TED58690-2026
Statens Facility Management - Vagt og sikkerhed 2026
- Ordregiver
- Bygningsstyrelsen
- Oplyst værdi / estimat
- 130.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 27.1.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Facility management opgaver er for en stor del af den danske stat samlet hos Bygningsstyrelsen. Opgaverne er udbudt af flere omgange, hvor de daglige leverancer inden for Facility Management (FM) bliver varetaget af eksterne leverandører. Nærværende udbud vedrører udbud af Statens Facility Management i form af serviceområdet Vagt & sikkerhed. Tilbudsgiver gøres opmærksom på, at der er forskudt opstart af ydelserne for en række af de omfattede lokaliteter. Dermed er den anslåede værdi af udbuddet mellem 6 og 10 mio. årligt for de første 12 måneder af aftaleperioden, hvorefter den anslåede værdi er mellem 20 og 35 mio. kr. årligt i den resterende aftaleperiode. Udbuddet omfatter følgende serviceydelser under Vagt og sikkerhed: 1) Fast bevogtning 2) Vagtrundering 3) Alarmudkald. Udbuddet omfatter ca. 100 institutioner fordelt på ca. 242 Lokaliteter i varierende størrelse. Lokaliteterne er geografisk placeret i og omkring hovedstadsområdet og over hele landet. Ikke alle delservices udføres på samtlige institutioner; dette afhænger bl.a. af den pågældende institutions karakter, størrelse og sikkerhedshensyn. Bygningsstyrelsen ønsker at sikre, at leverancerne løbende kan tilpasses de konkrete behov hos institutionerne og har derfor stort fokus på en skalérbar kontrakt, der eksempelvis kan favne indflytning i nye bygninger og fraflytning af andre. Dertil ønsker Bygningsstyrelsen en leverandør, der kontinuerligt har et vedvarende fokus på leverancekvaliteten og sikrer et højt sikkerhedsniveau i staten. Opgaveløsningen skal løbende understøttes digitalt med henblik på at optimere forretningsprocesserne samt sikre god kundeservice. Bygningsstyrelsen stiller et standard FM-system med dertilhørende serviceportal til rådighed til systemunderstøttelse af aftalen. Der henvises til udbudsmaterialet for detaljeret uddybning heraf, herunder også nærmere oplysninger om omfang og servicekrav. En række medarbejdere omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven vil overgå til den vindende leverandør ved driftsstart. Kontraktindgåelse forventes indgået primo februar 2026 med en forberedelsesperiode frem til driftsstart d. 01.10.2026. Der vil ske etape-opdelt og forskudt implementering af aftalen, hvor de første ca. 150 Lokaliteter har driftsstart d. 01.10.2026 (Etape1) og de resterende ca. 70 Lokaliteter har driftsstart d. 01.10.2027 (Etape 2). Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud med prækvalifikation af 5 ansøgere. Den anslåede værdi udgør et skøn over den forventede kontraktsum for kontraktens fulde løbetid inkl. forlængelsesoption. Skønnet samt Ordregivers forventninger til det fremtidige forbrug er baseret på det historiske forbrug. I den anførte kontraktsum er også indregnet brugernes direkte betaling til leverandøren i form af tilkøb. Der henvises i øvrigt til udbudsmaterialet i sin helhed. Udbudsbetingelserne indeholder en nærmere beskrivelse af opgaven og udbudsforløbet, og det øvrige udbudsmateriale indeholder en beskrivelse af opgavens omfang.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- restricted
Tildelingskriterier
- Pris
- Kvalitet
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Ved bedømmelse af underkriteriet Pris anvendes en lineær skala, hvor tilbuddet med laveste pris tildeles 10 points, mens et tilbud med en pris, der ligger 75 % højere end laveste pris, tildeles 1 point. Point for pris gives med to decimaler. Hvis ét eller flere af de indkomne tilbud ikke kan rummes inden for en spredning på 75 %, og det tilbud, der samlet står til at opnå det højeste totale antal point for pris og de kvalitative underkriterier, er blandt disse, vil der blive anvendt en sekundær model, hvor den procentvise faktiske spredning mellem laveste tilbudspris og tilbudsprisen for det tilbud, der samlet står til at opnå det højeste totale antal point for pris og de kvalitative underkriterier, vil blive lagt til grund ved fastsættelsen af hældningsgraden i den lineære skala. Herefter foretages der en fornyet tildeling af point i henhold til den nye hældningsgrad. I tilfælde af pointlighed for den samlede vægtede pointscore mellem to eller flere tilbudsgivere, hvor disse står til at vinde, vil den tilbudsgiver blandt disse, der har tilbudt den laveste pris, vinde. Dette gælder uagtet, om det er den primære eller sekundære model, der finder anvendelse.
- I evalueringen af underkriteriet ”Kvalitet” indgår følgende delkriterier, som vægtes i henhold til de angivne procentsatser: - Kvalitet i serviceleverancerne og opgaveløsning (60%) - Bemanding og organisering (40%) Ved bedømmelsen for underkriteriet "kvalitet", vil der i første om gang blive tildelt point på delkriterie-niveau, som vægtes i henhold til de angivne procentsatser og summeres til et samlet point med to decimaler for underkriteriet "Kvalitet". For underkriteriet "Kvalitet", vil point for delkriterierne blive tildelt i henhold til en pointskala fra 1 til 10, hvor 10 gives for et fremragende tilbud og 1 point gives til et tilbud som kun netop er antageligt.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Ansøger skal have en årsomsætning på minimum 40 mio. kr. i hvert af de seneste 3 disponible regnskabsår. Såfremt ansøgeren har eksisteret i mindre end 3 år, skal ansøgeren angive for de tilgængelige disponible regnskabsår. Såfremt ansøgeren er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. konsortium) eller ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal de i fællesskab opfylde dette krav. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomisk formåen, skal der ligeledes afleveres en støtterklæring (Bygningsstyrelsens paradigme skal anvendes). Støtteerklæring vil blive vedlagt kontrakten som et bilag. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske formåen skal der ligeledes modtages ESPD for den/de enheder. Ansøger skal til brug for ovenstående vurdering udfylde de relevante oplysninger i ESPD del IV afsnit B. Som dokumentation for de i ESPD'et oplyste tal for årsomsætning accepteres årsregnskaber eller uddrag heraf, der er revisorpåtegnet, underskrevet af tegningsberettigede, underskrevet af dirigenten for generalforsamlingen eller har tilsvarende underskrift, eller tilsvarende dokument, som indeholder de krævede oplysninger. Der ønskes ikke økonomiske og finansielle oplysninger om øvrige planlagte underleverandører, hvis økonomiske og finansielle kapacitet ansøgeren ikke baserer sig på med henblik på at opfylde minimumskravet.
- Ansøger skal have en soliditetsgrad på minimum 15% i hvert af de senest 3 disponible årsregnskab. Støttende enheder skal have en soliditetsgrad på minimum 15 % for det seneste disponible årsregnskaber. Ansøger skal til brug for ovenstående vurdering udfylde de relevante oplysninger i ESPD del IV afsnit B. Vedrørende soliditetsgraden skal Bygningsstyrelsen gøre opmærksom på: Under dette punkt i ESPD'et skal ansøger oplyse soliditetsgraden for de seneste 3 disponible regnskabsår. Soliditetsgraden bør fremgå af boksen »Nøgletal«. I boksen »Beskrivelse« bedes ansøger oplyse både egenkapital samt værdien af de samlede aktiver, således at Bygningsstyrelsen kan se soliditetsgradens beregningsgrundlag. Soliditetsgraden beregnes som ansøgerens samlede egenkapital i forhold til ansøgerens/tilbudsgiverens samlede aktiver, udregnet i procent. Soliditetsgraden udregnes således: (Samlede egenkapital/samlede aktiver) x 100 = soliditetsgrad. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, beregnes soliditetsgraden som ansøgerens og disse andre enheders samlede egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent. De støttende enheder skal i dette tilfælde afgive en støtteerklæring. Ved en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium) beregnes soliditetsgraden også som de økonomiske aktørers samlede egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent. Hvis ansøgeren direkte eller indirekte har ejerandele i den støttende enhed eller vice versa, beregnes soliditetsgraden på grundlag af de økonomiske aktørers konsoliderede regnskabstal. Det samme gælder, hvis én sammenslutningsdeltager har direkte eller indirekte ejerandele i en anden sammenslutningsdeltager. De pågældende økonomiske aktører skal i dette tilfælde afgive de oplysninger i ESPD’et, der er nødvendige for at foretage en korrekt beregning. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, hæfter ansøgeren og de pågældende enheder solidarisk for kontraktens gennemførelse, jf. udbudslovens § 144, stk. 6. De støttende enheder skal i deres støtteerklæring, bekræfte denne hæftelsesforpligtelse. De støttende enheder skal anvende Bygningsstyrelsen paradigme til støtteerklæring. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen, skal disse enheder hver især have en soliditetsgrad på mindst 15 % i det seneste disponible regnskabsår.
- Ansøger skal udfylde følgende i ESPD del IV afsnit C: Ansøgeren skal oplyse 3 referencer over de betydeligste leverancer af relevans for den udbudte opgave. Hvis ansøgeren afleverer mere end 3 referencer, vil Bygningsstyrelsen alene se på de første 3 referencer Referencer skal være udført inden for de seneste 3 år. Bygningsstyrelsen accepterer 2 A4-side(r), hvilket svarer til 2400 anslag pr. side pr. reference, hvis de afleveres i ESPD eller særskilt referenceliste. Der bemærkes at forside og indholdsfortegnelse ikke tæller med hvis der anvendes en særskilt referenceliste. Såfremt at en reference fylder mere end 2 A4-side(r) pr. reference vil Bygningsstyrelsen foretage en vurdering på baggrund af de 2 første sider pr. reference. Referencerne bør angives i ESPD'et, men det accepteres, at de afleveres separat i en selvstændig referenceliste. For hver reference bør ansøger oplyse følgende: • Kort konkret beskrivelse af opgaven • Ansøgers konkrete rolle i opgaven • Kontrakttidspunkt /Periode for opgavens udførelse • Værdien af opgaven inkl. optioner og ekskl. moms. • Ordregiver/Bygherre på opgaven/entreprisen, samt kontaktoplysninger hertil. ___________________________________________________________________________________________ Hvis antallet af konditionsmæssige ansøgninger overstiger det højeste antal som beskrevet i denne bekendtgørelse, udvælges de ansøgere, der iht. oplysningerne om teknisk formåen har de mest relevante referencer. Referencerne vurderes i forhold til beskrivelsen af den udbudte opgave, jf. punkt 2.1 og 5.1 i denne bekendtgørelse, idet der ved vurdering af referencernes relevans lægges vægt på, at deres indhold og størrelse er sammenlignelig med den udbudte opgave. I vurderingen vil Bygningsstyrelsen særligt lægge vægt på følgende: 1. I hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med de omfattede serviceydelser. 2. I hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med at løse opgaver, der minder om den udbudte opgave i forhold til kontraktvolumen og viser erfaring med betjening af kunder på forskellige lokationer og alsidighed i kundesegment/opgavetyper. 3. I hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med at løse vagt og sikkerhedsopgaver med fokus på højt sikkerhedsniveau. Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har afgivet de mest relevante leverancer. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene de dele af ydelserne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. Det er ansøgers ansvar i beskrivelsen af referencen at udspecificere, at den relevante del af ydelsen allerede er udført på ansøgningstidspunktet. Referencer skal være udført inden for de seneste 3 år. Hvis antallet af konditionsmæssige ansøgninger er mindre end det ønskede mindsteantal, udvælges alle ansøgere, der har fremsendt en konditionsmæssig ansøgning.
Oplyste optioner
- Udbuddet indeholder følgende optioner: 1) Midlertidig anvendelse af Ordregivers IT-system jf. udbudsmaterialets bilag 8 med dertilhørende underbilag. 2) Forlængelsesoption.
Oplyste spørgefrister
- 2025-09-22+02:00
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Udbud af kaldeanlæg til Plejecentre i Egedal Kommune
Egedal Kommune
- Vagtydelser
Aarhus Kommune
- Udenrigsministeriets indkøb af bevæbnede livvagter til personbeskyttelse i Syrien
Udenrigsministeriet
- Rammeaftale vedrørende overvågning af Energinets byggepladser
Energinet
- Kontrakt om levering og drift af Digital Observation
GULDBORGSUND KOMMUNE
- Maritime Domaine Awareness kontrakt
Danish Ministry of Defence Acquisition and Logistics Organisation