Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED109151-2026

Genudbud af rammeaftaler om tekniske rådgiverydelser og bistand i forbindelse med jordforureningsundersøgelser efter jordforureningsloven i Region Sjælland

Oplyst værdi / estimat
30.000.000 DKK
Frist
13.3.2026
Publiceret
16.2.2026
Leveringssted (NUTS)
DK021, DK022, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Udbuddet er et genudbud af 799558-2025 offentliggjort 2. december 2025 og annulleret 2. januar 2026. Dette udbud vedrører tekniske rådgiverydelser og bistand i forbindelse med jordforureningsundersøgelser efter jordforureningsloven i Region Sjælland. Undersøgelserne skal gennemføres som led i regionens indledende undersøgelsesindsats efter kapitel 2, 3 og 4 i jordforureningsloven og opdeles i to delaftaler, da Region Sjælland vurderer, at kravene til den tekniske rådgivning og bistand på undersøgelser med områdebaseret tilgange (Delaftale B) adskiller sig væsentligt i forhold til de øvrige undersøgelser (Delaftale A). Region Sjælland har til hensigt at indgå 2 rammeaftaler om teknisk rådgivning og bistand på indledende undersøgelser og mindre videregående undersøgelser (Delaftale A) og 2 parallelle rammeaftaler om teknisk rådgivning og bistand på undersøgelser med områdebaseret tilgang (Delaftale B). Tildeling af konkrete opgaver sker ved direkte tildeling efter en kaskademodel uden afholdelse af miniudbud, jf. rammeaftalen. Udbuddet er dermed opdelt i følgende to delaftaler: Delaftale A: Teknisk rådgivning og bistand til indledende undersøgelser og mindre videregående undersøgelser, herunder undersøgelser udført efter 1-års reglen, Statens Værditabsordning (VTO), indeluftundersøgelser til afklaring af indeklimarisiko, indledende gasundersøgelser og indledende grundvandsundersøgelser. Delaftale B: Teknisk rådgivning og bistand til undersøgelser med områdebaseret tilgang. Tilbudsgiverne kan afgive tilbud på en eller begge delaftaler.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Økonomi
  • Bemanding og kvalitet

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Der henvises til udbudsbetingelsernes afsnit 5.2.1.
  • Underkriteriet er opdelt i tre delkriterier: 1) Kvalifikationer og erfaring (40 %). 2) Tilbudt team (30 %). 3) Projektlederens rolle i udførelsen (30 %). Tilbud, som ikke opnår mindst 5,00 point for underkriteriet Bemanding og kvalitet, kan ikke antages og vil ikke indgå i den videre evaluering. Der henvises i øvrigt til udbudsbetingelsernes afsnit 5.2, 5.2.2 og 5.2.3.
  • Der henvises til udbudsbetingelsernes afsnit 5.3
  • Underkriteriet er opdelt i tre delkriterier: 1) Kvalifikationer og erfaring (40 %). 2) Tilbudt team (30 %). 3) Projektlederens rolle i udførelsen (30 %). Tilbud, som ikke opnår mindst 5,00 point for underkriteriet Bemanding og kvalitet, kan ikke antages og afvises som ukonditionsmæssigt. Der henvises i øvrigt til udbudsbetingelsernes afsnit 5.3, 5.3.2 og 5.3.3

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Tilbudsgiveren skal opfylde følgende minimumskrav: Nettoomsætning i seneste offentliggjorte årsregnskab: kr. 5 mio. For konsortier gælder, at konsortiedeltagerne tilsammen skal opfylde minimumskravet. For tilbudsgivere, der baserer sig på andre økonomiske aktørers økonomiske formåen gælder, at tilbudsgiveren og den støttende enhed tilsammen skal opfylde minimumskravet. Støttende enheder, hvis støtte er nødvendig for tilbudsgiverens opfyldelse af minimumskrav til økonomisk og finansiel formåen, hæfter solidarisk med tilbudsgiveren for tilbuddet og opfyldelsen af en eventuel aftale.
  • Tilbudsgiveren skal opfylde følgende minimumskrav: Egenkapitalkrav i seneste offentliggjorte årsregnskab: kr. 5 mio. For konsortier gælder, at konsortiedeltagerne tilsammen skal opfylde minimumskravet. For tilbudsgivere, der baserer sig på andre økonomiske aktørers økonomiske formåen gælder, at tilbudsgiveren og den støttende enhed tilsammen skal opfylde minimumskravet. Støttende enheder, hvis støtte er nødvendig for tilbudsgiverens opfyldelse af minimumskrav til økonomisk og finansiel formåen, hæfter solidarisk med tilbudsgiveren for tilbuddet og opfyldelsen af en eventuel aftale.
  • Det er et minimumskrav, at tilbudsgiveren har udført rådgivning og forureningsundersøgelser på mindst 20 lokaliteter heraf mindst 5 lokaliteter, hvor undersøgelsernes formål har været afklaring af methanforekomst. I denne sammenhæng forstås en lokalitet som en samlede geografisk enhed fordelt på en eller flere matrikler. De 20 lokaliteter må være fordelt på 1-20 referencer. Referencerne skal opfylde følgende krav: A) Referencerne skal være udført for en offentlig myndighed i henhold til jordforureningsloven eller tilsvarende for undersøgelser udført i andre lande. B) Referencerne skal angå indledende undersøgelser eller mindre videregående undersøgelser udført af hensyn til grundvand-, indeklima- (herunder methangasundersøgelser) eller kontaktrisiko. C) Der skal som led i referencerne være foretaget risikovurdering overfor grundvand-, indeklima- eller kontaktrisiko. Referencerne skal være udført indenfor de seneste 3 år regnet fra tilbudsfristen regnet fra rådgivningens afslutning. Perioden er sat til 3 år af konkurrencehensyn. For så vidt angår igangværende opgaver, skal tilbudsgivere have færdiggjort mindst 50 % af arbejdet, hvilket vurderes på baggrund af andelen af udbetalt honorar fra kunden. Tilbudsgiver skal angive referencerne i ESPD’et. Referencerne bedes indeholde følgende oplysninger: · Navn på kunden. · Kort beskrivelse af rådgivningen, som viser at referencerne opfylder de stillede krav. · Tidspunkt for rådgivningens udførelse. · Andel af opgaven, der er færdiggjort i procent, hvis opgaven ikke er afsluttet. Bemærk, at en tilbudsgiver i sit eget ESPD alene kan angive egne referencer, dvs. for den pågældende juridiske person (f.eks. selskab). Dette indebærer f.eks., at koncernforbundne selskabers referencer kun kan tages i betragtning, hvis tilbudsgiveren baserer sig på de pågældende koncernforbundne selskaber, og hvis der således indleveres særskilt ESPD og støtteerklæring for de pågældende koncernforbundne selskaber. For konsortier gælder, at konsortiedeltagerne tilsammen skal opfylde minimumskravet. For tilbudsgivere der baserer sig på andre økonomiske aktørers tekniske og faglige formåen gælder, at tilbudsgiveren og den støttende enhed tilsammen skal opfylde minimumskravet.
  • Det er et minimumskrav, at tilbudsgiveren har udført rådgivning og forureningsundersøgelser herunder lokalisering og opsporing, samt risikovurdering overfor grundvand af punktkilder på mindst 20 lokaliteter. I denne sammenhæng forstås en lokalitet som en samlet geografisk enhed fordelt på en eller flere matrikler. Undersøgelserne skal ikke nødvendigvis være indgået i en samlerapport, men undersøgelserne skal være udført med henblik på at afklare flere grundvandstruende punktkilder i et afgrænset område (fx grundvandsdannede opland). Referencerne for de 20 lokaliteter skal opfylde følgende krav: A) Referencerne skal være udført for en offentlig myndighed i henhold til jordforureningsloven eller tilsvarende for undersøgelser udført i andre lande. B) Referencerne skal angå undersøgelser af grundvandstruende punktkilder. Der skal i forbindelse med undersøgelserne være foretaget oplandsbaseret/områdebaseret risikovurdering overfor grundvandet. Referencerne skal være udført indenfor de seneste 3 år regnet fra tilbudsfristen regnet fra rådgivningens afslutning. Perioden er sat til 3 år af konkurrencehensyn. For så vidt angår igangværende opgaver, skal tilbudsgivere have færdiggjort mindst 50 % af arbejdet, hvilket vurderes på baggrund af andelen af udbetalt honorar fra kunden. Hver reference kan angå en eller flere lokaliteter. Tilbudsgiver skal angive referencerne i ESPD’et. Referencerne bedes indeholde følgende oplysninger: · Navn på kunden. · Kort beskrivelse af rådgivningen, som viser at referencerne opfylder de stillede krav. · Tidspunkt for rådgivningens udførelse. · Andel af opgaven, der er færdiggjort i procent, hvis opgaven ikke er afsluttet. Bemærk, at en tilbudsgiver i sit eget ESPD alene kan angive egne referencer, dvs. for den pågældende juridiske person (f.eks. selskab). Dette indebærer f.eks., at koncernforbundne selskabers referencer kun kan tages i betragtning, hvis tilbudsgiveren baserer sig på de pågældende koncernforbundne selskaber, og hvis der således indleveres særskilt ESPD og støtteerklæring for de pågældende koncernforbundne selskaber. For konsortier gælder, at konsortiedeltagerne tilsammen skal opfylde minimumskravet. For tilbudsgivere der baserer sig på andre økonomiske aktørers tekniske og faglige formåen gælder, at tilbudsgiveren og den støttende enhed tilsammen skal opfylde minimumskravet.

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.