TED852106-2025
Rammeaftale vedrørende levering af tankkort til diesel og benzin mv. i Danmark
- Oplyst værdi / estimat
- 80.500.000 DKK
- Frist
- 2.2.2026
- Publiceret
- 22.12.2025
- Leveringssted (NUTS)
- DK012, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Dette udbud angår tildeling af en rammeaftale vedrørende levering af tankkort til brug for Forsvarets og Beredskabsstyrelsens tankning af bl.a. diesel og benzin samt køb af kør-videre-produkter i Danmark (herefter ’Aftalen’). Tankkortene skal anvendes til betaling af diesel og benzin på leverandørens netværk af tankstationer i Danmark. Betalingskortløsningen skal bestå af en to-kort løsning, hvor der først kan tankes og betales for diesel og benzin på leverandørens netværk af tankstationer, når brugerne både har anvendt tankkortet og deres personlige medarbejderkort. Udover diesel, benzin og AdBlue eller tilsvarende skal det være muligt at købe vask af køretøjer i vaskehaller i Danmark samt ”kør videre produkter”, herunder olie, sprinklervæske, vinduesviskere, AdBlue eller tilsvarende i dunke, isfjerner. Tankkortene skal desuden kunne anvendes på Forsvarets og Beredskabsstyrelsens tankanlæg i Danmark på de eksisterende kortlæsere via RFID chip. Diesel og benzin, der tankes på Forsvarets og Beredskabsstyrelsens tankanlæg er ikke en del af denne rammeaftale. Ved opstart af Aftalen skal leverandøren kunne levere ca. 10.000 tankkort. FMI vil løbende bestille nye tankkort gennem aftalens løbetid, forventeligt vil der blive bestilt 1.500-2.000 nye tankkort om året. Aftalen omfatter desuden følgende services fra leverandøren: - Vedligeholdelse af information og drift af tankkort, - Daglig fremsendelse af informationer om tankkort og transaktioner i XML-fil til FMI’s server, og - Betaling af forbrug med brændstofskort skal opsamles og ske i en integreret løsning, hvor der sendes én faktura til FMI pr. måned. Det forventede årlige træk på rammeaftalen vurderes at være 1.400.000 liter diesel og 50.000 liter benzin tanket i Danmark. Antallet af vask pr. år forventes at være ca. 10.000. Leverandøren må dog i aftalens løbetid forvente, at forbruget af diesel og benzin vil være i nedadgående retning, såfremt Forsvarets køretøjsflåde i større grad omlægges til eldrevne køretøjer på grund af politiske målsætninger om emissionsreduktion.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- open
Tildelingskriterier
- Pris
- Kvalitet
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Der lægges vægt på den evalueringstekniske pris.
- Dette kriterie vil blive evalueret på baggrund af tilbuddets opfyldelse af evalueringskravene.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Krav til tilbudsgivers økonomiske og finansielle formåen. jf. udbudslovens § 142: Tilbudsgiver skal have en positiv soliditetsgrad i hvert af de seneste 2 disponible regnskabsår. Soliditetsgraden (beregnet ved at dividere tilbudsgivers egenkapital med tilbudsgivers samlede aktiver (egenkapital/samlede aktiver x 100) ved udgangen af de seneste 2 disponible regnskabsår. Tilbudsgiver og eventuelle øvrige enheder skal angive 1) egenkapital, 2) samlede aktiver og 3) soliditetsgrad som nøgletal i ESPD’et. Egenkapital og samlede aktiver skal angives i DKK. Hvis tilbudsgiver består af en sammenslutning af enheder (f.eks. et konsortium), herunder midlertidige joint ventures, beregnes soliditetsgraden ved at dividere summen af alle deltageres egenkapitaler med summen af alle deltageres samlede aktiver (summen af egenkapital/summen af samlede aktiver x 100) i det seneste disponible regnskabsår. Hvis tilbudsgiver baserer sig på en eller flere enheders økonomiske og finansielle kapacitet (f.eks. et moder- eller søsterselskab eller en underleverandør), beregnes soliditetsgraden ved at dividere summen af tilbudsgivers og enhedens/enhedernes egenkapital med summen af tilbudsgivers og enhedens/enhedernes samlede aktiver (summen af egenkapital/summen af samlede aktiver x 100) i det seneste disponible regnskabsår. Tilbudsgiver skal på FMI’s anmodning afgive følgende dokumentation: Årsrapport eller uddrag deraf eller anden dokumentation, der viser tilbudsgivers egenkapital og samlede aktiver ved udgangen af det seneste disponible regnskabsår, såfremt offentliggørelse af årsrapporter er lovpligtigt i det land, hvor tilbudsgiver er etableret. Når sammenslutninger af enheder (f.eks. konsortier), herunder midlertidige joint ventures, deltager samlet i udbuddet, skal dokumentation afgives for hver enkelt af de deltagende enheder. Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle kapacitet (f.eks. et moder- eller søsterselskab eller en underleverandør), skal dokumentation ligeledes afgives for de enkelte enheder.
Oplyste spørgefrister
- 2026-01-22Z
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Offentligt udbud af marinegasolie til Læsø Kommune
Læsø Kommune
- EU-udbud af kontrakt om levering af eldrevet lastbil med spule/kloakanlæg på flaklad
Frederiksberg Kommune
- Ørsted's Qualification System for Civil Works and Services in Denmark
Ørsted A/S
- Udbud af Rammeaftale på operationel leasing af køretøjer
VORES ELNET A/S
- Værktøjsudbud (1)
Danmarks Tekniske Universitet - DTU
- Ændring af rammeaftale om tankvognsleveringer af benzin og diesel
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse