TED13313-2026
Udbud med forhandling af åben og lukket buskørsel til Ærø Kommune
- Ordregiver
- Ærø Kommune
- Oplyst værdi / estimat
- —
- Frist
- —
- Publiceret
- 9.1.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK031, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Udbudsprocessen omfatter en kontrakt om levering af åben og lukket buskørsel i Ærø Kommune. Åben kørsel: Den åbne kørsel er kendetegnet ved at være gratis og udføres efter en fast buskøreplan. Buskøreplanen fremgår af Kontraktbilag 4 – Buskøreplan. Tilbuddet på åben kørsel baseres på afregningsvognløbene, som angivet i Kontraktbilag 4 – Buskøreplan. Det er dog ikke en betingelse, at kørslen udføres præcis efter de angivne afregningsvognløb. Tilbudsgiveren kan, efter aftale med Ordregiver, udarbejde og benytte alternative vognløb, såkaldte ”driftsvognløb”. Driftsvognløbene må ikke ændre den fastlagte buskøreplan eller påvirke planlagte korrespondancer. Lukket kørsel: Den lukkede kørsel omfatter fast rutekørsel med skolebørn samt kørsel med børn, unge og ældre i forbindelse med forskellige aktivitetsrettede formål. Detaljerede krav til udførelsen af både åben og lukket kørsel fremgår af Kontraktbilag 1 – Kravspecifikation og Udkast til Kontrakt. Foruden ovenstående omfatter udbuddet en option vedrørende udførelse af flexkørsel. Optionens indhold omfatter visiteret kommunal borgerkørsel for Ærø Kommune samt lokal patientbefordring for Region Syddanmark, der udføres internt på Ærø og som tilbringerkørsel til og fra færgeforbindelserne i tidsrummet kl. 7.00–23.00.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Pris
- Stabil drift
- Design
- Implementeringsplan
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Underkriteriet ”Pris” vil blive vurderet på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af Kontraktbilag 3 – Tilbudsliste. De anførte priser ekskl. moms, men inkl. alle øvrige omkostninger, vil blive lagt til grund for evalueringen.
- Underkriteriet vil blive vurderet på baggrund af Tilbudsgivers besvarelse af Kontraktbilag 2 - Tilbudsbesvarelse, hvor det fremgår, hvad Ordregiver lægger vægt ved evalueringen af de respektive forhold (delkriterier). Underkriteriet er opdelt i følgende to (2) delkriterier: • Delkriterie 1: Organisering og procedurer (vægt: 50%) • Delkriterie 2: Ladeinfrastruktur og ladepunkter (vægt: 50%)
- Underkriteriet vil blive vurderet på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af Kontraktbilag 2 - Tilbudsbesvarelse, hvor det fremgår, hvad Ordregiver lægger vægt på i sin evaluering af tilbudsgivers besvarelse.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Ansøger anfører de op til tre (3) referencer, som Ansøger finder mest sammenlignelige med den overordnede beskrivelse af nærværende udbud, jf. udbudsbetingelsernes punkt 1.3. I udbudsbetingelsernes punkt 2.6.2 har Ordregiver fremhævet, hvad Ordregiver vil vurdere positivt i forbindelse med udvælgelsen. Hvis der oplyses flere referencer, vurderer Ordregiver alene på de tre (3) nyeste referencer. Ved nyeste forstås uafsluttede referencer, eller referencer med ophør nærmest tilbudsfristen. Hvis flere referencer er uafsluttede, vurderer Ordregiver på referencerne med nyeste startdato. For referencer med startdato der er ældre, men hvor der er afsluttet ydelser (delopgaver) indenfor de seneste tre (3) år, vil Ordregiver alene vurdere på de ydelser (delopgaver), som Ansøger har løst inden for de seneste tre (3) år regnet fra ansøgningsfristen. Det er Ansøgers ansvar at udspecificere indholdet af referencen, så det tydeligt fremgår, hvilke ydelser (delopgaver) det drejer sig om. Mindstekrav: • Det er mindstekrav, at Tilbudsgiver har dokumenteret erfaring med udførelse af åben kørsel for et trafikselskab eller en kommune, der har hjemtaget opgaven som trafikselskab. • Det er mindstekrav, at tilbudsgiver har dokumenteret erfaring med udførelse af lukket kørsel af visiterede borgere for et trafikselskab eller en kommune. • Det er et mindstekrav, at Ansøger har erfaring med kørsel med eldrevne busser/materiel. Erfaringen kan stamme fra både driftskørsel og test-/prøvekørsel. • Mindstekravene kan opfyldes på en (1) eller flere referencer. Ansøger skal tydeligt angive, hvilke referencer der dokumenterer hvert mindstekrav. Valg mellem flere egnede ansøgere: Blandt de konditionsmæssige ansøgere, der opfylder ovenstående egnetheds- og dokumentationskrav, jf. punkt 2.1, udvælger Ordregiver på et sagligt og gennemsigtigt grundlag op til tre (3) ansøgere, som opfordres til at afgive tilbud, forudsat at der modtages mindst tre (3) konditionsmæssige og egnede ansøgninger. Hvis der ikke modtages ovenstående antal konditionsmæssige og egnede ansøgninger, vil Ordregiver udvælge de ansøgere, der opfylder kravene, i det omfang Ordregiver vurderer, at det sikrer tilstrækkelig konkurrence om opgaven. Udvælgelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af referencernes relevans, omfang, kompleksitet og sammenlignelighed med den udbudte opgave, jf. punkt 1.3 og 2.3.3. Ordregiver vil udvælge de bedste egnede ansøgere ud fra følgende kriterier: • I hvilken grad referencerne dokumenterer erfaring med opgaver, der er sammenlignelige med den udbudte kontrakt, herunder med hensyn til: a) Omfang og antal busser/materiel. b) Økonomi og kontraktstørrelse. c) Geografisk dækningsområde. • Omfang, relevans og kompleksitet af de dokumenterede erfaringer. • Aktualitet af referencerne, herunder seneste udførte ydelser og eventuelle test-/prøvekørsler med eldrevne busser/materiel. Ordregiver foretager et samlet skøn af, hvilke ansøgere der samlet set repræsenterer den bedste egnethed til at sikre en konkurrencedygtig tilbudsproces, baseret på relevans, omfang, kompleksitet og sammenlignelighed af referencerne.
Oplyste optioner
- Som en del af dette udbud har Ordregiver følgende option, som Tilbudsgiver er forpligtet til at prissætte særskilt i Kontraktbilag 3 - Tilbudsliste. Optionsprisen vil indgå i den samlede evaluering af underkriteriet ”Pris”, jf. udbudsbetingelsernes punkt 5.3.2. Option – Flexkørsel: Ordregiver har mulighed for at tiltræde en option om udførelse af flexkørsel i tidsrummet kl. 7.00 – 23.00. Optionens indhold omfatter visiteret kommunal borgerkørsel for Ærø Kommune samt lokal patientbefordring for Region Syddanmark, der udføres internt på Ærø og som tilbringerkørsel til og fra færgeforbindelserne. Optionens indhold omfatter ikke siddende patientbefordring til sygehuse på fastlandet (den såkaldte ”Ærøbil”), der er omfattet af separat regional kontrakt. Kørslen udføres ad hoc og vil være behovsstyret samt forudsætter, at Tilbudsgiver stiller en vogn til rådighed i tidsrummet og mod betaling for udført variabel kørsel. Kørsler tildeles via det planlægningssystem, som Ordregiver anvender til visiteret kørsel. Detaljerede krav til udførelsen fremgår af Underbilag 1D – Krav til flexkørsel (option). Ordregiver kan senest i forbindelse med kontraktunderskrift tiltræde optionen. I så fald vil driftsstart for optionen være 1. marts 2027.
Oplyste spørgefrister
- 2026-01-19Z
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Supplementary information regarding use of Achilles Utilities Nordics & Central Europe qualification system by Ørsted and Ørsted Group including the entities mentioned in section 1 and 2.1.4 General information
Ørsted Services A/S
- Udbud af ad hoc buskørsel gennem dynamisk indkøbssystem
Kolding kommune
- Udbud af bybuskørsel i Odense Kommune
FynBus
- Offentligt udbud af kontrakt vedrørende specialbefordring for LAVUK
Lavuk Fritids- og Ungdomsklubben
- Udbud af ad hoc buskørsel gennem dynamisk indkøbssystem
Kolding kommune
- Levering af klargøring af boliger til nyankomne flygtninge
Aarhus Kommune