Kontrakttildelingsbekendtgørelse for: Udbud af opgaven som Miljøstyrelsens referencelaboratorium for måling af emissioner til luften for perioden 2026-2029
- Ordregiver
- Miljøstyrelsen
- Oplyst værdi / estimat
- 3.800.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 15.1.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Vinderlisten dækker bekendtgørelsen. Denne visning har ikke en sikker kobling mellem hver vinder, delkontrakt, værdi og udløbsdato. Se originalen for fordelingen.
Beløb er offentliggjorte værdier i bekendtgørelser og kan omfatte flere delkontrakter, rammeaftalelofter og estimater. De viser ikke faktisk omsætning eller forbrug. Valutaer summeres hver for sig uden omregning. Manglende beløb er ikke nul. Se datagrundlag og metode.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- open
Tildelingskriterier
- Opgaveløsning
- Projektstyring og kvalitetssikring
- Faglige kompetencer
- Pris
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Til brug for ordregivers evaluering i forhold til underkriteriet opgaveløsning anvendes en model, der udmønter evalueringen i ét point. Der gives således et point fra 0 til 10 på ovennævnte skala. Hvad angår underkriteriet opgaveløsning evalueres tilbud i forhold til en absolut standard, jf. ovennævnte skala. Ved bedømmelse af underkriteriet om opgaveløsning lægges vægt på følgende: • Tilbudsgiver i sit tilbud har dokumenteret forståelse af den udbudte opgave, og hvordan Tilbudsgiver foreslår den praktiske gennemførelse og planlægning af de enkelte elementer i udbuddet, som er beskrevet i kravspecifikationen. • Alle delopgaver, der indgår i kravspecifikationen, kan leveres. • Tilbudsgiver har relevante akkrediteringer fra DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European cooperation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. • Tilbudsgiver deltager aktiv i Dansk Standard udvalg ”DS/S-154 - MÅLING AF GASSER OG PARTIKLER I LUFT”. Tilbudsgiver skal give forslag til løsning af de enkelte delopgaver, der udgør referencelaboratoriets samlede opgave.
- Til brug for ordregivers evaluering i forhold til underkriteriet projektstyring og kvalitetssikring anvendes en model, der udmønter evalueringen i ét point. Der gives således et point fra 0 til 10 på ovennævnte skala. Hvad angår underkriteriet projektstyring og kvalitetssikring evalueres tilbud i forhold til en absolut standard, jf. ovennævnte skala. Generelt: Tilbudsgiver skal redegøre for, at den valgte organisering og bemanding af opgaveløsningen vil medvirke til at sikre, at leverancerne i projektet lever op til beskrivelsen i kravspecifikationen. Tilbuddet skal indeholde en specifik beskrivelse af, hvordan kvaliteten af den samlede opgave sikres og dokumenteres, herunder især opgaver vedrørende metodeblade, præstationsprøvninger, svartjeneste og deltagelse i standardiseringsarbejde. Organisering og projektledelse: Der vil blive lagt vægt på, at projektstrukturen og projektorganiseringen understøtter en sikker projektstyring, og inddragelse af relevante samarbejdspartnere og/eller underleverandører mhp. at sikre et højt fagligt niveau. Der bliver desuden lagt vægt projektlederens kvalifikationer i forhold til at lægge og sikre overholdelse af tidsplaner og arbejdsprogrammer for referencelaboratoriets opgaver det enkelte kalenderår. Tilbuddet vedlægges plan for organisering af arbejdet i referencelaboratoriet, herunder beskrivelse af, hvordan det sikres, at tidsplaner og budgetter overholdes. Kvalitetssikring: Der bliver lagt vægt på, at der ske en teknisk, faglig og sproglig kvalitetssikring af alle referencelaboratoriets skriftlige leverancer, herunder metodeblade, Ref-Lab rapporter, Ref-Lab notater og svar fra svartjenesten. Tilbuddet vedlægges konkret kvalitetssikringsplan for, hvordan de skriftlige leverancer kvalitetssikres.
- Til brug for ordregivers evaluering i forhold til underkriteriet faglig kompetence anvendes en model, der udmønter evalueringen i ét point. Der gives således et point fra 0 til 10 på ovennævnte skala. Hvad angår underkriteriet faglig kompetence evalueres tilbud i forhold til en absolut standard, jf. ovennævnte skala. Der lægges afgørende vægt på, at projektlederen og de AC-medarbejdere, der indgår i den tilbudte bemanding, herunder eventuelle samarbejdspartnere og/eller underleverandører, samlet set besidder kvalifikationer, kompetencer og erfaring inden for følgende områder: 1. Generel erfaring inden for området luft- og lugtemissioner fra energianlæg og virksomheder m.v. 2. Viden om luft- og lugtemissioner og om begrænsning af luft- og lugtemissioner. 3. Praktisk og teoretisk erfaring med måling af luft- og lugtemissioner. 4. Viden om regulering af emissioner og immissioner af luftforurenende stoffer, herunder lugt. 5. Viden om beregning af immissioner med OML-modellen. 6. Erfaring med skriftlig og mundtlig formidling af viden til teknikere og myndigheder m.fl. 7. For projektlederen lægges afgørende vægt på projektlederens kvalifikationer, herunder erfaring i projektledelse, navnlig fra lignende projekter. Faglige kvalifikationer af de AC-medarbejdere, der står for udførelse af tjenesteydelsen, dokumenteres i form af CV for de enkelte AC-medarbejdere.
- Prisen vurderes efter underkriterier AC timesats (vægtning 90 %) og HK timesats (vægtning 10 %). AC timesats er timesatsen, inkl. overhead for en akademisk medarbejder, der er fast og bindende for hele kontraktperioden, inkl. en evt. forlængelse af kontrakten med 1 år. HK timesats er timesatsen inkl. overhead, for en administrativ medarbejder, der er fast og bindende for hele kontraktperioden, inkl. en forlængelse af kontrakten med 1 år. De to timesatser indgår i de økonomiske beregninger af de årlige budgetter, som ikke overskrider en samlet beløbsramme på 650.000 kr. pr. år, ekskl. moms. Til brug for ordregivers evaluering i forhold til underkriteriet Pris anvendes en lineær pointmodel, hvor tilbud med en pris svarende til den gennemsnitlige pris - 20 pct. får tildelt 10 point, og hvor der gives 0 point til den gennemsnitlige pris + 20 pct. Ved ”den gennemsnitlige pris” forstås gennemsnittet af de priser for konditionsmæssige endelige tilbud. Point for hvert tilbud udregnes efter følgende formel: Point = laveste point i skalaen + (højeste point i skalaen – laveste point i skalaen) * (1- (tilbuddets pris-laveste pris, som udløser maksimumpoint) / (højeste pris, der udløser minimumspoint – laveste pris, der udløser maksimumpoint) Såfremt et eller flere tilbud ligger uden for spændet på +/- 20 pct. fra den gennemsnitlige pris, vil spændet blive udvidet med 5 procentpoint, indtil alle tilbud kan rummes inden for prisspændet.
Oplyste optioner
- Optionerne vedrører supplerende rådgivning for 300.000 kr. pr år.
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- VMA-MILRA-2024 - Dynamisk Indkøbssystem på In-house rådgivere på miljøområdet
Vejdirektoratet
- NATURUND01 - Naturundersøgelser - Dynamisk indkøbssystem
Vejdirektoratet
- DIS.Erstatningsnatur - Erstatningsnatur, dynamisk indkøbssystem
Vejdirektoratet
- Handel med CO2-Kvoter
I/S Amager Ressourcecenter
- Udbud af rammeaftale om rådgivning og bistand vedrørende udførelse af nye og egenfinansierede videregående forureningsundersøgelser
Region Syddanmark
- Geotekniske ydelser og miljøundersøgelser
DIN Forsyning A/S