der anvendes ved løsning af opgaver og i hvilket omfang hver ressourcekategori inddrages ved opgaveløsning • En redegørelse for revisionsteamets kommunikationsveje og arbejdsgange • En beskrivelse af hvordan revisionsteamets erfaringer og kompetencer komplementerer hinanden og sikrer en effektiv opgaveløsning Beskrivelsen må maksimalt fylde 2 A4 sider. Fylder beskrivelsen mere end 2 A4-sider vil alene de 2 første A4-sider indgå i evalueringen. Evalueringen af underkriteriet ”Organisation og bemanding” vil bero på en konkret vurdering af de enkelte nøglemedarbejderes erfaringer og kompetencer samt hvordan disse udnyttes og nyttiggøres i forbindelse med udførelsen af den konkrete opgave. Det vil bl.a. blive tillagt vægt: • At nøglemedarbejderne har erfaring med at udarbejde regnskaber for frivillige for-eninger der i) i året der revideres havde en omsætning på minimum 100 mio. kr., og ii) arbejder med internationale projekter. • At nøglemedarbejderne har erfaring med revision af organisationer, der modtager statslige bevilliger, og organisationer, der modtager støtte til internationale projekter fra institutionelle donorer, f.eks. Danida, EU eller ECHO. • Om nøglemedarbejderne har fået anmærkninger fra Revisortilsynet og i så fald karak-teren heraf. Det vil endvidere indgå i vurderingen, i hvilket omfang det tilbudte revisionsteams erfaringer og kompetencer er egnede til løsning af opgaven og komplementerer hinanden på en hensigtsmæssig måde, samt i hvilket omfang ressourceallokeringen, arbejdsgange og kommunikationsveje understøtter en effektiv opgaveløsning på et passende niveau under hensyn til opgavens omfang og kompleksitet. Ordregiver vil vægte det positivt, hvis det tilbudte team af nøglemedarbejdere består af relativt få medarbejdere, som går igen i forhold til alle Røde Kors’ opgaver, således at samarbejdsrelationerne styrkes, og der sikres et højt niveau af kontinuitet og vidensopbygning ved opgaveløsningen. Såfremt besvarelse ikke indeholder en beskrivelse af alle de ovenfor nævnte punkter, vil dette afspejle sig i evalueringen. Kun tilbud, som tildeles minimum 5 point for både underkriteriet ”Organisation og bemanding” og underkriteriet ”Løsningsbeskrivelse” er konditionsmæssige. Det betyder, at tilbud, der ikke opfylder dette minimumskrav, udelukkes fra evalueringen og ikke tages i betragtning, når Kontrakten tildeles.
  • Leverandøren bedes vedlægge en løsningsbeskrivelse. Underkriteriet ’’Løsningsbeskrivelse’’ er opdelt i to delkriterier: • Revisionsplanlægning • Samarbejde og service. Delkriterierne vægtes ligeligt. Løsningsbeskrivelsen må maksimalt fylde 15 A4–sider eksklusiv forside. Fylder løsningsbeskrivelsen mere end 15 A4-sider vil alene de første 15 A4-sider indgå i evalueringen. Tilbudsgivers eventuelle vedlagte standardbetingelser medregnes ikke i de 15 A4-sider. Såfremt tilbudsgivers besvarelse ikke indeholder en beskrivelse af alle de nedenfor nævnte punkter, vil dette afspejle sig i evalueringen. Delkriterie 1 Revisionsplanlægning: Tilbudsgiver bedes udarbejde en beskrivelse, hvori der redegøres for revisionens indhold og omfang i henhold til ordregivers opgavebeskrivelse. Beskrivelsen bør som minimum have fokus på: • Metodik og arbejdstilrettelæggelse • Overordnet revisionsplan • Hvordan revision forberedes, dvs. udarbejdelse af og dialog med ordregiver om materialeliste • Hvordan tilbudsgiver sikrer løbende dialog med ordregiver • Hvordan tilbudsgiver sikrer at evt. udskiftning i revisionsteamet ikke påvirker opgaveløsningen • Hvordan tilbudsgiver sikrer at revisionsteamet kender til Røde Kors’ formål, organisering og fundament • Hvordan tilbudsgiver sikrer en aktiv og fremadrettet sparring • Forslag til rapportering, herunder form og indhold • Kvalitetssikring af revisionsarbejdet • General rådgivning Ved evalueringen af ”Revisionsplanlægning” vil der bl.a. blive lagt vægt på: • at tilbudsgivers beskrivelse samt forslag til revisionsplanlægningen demonstre-rer den nødvendige faglige indsigt i opgaven. • at den af tilbudsgiver anvendte metode ved gennemførelse af revision betrygger ordregiver i, at der sikres en høj kvalitet samt dokumentation for udført arbejde. • at tilbudsgivers beskrivelse samt forslag til revisionsplanlægningen demonstre-rer forståelse for de forudsætninger, som opgaven skal løses under, herunder hvordan tilbudsgiver vil indarbejde regnskaber fra afdelinger i Danmark og udenlandske regionale kontorer, hvor revisionen er udført af tredjepart. Delkriterie 2 Samarbejde og service: Tilbudsgiveren bedes beskrive, hvorledes kontakten med ordregiver håndteres før, under og efter opgaveudførelsen samt den service og fleksibilitet tilbudsgiveren kan tilbyde i forbin-delse med løsning af opgaven. Ved bedømmelsen af ”Samarbejde og service” vil der bl.a. blive lagt vægt på: • at håndtering af samarbejde og service er gennemtænkt og effektiv, og at der sikres et fleksibelt samarbejde i forbindelse med løsning af opgaven. • at de metoder, tilbudsgiveren anvender, sikrer en optimal løsning af ordregivers opgave. • Hvordan tilbudsgiver vil holde ordregiver løbende orienteret omkring relevante lovændringer mv. • I hvilket omfang der tilbydes øvrige services til ordregiver, herunder eventuel gratis assistance via hotline • Hvor hurtigt, der gives svar på forespørgsler fra ordregiver Kun tilbud, som tildeles minimum 5 point for både underkriteriet ”Organisation og bemanding” og underkriteriet ”Løsningsbeskrivelse” er konditionsmæssige. Det betyder, at tilbud, der ikke opfylder dette minimumskrav, udelukkes fra evalueringen og ikke tages i betragtning, når Kontrakten tildeles.

Oplyste optioner

  • Kontrakten indeholder følgende otte kategorier af optionsydelser, jf. afsnit 3.2 i Bilag 1: 1) Revision af DANIDA-finansierede engagementer, jf. afsnit 3.2.1 i Bilag 1 2) Den Europæiske Kommissions forpligtelser, jf. afsnit 3.2.2 i Bilag 1 3) Social- og Boligstyrelsen og andre offentlige donorer, jf. afsnit 3.2.3 i Bilag 1 4) Støtte til landsdækkende frivillige sociale organisationer (ULFRI), jf. afsnit 3.2.4 i Bilag 1 5) Revision af Indsamlings- og Lotteriregnskaber, jf. afsnit 3.2.5 i Bilag 1 6) DUF-ansøgning – For Ungdommens Røde Kors, jf. afsnit 3.2.6 i Bilag 1 7) Generelle projektrevisionsopgaver, jf. afsnit 3.2.7 i Bilag 1 8) Andre projektrevisioner, jf. afsnit 3.2.8 i Bilag 1.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.