Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED38621-2026

Renholdelse, græsslåning og ukrudtsbekæmpelse

Oplyst værdi / estimat
9.000.000 DKK
Frist
17.2.2026
Publiceret
19.1.2026
Leveringssted (NUTS)
DK021, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Roskilde Kommune udbyder hermed kontrakt om renholdelse, græsslåning og ukrudtsbekæmpelse langs veje, stier og på grønne arealer i Roskilde Kommune, område nord. Den udbudte kontrakt omfatter: - Renholdelse, fejning, skraldespandstømning og ukrudtsbekæmpelse af/på offentlige veje, offentlige stier, parkeringsarealer og helleanlæg med henholdsvis fast og løs belægning. - Græsslåning af græsrabatter i by- og landområder samt på helleanlæg. Se nærmere om den udbudte kontrakt, opgaven mv. i det offentliggjorte udbudsmateriale, som er tilgængeligt på EU-Supply.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Maskiner og udstyr

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Evaluering af pris sker på baggrund af vurderingsprisen. Vurderingsprisen er den samlede tilbudssum på tilbudslistens forside, baseret på estimerede mængder (normalt driftsår) for ét år. Der lægges vægt på lave priser. Primær model: Der tildeles point på en skala fra 0-10. Den tilbudsgiver, der har afgivet den laveste vurderingspris, tildeles 10 point. 0 point tildeles til gennemsnitsprisen blandt alle konditionsmæssige tilbud plus 30 %. Øvrige tilbud tildeles point ud fra en lineær interpolation mellem ovennævnte yderpunkter (pointmodel). Sekundær og tertiær model: Såfremt der mod forventning modtages tilbud (mindst et) med en vurderingspris, som er højere (dyrere) end gennemsnitsprisen blandt alle konditionsmæssige tilbud plus 30 %, tildeles 0 point i stedet til gennemsnitsprisen blandt alle konditionsmæssige tilbud plus 50 % (sekundær model), dog kan den vurderingspris, der tildeles pointtallet 0 aldrig overstige gennemsnitsprisen blandt alle konditionsmæssige tilbud plus 50 % (tertiær model). Spændet på pointskalaen er således maksimalt mellem laveste vurderingspris og gennemsnitsprisen blandt alle konditionsmæssige tilbud plus 50 %. Ved anvendelse af den tertiære model vil også tilbud med en vurderingspris, som overstiger gennemsnitsprisen blandt alle konditionsmæssige tilbud plus 50 %, blive tildelt pointtallet 0. Mellem de to yderpunkter tildeles point ved lineær interpolation. Point afrundes til to decimaler. Point ganges med underkriteriets vægtning (60 %) og afrundes til to decimaler. Modellerne (og procentsatserne) er fastsat ud fra et forventet prisspænd, baseret på erfaring fra tidligere udbud, således modellerne forventes at kunne rumme alle tilbudspriserne. Det er Ordregivers vurdering, at vægtningen opretholdes i forholdet mellem pris og kvalitet i evalueringen.
  • Roskilde Kommune har i mange år haft en ambitiøs klimaindsats. Roskilde Kommune har blandt andet vedtaget en klimahandleplan med konkrete handlinger for perioden 2024 og frem, som skal bidrage til Roskilde Kommunes mål om at være CO2-neutral som geografisk område i 2040. Én af handlingerne vedrører elektrificering af maskinpark, som Roskilde Kommune ønsker at fremme. Ved vurdering af dette underkriterium vil Roskilde Kommune derfor lægge vægt på, at andelen af de anvendte timer for opfyldelse af kontrakten med emissionsfrie køretøjer, maskiner, materiel og værktøjer for opfyldelse af kontrakten er så høj som muligt. Maskiner og udstyr evalueres på en skala fra 0-10, hvor 0 point gives hvis 0 % af timerne vil blive udført med emissionsfrie køretøjer, maskiner, materiel og værktøjer og 10 point gives hvis 100 % af timerne vil blive udført med emissionsfrie køretøjer, maskiner, materiel og værktøjer. Point gives med én decimal, fx 5 % = 0,5 point og 75 % = 7,5 point. Point ganges med underkriteriets vægtning (40 %) og afrundes til to decimaler.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Tilbudsgiver bedes i ESPD’et angive samlet omsætning for det seneste tilgængelige regnskabsår, under hensyntagen til hvornår tilbudsgiver blev etableret eller startede sin virksomhed. Mindstekrav: Tilbudsgivers samlede omsætning skal i det seneste afsluttede/offentliggjorte regnskabsår som minimum være på 1.000.000,00 DKK.
  • Tilbudsgiver bedes i ESPD’et angive egenkapital for det seneste tilgængelige regnskabsår, under hensyntagen til hvornår tilbudsgiver blev etableret eller startede sin virksomhed. Mindstekrav: Tilbudsgivers egenkapital skal i det seneste afsluttede/offentliggjorte regnskabsår som minimum være positiv.
  • Hvis oplysningerne vedrørende omsætning og/eller egenkapital ikke er til rådighed for hele den periode, der anmodes om, angives den dato, hvor virksomheden blev etableret, eller den økonomiske aktør startede sin virksomhed.
  • Tilbudsgiver bedes i ESPD’et angive oplysninger/referencer om erfaring fra sammenlignelige opgaver/ydelser vedrørende renholdelse, ukrudtsbekæmpelse og græsslåning langs veje og stier udført inden for de seneste tre år. Tilbudsgiver må gerne vedlægge oplysningerne/referencerne i et (eller flere) selvstændigt dokument i stedet for i ESPD’et. Oplysningerne/referencer bør som minimum indeholde oplysninger om opgaven, omfang og værdi. Oplysningerne/referencerne bør ligeledes omfatte ordregiver, kontraktsum, udførelsestidspunkt og beskrivelse af opgaven/ydelsen. Mindstekrav: Tilbudsgiver skal have erfaring med mindst én sammenlignelig opgave/ydelse gennemført inden for de seneste tre år forud for tilbudsfristens udløb. Med sammenlignelig opgave menes renholdelse, maskinfejning, affaldsindsamling, maskinelt udført ukrudtsbekæmpelse og græsslåning. Alle opgaver skal være udført langs offentlige og/eller private fællesveje - ikke nødvendigvis fra samme reference. Der skal kunne vises erfaring/referencer for hvert opgaveområde; renholdelse, ukrudtsbekæmpelse og græsslåning, af en værdi på minimum 50.000,00 DKK for hvert opgaveområde.

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.