TED129477-2026
Udviklingsselskabet By & Havn I/S’ udbud af Rammeaftale om teknisk rådgivning og bistand til miljøvurdering af byudvikling på Levantkaj
- Ordregiver
- Udviklingsselskabet By & Havn I/S
- Oplyst værdi / estimat
- 7.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 24.2.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK011, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Udbuddet vedrører indgåelsen af en rammeaftale med én rådgiver, der skal yde teknisk rådgivning og bistand vedrørende miljø- og myndighedsforhold i forbindelse med byudviklingen på Levantkaj, herunder udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport. By & Havn skal udvikle arealerne på Levantkaj fra nuværende containerterminal til et byområde med bl.a. boliger, serviceerhverv, skole og rekreative arealer. Projektet forudsætter derfor gennemførelse af miljøvurdering i henhold til gældende lovgivning. Rammeaftalen omfatter alt fra indledende afklaringer og undersøgelser til færdiggørelse af miljøkonsekvensrapport og opnåelse af nødvendige myndighedstilladelser. Den udbudte Rammeaftale forventes at omfatte rådgivning og bistand om miljø- og myndighedsforhold til følgende projekter og aktiviteter: • Udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport • Jordhåndtering • Håndtering af nedknusning og genanvendelse af beton • Myndighedshåndtering og juridisk bistand, herunder rapportering og ansøgning om tilladelser mv. i relation til miljøvurdering af byudviklingen på Levantkaj. • Øvrige miljøtilladelser som er en forudsætning for udvikling og i ibrugtagning af den nye bydel • Kommunikation af resultater Oplistningen er ikke udtømmende.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Pris
- Nøglepersoner og projektorganisation
- Udførelse og Kommunikation
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Evalueringen af underkriteriet ”Pris” vil ske på baggrund den automatiske beregnede evalueringspris i tilbudslisten. Evalueringsprisen vil blive omregnet til en pointscore mellem 0 og 10 point. Ordregiver anvender en lineær model, hvor tilbuddet med den laveste evalueringspris (”laveste pris”) tildeles 10 point, og hvor tilbud med en evalueringspris, der er 30 % højere end den laveste evalueringspris (”højeste pris”), tildeles 0 point. Tilbud med en pris, der ligger mellem den ”laveste pris” og ”højeste pris”, vil blive tildelt point ved en lineær interpolation mellem disse to yderpunkter. Formlen, der vil blive anvendt for tildeling af point for underkriteriet ”Pris”, er: Point = 10 – ((10 / 30 pct.) x (evalueringspris – laveste evalueringspris)) / laveste evalueringspris. Prisspændet er fastsat på baggrund af den forventede prisspredning i de indkomne tilbud på den udbudte opgave. Hvis ét eller flere tilbud har en tilbudspris, der er mere end 30 % højere end tilbuddet med den laveste tilbudspris, øges spændet i 5 % -intervaller, indtil alle tilbudspriser kan indeholdes i pointmodellen.
- Ved evalueringen af tilbuddets opfyldelse af underkriteriet ”Nøglepersoner og projektorganisation” vil Ordregiver ud fra en helhedsvurdering af CV’er for nøglepersoner og beskrivelsen af den tilbudte projektorganisation, lægge vægt på i hvor høj grad tilbudsgivers tilbud betrygger Ordregiver i, at der tilbydes en kompetent, erfaren og solid projektorganisation med relevante nøglepersoner for den udbudte opgave. Ordregiver vil i denne forbindelse blandt andet lægge vægt på følgende: • Kvaliteten (erfaringen) og relevansen af de af tilbudsgiver tilbudte nøglepersoner. Jo mere erfaring nøglemedarbejderne i den tilbudte projektorganisation har fra lignede projekter, jo mere positivt vægter dette. Herunder både faglige erfaring i forbindelse med VVM, byudviklingsprojekter samt erfaring med dialog med myndigheder. • I hvilket omfang der tilbydes en solid projektorganisation. Det vægtes positivt, at den tilbudte projektorganisation består af ressourcer, der er egnede til at løse opgaven og som komplementerer hinanden på en hensigtsmæssig måde, samt i hvilket omfang ressourceallokeringen, arbejdsgange og kommunikationsveje understøtter en effektiv opgaveløsning på et passende niveau under hensyn til opgavens omfang og kompleksitet. Herunder erfaring med at koordinere samarbejde af samme eller større omfang over samme eller længere tidsperiode • Forståelsen af opgaven
- Ved evalueringen af tilbuddets opfyldelse af underkriteriet ”Udførelse og Kommunikation” vil Ordregiver ud fra en helhedsvurdering af tilbudsgivers redegørelse for den tilbudte tilgang til samarbejdet med Ordregiver og håndtering af miljø- og myndighedsopgaver, lægge vægt på: • I hvilket omfang Ordregiver betrygges i, at tilbudsgiverens tilgang til opgaveløsning sikrer effektiv og fleksibel løsning af Rådgivningsopgaverne, • I hvilket omfang Ordregiver betrygges i, at tilbudsgiverens tilgang til opgaveløsning sikrer høj kvalitet, • I hvilket omfang Ordregiver betrygges i, at tilbudsgiverens tilgang sikrer rettidig levering, begrænsning af fejl og levering inden for de aftalte budgetrammer, herunder tilbudsgivers tilgang til koordinering af flere Rådgivningsopgaver samtidigt
Beskrivelser af krav til deltagelse
- By & Havn stiller følgende krav: Ansøger har haft en samlet årsomsætning på minimum 12 mio. kr. i hvert af de tre seneste afsluttede og reviderede årsregnskaber
- By & Havn stiller følgende krav: Ansøger har haft en egenkapital på minimum 5 mio. kr. i hvert af de tre seneste afsluttede og reviderede årsregnskaber.
- By & Havn stiller følgende krav: Ansøger har haft en soliditetsgrad på minimum 15 % i hvert af de tre seneste afsluttede og reviderede årsregnskaber.
- Ansøger skal angive sine væsentligste referencer (maksimalt 5 stk.) vedrørende teknisk rådgivning og bistand vedrørende miljø- og myndighedsforhold, der er igangværende eller afsluttet inden for de seneste 4 år regnet fra ansøgningstidspunktet. Ordregiver vil se bort fra referencer, der er afsluttet mere end 4 år før ansøgningsfristen. Hvis ansøger har angivet mere end 5 referencer, vil Ordregiver alene vurdere de 5 nyeste referencer (først baseret på slutdato og derefter på startdato, hvis relevant). Maksimum antal referencer gælder for hele sammenslutningen af økonomiske aktører og/eller hvis ansøger har baseret sin ansøgning på en eller flere andre enheders tekniske og faglige formåen. Ansøger bedes for hver reference oplyse følgende: (i) Modtager af ydelsen (navn og kontaktperson) (ii) Kort beskrivelse af referencen, herunder løsningsbeskrivelse. (iii) Resultatet af referencen. (iv) Ansøgerens rolle ved levering af ydelsen. (v) Udførelsesperiode (måned og årstal). (vi) Kontraktform og kontraktsum ekskl. moms. Ordregiver stiller følgende minimumskrav til ansøgers tekniske og faglige formåen: • Mindst én af ansøgers referencer vedrører udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport for et større projekt • Mindst én af ansøgers referencer vedrører teknisk rådgivning og bistand om miljø- og myndighedsforhold i forbindelse med en lokalplan eller et byudviklingsprojekt I forbindelse med prækvalifikationen vil Ordregiver udvælge de 3 ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive indledende tilbud. Er der flere end 3 ansøgere, som opfylder Ordregivers krav til udelukkelse og egnethed, vil Ordregiver udvælge de 3 ansøgere, der efter Ordregivers vurdering er bedst egnede til at udføre Rammeaftalen på baggrund af kriteriet: De mest relevante referencer. Ved bedømmelsen af referencerne vil Ordregiver lægger vægt på: • At referencerne afspejler bred erfaring med teknisk rådgivning om miljøkonsekvensvurderinger, jf. de oplistede områder i afsnit 1.2 • At referencerne angår løbende arbejder/længerevarende samarbejder • At referencerne afspejler rådgiveres fleksibilitet og evne til at tilpasse sig projekter der er under løbende udvikling Bedømmelsen sker desuden ud fra ansøgers – eller hvis relevant støttevirksomheders – rolle i forhold til referencens udførelse. Udvælgelsen af de 3 bedst egnede ansøgere vil alene ske på baggrund af de referencer, som ansøger har oplyst om i ESPD, og højest 5 referencer. Fremlægger ansøger flere end 5 referencer, kan ansøger alene forvente, at de 5 førstnævnte referencer vil blive tillagt vægt i udvælgelsen. Dette gælder også, hvis ansøger er en sammenslutning af økonomiske aktører og/eller hvis ansøger har baseret sin ansøgning på en eller flere andre enheders tekniske og faglige formåen. Udvælgelsen sker alene på baggrund af ansøgers beskrivelse af referencerne. Det kan derfor være fordelagtigt for ansøger at beskrive omfanget og indholdet af sine referencer udførligt. Dog må hver reference maksimalt fylde 1 A4-side. Ansøger kan med fordel påpege forhold, der gør den enkelte reference særligt relevant i forhold til den udbudte Rammeaftales genstand.
Oplyste spørgefrister
- 2026-03-17Z
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Totalrådgivning vedr. renovering af vinduer, facade og kælderrum samt fortætning af nye tagboliger
Boligforeningen AAB
- Genudbud. Tekniske rådgiverydelser for Vesthimmerlands Vand A/S
VESTHIMMERLANDS VAND A/S
- EU-udbud på rådgivning om skærpede kvælstofkrav på renseanlæg NØ til VandCenter Syd A/S
SAMAQUA A/S
- Ekstern konsulent til udvikling og formidling af koncept for fremtidens behovsstyrede mobilitet
Nordjyllands Trafikselskab
- Leje af højhastighedstog til test 275 km/h
Banedanmark
- Digital ortho photos of forest areas
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet