Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED43541-2026

Implementeringspartner til HR system (genudbud)

Oplyst værdi / estimat
7.100.000 DKK
Frist
2.3.2026
Publiceret
21.1.2026
Leveringssted (NUTS)
DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Dette udbud vedrører udbud af en implementeringspartner til HR System baseret på Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations Human Resources. Der bemærkes hertil, at udbuddet vedrører genudbud af udbud med offentliggørelses ID: 748280-2025. De foretagne ændringer i forhold til dette er beskrevet i udbudsbetingelsernes afsnit 2.2. AAU har identificeret et strategisk behov for at udskifte det nuværende personalesystem, der i sin nuværende form ikke understøtter universitetets krav til moderne og effektive HR-processer. AAU har i forbindelse med en markedsanalyse afprøvet Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations Human Resources (omtales Dynamics HR) og har besluttet at gå videre med Dynamics HR som platform til et nyt HR-system. Afprøvningen omfattede demonstrationer og test af udvalgte HR-processer i samarbejde med HR-medarbejdere, ledere og ansatte fra udvalgte pilotinstitutter og -afdelinger. Efterfølgende er der lavet en evaluering, som viste, at Dynamics HR i høj grad matcher universitetets behov og tekniske forudsætninger, herunder eksisterende erfaringer med Microsofts Power Platform og øvrige Microsoft Dynamics-løsninger. AAU ønsker med dette udbud et samarbejde med en implementeringspartner med dokumenteret erfaring og stærke kompetencer inden for konfiguration, udvikling og implementering af HR-systemer baseret på Microsoft Dynamics 365 F&O HR. Leverandøren skal kunne indgå som en aktiv og kvalificeret samarbejdspartner igennem projektet og bidrage til en effektiv og sikker overgang fra det nuværende Oracle-baserede HR-system til den nye HR-platform. Det er derfor afgørende for AAU, at tilbudsgiverne i deres tilbud fokuserer på at bidrage med en høj kvalitet samtidigt med, at der tilbydes en attraktiv pris.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Kvalitet

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Beskrivelse af tildelingskriterier (dansk): Underkriteriet ”Pris” vurderes relativt. Tilbuddene vurderes dermed i forhold til de øvrige indkomne tilbud.   I forbindelse med den endelige evaluering vil der blive anvendt en pointmodel, hvor priser omregnes til point, som så kan sammenvægtes med point for kvalitative kriterier i en samlet vurdering. Ordregiver vil ved prisevalueringen anvende den lineære betragtning:  Point for tilbud = 10 – (10 x ((TP – LP) / (HP – LP))) TP = Tilbudte pris ("Samlet Tilbudssum") LP = Laveste pris (laveste "Samlet Tilbudssum") HP = 50 % højere end LP   Metoden tildeler det billigste tilbud maksimumpoint, på en skala fra 0 til 10, mens øvrige tilbud tildeles maksimumpoint med et fradrag, der svarer til deres afgivelse fra det billigste tilbud.   Der forventes en maksimal spredning på de indkomne tilbud på 50 %, jf. definition af HP. Det forventes, at den hermed anvendte hældningsgrad vil kunne rumme de indkomne tilbud. Hvis der mod forventning indkommer tilbud, der er mere end 50 % dyrere end laveste tilbudte pris, vil det eller disse tilbud blive tildelt 0 point for prisen, men vil stadig indgå i den samlede evaluering. Denne metode vil blive anvendt i de tilfælde, hvor spredningen i de indkomne priser ligger på mellem 0 % og 100 %.
  • De indkomne tilbud vurderes efter de uddybende besvarelser i kravspecifikationen. Det kvalitative underkriterium ’kvalitet’ vil blive evalueret efter en absolut evalueringsmodel. Tilbuddene vurderes dermed uafhængigt af de øvrige indkomne tilbud. Tildeling af point sker på baggrund af, hvor godt tilbuddene opfylder kravene knyttet til de enkelte delkriterier. Flere tilbud kan således opnå samme point. Ordregiver vil evaluere tilbudsgivers besvarelse af underkriteriet ’kvalitet’ ud fra delkriterierne angivet i udbudsbetingelsernes afsnit 9.2. Til bedømmelse af tilbuddene i forhold til underkriteriet ’kvalitet’ anvendes pointskalaen angivet i udbudsbetingelsernes afsnit 9.2.

Oplyste optioner

  • Priserne kan reguleres en gang årligt med virkning pr. 1. februar og med udgangspunkt i udviklingen i nettoprisindekset for december måned. Første prisregulering kan ske den 1. februar 2027. Det påhviler Leverandøren at fremsætte anmodning om prisregulering. Denne anmodning skal være meddeles Kunden senest en måned før ikrafttrædelse. Leverandøren mister retten til prisregulering, såfremt der ikke sker rettidig meddelelse til Kunden.

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.