Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED737699-2025

Ernærings- og Forplejningssystem (EFS)

Oplyst værdi / estimat
9.000.000 DKK
Frist
30.1.2026
Publiceret
6.11.2025
Leveringssted (NUTS)
DK032, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Udbud af Ernærings- og forplejningssystem (EFS) til Region Syddanmark. Kontrakten vedrører Levering af implementering, support, vedligeholdelse, drift, licens (enterpriselicens) af Løsningen som nævnt i Kontrakten. Ordregiver har et eksisterende Ernærings- og Forplejningssystem (EFS), som anvendes af Ordregivers sygehuses køkkener til køkkenproduktionen. Udbuddet vedrører indkøb af et nyt EFS til Ordregiver. Den udbudte løsning skal erstatte Ordregivers eksisterende Ernærings- og Forplejningssystem. Som en del af et nyt system ønsker Ordregiver bl.a. særlig fokus på tilføjelse af en ernæringsintegration, så der skabes overblik over patientens aktuelle ernæringsstatus i EPJ SYD. Denne integration vil give betydelige arbejdsgangbesparelser i klinikken. Det er ligeledes bestemt hos Ordregiver, at der skal være ét fælles system for varestamdata, som EFS skal integreres til. Anskaffelsen skal sikre et EFS, der kan anvendes af alle relevante køkkener hos Ordregiver, hvilket omfatter sygehuskøkkener og køkkener i private sygehuse herunder gigthospital, hospices og socialområdet tilknyttet Ordregiver. Leverandøren skal planlægge og gennemføre leverance af et EFS, der opfylder Ordregivers krav. Systemet skal have relevante integrationer til udvalgte it-systemer hos Ordregivers systemlandskab. Leverandøren skal endvidere levere vedligholdelse, drift og support af Systemet. Ordregiver tilvejebringer selv Driftsmiljøet. Den udbudte genstand beskrives nærmere i Kontrakten og tilhørende bilag, herunder Bilag 3 Leverancebeskrivelse, der indeholder en uddybende beskrivelse af kravene til den udbudte løsning. Leverancen gennemføres i henhold til Ordregivers krav, hvilket bl.a. fremgår af Bilag 1 Tidsplan, Bilag 4 Dokumentation og Bilag 14 Prøver. Krav om leverance af tilknyttede Ydelser fremgår bl.a. af Bilag 5 Vedligeholdelse og Support. Region Syddanmark har ca. 25.000 ansatte og der er ca. 1,2 mio. indbyggere, hvoraf en stor andel hvert år er i kontakt med regionens sygehuse, og dermed potentielle brugere af løsningen. Kontrakten er betinget af, at Regionsrådet for Region Syddanmark godkender Kontrakten. Såfremt Regionsrådet ikke godkender Kontrakten, bortfalder Kontrakten jf. Kontraktens punkt 33 Bevillingsmæssige forbehold, og Leverandøren kan fakturere den andel af arbejdet som er udført, jf. Bilag 12 Vederlag og betalingsplan. Udkast til Kontrakten og tilhørende bilag beskriver de udbudte ydelser, herunder mindstekrav (MK) og konkurrencekrav (KK). Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at Tilbudsgiver skal opfylde samtlige krav kategoriseret som mindstekrav (MK). Mindstekravene (MK) er ikke en del af tilbudsevalueringem og skal ikke besvares. Mindstekrav (MK) skal opfyldes seneste ved Overtagelsesdagen, medmindre andet er forudsat eller angivet som en del af det enkelte MK. Konkurrencekrav (KK) kan besvares af Tilbudsgiver. Behov formuleret som et konkurrencekrav er ikke mindstekrav, men er Ordregivers ønske om en bestemt egenskab eller et bestemt vilkår. Konkurrencekrav angiver krav, hvor Tilbudsgiver på en nærmere angivet måde har beskrevet, hvordan kravet opfyldes. Option (O) skal besvares af Tilbudsgiver. Behov formuleret som en Option er ikke mindstekrav, men er Ordregivers ønske om en bestemt egenskab eller et bestemt vilkår. Optioner skal opfyldes. Prissætning skal afgives i Bilag 12.1 Beregning af tilbudspris under Fane 3 ”Bilag 12”. Ved manglende besvarelse har ordregiver pligt til at forkaste tilbuddet. En oversigt over det samlede udbudsmateriale er vist i Udbudsbetingelsernes punkt 3 – Udbudsmateriale. I Udbudsbetingelsernes punkt 17 Tjekliste for Tilbudsgiver er der desuden en tjekliste, som viser hvilke dokumenter Tilbudsgiver skal besvare.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Bedste forhold mellem pris og kvalitet

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Økonomi Beregning af tilbudstekniske evalueringspris er beskrevet i Bilag 12.1 – Beregning af tilbudspris på baggrund af de priser Tilbudsgiver har oplyst i samme bilag. Tilbudsgivers besvarelse i Bilag 12.1 Beregning af tilbudspris indgår i evaluering af underkriteriet ”Økonomi”, jf. Udbudsbetingelsernes punkt 13.1 Generelt og punkt 13.2 Økonomi. Den tilbudstekniske evalueringspris består af priser for følgende: A. Leverance 40% B. Konsulentydelser og tilkøb af udviklling 10% C. Vederlag for drift, support og vedligeholdelse 40% D. Dimensionering af driftsmiljøet 10% Således vil de af Tilbudsgivers anførte priser ekskl. moms, men inkl. alle øvrige omkostninger blive lagt til grund. Tilbudsgiver skal ved sin besvarelse følge fanebladet ”Vejledning til Tilbudsgiver” i Bilag 12.1 Beregning af tilbudspris. Tilbudsgiver skal udfylde fanebladet ”Bilag 1.1”, ”Bilag 3” og ”Bilag 12”. Efter at Tilbudsgiver har udfyldt alle celler, jf. beskrivelsen i ”Vejledning til Tilbudsgiver” udregnes den Tilbudstekniske evalueringspris automatisk, i fanebladet ”Evalueringspris”.
  • Underkriterium Kvalitet i opgaveudførelsen vurderes ud fra de konkurrencekrav, der i henhold til angivelserne er angivet i: • Delkriterium A - Funktionelle krav 50% • Delkriterium B - Brugervenlighed 25% • Delkriterium C - Krav til it-arkitektur 10% • Delkriterium D - Leverancesikkerhed 15 Som specifikt angår i henhold til ”Kvalitet i opgaveudførelsen”.

Oplyste optioner

  • Option 1: Service Request Management på fast pris En eventuel udnyttelse af Optionen ”Option 1: Vedlige-holdelse og support på fast pris” medfører, at vederlaget for Service Request Management ændres til at være et fast årligt vederlag, uanset det antal timer Leverandøren måtte anvende til at supportere Kundens brug af Løs-ningen (dvs. Service Request Management). Service Request Management på fast pris vederlægges som udgangspunkt ud fra dokumenteret medgået tid. Al øvrig vedligeholdelse og support er indeholdt i Leveran-dørens Vederlag for support og vedligeholdelse, jf. Bilag 12 Vederlag og betalingsplan, punkt 4 Vederlag for li-cens, support og vedligeholdelse. Leverandørens pris for Optionen fremgår af Bilag 12 Vederlag og betalingsplan, punkt 7.1 Option 1: Service Request Management på fast pris. Udnytter Kunden således Optionen, vil det samlede må-nedlige vederlag udgøres af summen af Vederlag for licens, support og vedligeholdelse samt vederlaget for Option 1, jf. Bilag 12 Vederlag og betalingsplan, punkt 4 Vederlag for licens, support og vedligeholdelse af Løs-ningen hhv. punkt 7.1 Option 1: Service Request Mana-gement på fast pris. Leverandøren vil ikke modtage yderligere vederlag for support af Kundens brug af Løs-ningen herunder Service Request Management. Option 2: Automatiseret regressionstest Leverandøren skal ved Kundens udnyttelse af Optionen opsætte en automatisk regressionstest, jf. Krav 14.15 Automatiseret Regressionstest for Delovertagelsesprøve ifm. Hovedleverancen i Bilag 14 Prøver, der gennemfø-res hver gang et patch, et Release eller en ny version af Løsningen klargøres til leverance til Kunden, enten som en del af Leverancen eller efterfølgende under vedlige-holdelse og support af Løsningen, jf. Bilag 5 Vedligehol-delse og support. Regressionstesten skal have et så stort omfang, at Le-verandøren kan godtgøre at alle væsentlige Fejl kan opdages, herunder at alle historiske væsentlige Fejl tid-ligere opdaget under Drift bliver afprøvet. Leverandøren skal demonstrere overfor Kunden, at den automatiske regressionstest gennemføres. Kunden skal skriftligt godkende at regressionstesten er tilstrækkelig og installeret, jf. generelle godkendelseskriterier for Prøver, jf. Bilag 14 Prøver. Option 3: Udvikling og levering af e-learning Formålet med e-learning er at understøtte kompetenceudvikling og implementering af EFS med arbejdsgange og dokumentation samt compliance-initiativer hos det sundhedsfaglige personale ved plejepersonale og diætister. Hvis Optionen udnyttes, skal Tilbudsgiver levere følgen-de: • Udvikling af et komplet e-læringsforløb med relevant fagligt indhold, herunder tekst, billeder, video og in-teraktive elementer • Produktion i et SCORM-kompatibelt format (SCORM 1.2 eller 2004), egnet til integration med Ordregivers eksisterende Learning Management System (LMS), som er Plan2Learn og kan leveres som Stormpakker • Mulighed for visuel og indholdsmæssig tilpasning i henhold til Ordregivers faglige behov, hvoraf der skal udarbejdes specifikke forløb til de 4 sygehusenheder Odense Universitetshospital (OUH), Sygehus Lille-bælt (SLB), Sygehus Sønderjylland (SHS) og Es-bjerg-Grindsted Sygehus, da de vil have forskellig opsætning. • Inddragelse af Brugere i udvikling af E-leaning • E-learning vedligeholdes som en del af vedligeholdet af Løsningen. i en nærmere aftalt periode efter leve-ring Ordregiver er ikke forpligtet til at udnytte optionen.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.