Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED96071-2026

Begrænset udbud af totalrådgivning omhandlende ombygning til specialbørnehave og specialskole i Ørum Djurs.

Oplyst værdi / estimat
Frist
Publiceret
10.2.2026
Leveringssted (NUTS)
DK042, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Udbudsprocessen omfatter en kontrakt til Bygherres anskaffelse af Totalrådgivning til Norddjurs Kommune omhandlende ombygning og renovering af eksisterende lokaler på en specialskole. Lokalerne er placeret i en fløj mod sydvest, og indeholder stueplan, parterre samt 1 sal. Fløjen skal efter ombygningen kunne rumme både en specialbørnehave (parterre) samt nye lokaler til Unggruppen på specialskolen (stueplan og 1 sal.), med alt, hvad der her er behov for i forhold til anvendelse til målgruppen. Bygherre har fået udarbejdet skitser over ombygningen, som den udpegede totalrådgiver skal tage udgangspunkt i ifm. projektering. Samtidig er der et tilhørende udeareal, som skal genetableres, så det kan benyttes af specialbørnehavens børn og specialskolens Unggruppe. Byggeriet forventes at skulle udbydes af Totalrådgiver som en Hovedentreprise via indbudt licitation. Ydelsen for totalrådgivning på nærværende projekt er nærmere konkretiseret i Bilag 1 – Opgavebeskrivelse og Bilag 2 – Ydelsesbeskrivelse. Det samlede budget for rådgivnings- og entreprenørydelser, vinterforanstaltning og uforudsete ydelser mv., er berammet til 21 mio. DKK.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Tildelingskriterier

  • Honorar/Pris
  • Kompetencer - CV og Team
  • Procesbeskrivelse

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Underkriteriet ”Pris” vil blive vurderet på baggrund af Tilbudsgivers besvarelse af Bilag 4 – Tilbudsliste. Jeres anførte priser ekskl. moms, men inkl. alle øvrige omkostninger, blive lagt til grund for evalueringen. I Bilag 4 – Tilbudsliste summeres den samlede evalueringspris automatisk. Nedenfor fremgår den anvendte evalueringsmodel for underkriteriet ”Pris”. Primær evalueringsmodel De samlede evalueringspriser evalueres relativt og ud fra en lineær pointmodel fra 0 – 8 point. ”Laveste samlede evalueringspris” blandt de konditionsmæssige tilbud, jf. punkt 4.1, tildeles 8 point. En samlet evalueringspris der svarer til ”laveste samlede evalueringspris” plus 25 % eller derover tildeles 0 point, dog med forbehold for anvendelse af nedenstående sekundære og tertiære evalueringsmodel, såfremt betingelser herfor er opfyldt. Øvrige samlede evalueringspriser tildeles points ud fra følgende formel: Z=(Tilbuddets samlede evalueringspris - laveste samlede evalueringspris)/(Laveste samlede evalueringspris) Tilbuddets point=Maksimumpoint-maksimumpoint • Z/(X) hvor X således fastsættes til 25 %. Hvis nedenstående sekundære eller tertiære evalueringsmodel anvendes, tilpasses ovenstående formel i overensstemmelse hermed. De tildelte point vil i den samlede evaluering blive ganget med vægtningen af underkriteriet pris. Sekundær evalueringsmodel Hvis det konstateres, at den samlede evalueringspris i halvdelen eller flere af de konditionsmæssige tilbud er højere end ”laveste samlede evalueringspris” plus 25 %, fastsættes X til 50 %. Således tildeles en samlet evalueringspris, der svarer til ”laveste samlede evalueringspris” plus 50 % eller derover tildeles 0 point. Tertiær evalueringsmodel Hvis det konstateres, at den samlede evalueringspris i halvdelen eller flere af de konditionsmæssige tilbud er højere end ”laveste samlede evalueringspris” plus 50 %, fastsættes X til 75 %. Således tildeles en samlet evalueringspris, der svarer til ”laveste samlede evalueringspris” plus 75 % eller derover 0 point.
  • Underkriteriet vil blive vurderet på baggrund af Tilbudsgivers besvarelse af Bilag 5 - Tilbudsbesvarelse, hvor det fremgår, hvad Ordregiver lægger vægt på i sin evaluering af Tilbudsgivers besvarelse. Evalueringsmetode: • Tilbuddene evalueres efter en absolut model jf. pointskalaen i punkt 4.3.1. • Bygherre foretager en samlet vurdering af det tilbudte for underkriteriet. • Bygherre vurderer, hvorvidt besvarelsen fremstår veldokumenteret. • Bygherre vurderer, i hvilken grad Tilbudsgiver kan sandsynliggøre opfyldelsen af de opstillede punkter, fx underbygget af erfaringer og dokumentation.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Ansøger oplyser om ”Samlet årsomsætning” for hvert af de seneste tre (3) afsluttede regnskabsår ved tidspunktet for ansøgningsfrist. Det er et minimumskrav, at: o årsomsætningen er på mindst 3. mio. DKK for hvert af de tre (3) anførte afsluttede regnskabsår.
  • Ansøger oplyser om egenkapitalen som ”Finansielt nøgletal" for hvert af de seneste tre (3) afsluttede regnskabsår, hvilket oplyses under ”Beskrivelse”. o Egenkapitalen skal beregnes og oplyses efter metoden angivet i Årsregnskabslovens § 25 . Det er et minimumskrav, at: o egenkapitalen er på mindst 3. mio. DKK for hvert af de seneste tre (3) afsluttede regnskabsår
  • • Ansøger anfører de op til fire (4) referencer, som Ansøger finder mest sammenlignelige med den overordnede beskrivelse af nærværende udbud, jf. punkt 1.3 og som alene eller sammen opfylder minimumskravene jf. nedenfor. I punkt 2.6.2 har Bygherre fremhævet, hvad Bygherre vil vurdere positivt i forbindelse med udvælgelse. • Ansøger skal herudover oplyse den/de periode(r), hvor opgaven har været udført (start- og slutdatoer) • Der kan desuden i beskrivelsen oplyses referencens værdi (kontraktværdien i DKK), den/de periode(r) samt referenceperson (Kundenavn inkl. kontaktperson og telefonnummer på denne). • Hvis der oplyses flere referencer, vurderer Bygherre alene på de fire (4) nyeste referencer. Ved nyeste forstås uafsluttede referencer, eller referencer med ophør nærmest tilbudsfristen. Hvis flere referencer er uafsluttede, vurderer Bygherre på referencerne med nyeste startdato. (•) For referencer med startdato der er ældre, men hvor der er afsluttet opgaver (delopgaver) indenfor de seneste fem (5) år, vil Bygherre alene vurdere på de opgaver (delopgaver), som Ansøger har løst inden for de seneste fem (5) år regnet fra ansøgningsfristen. Det er Ansøgers ansvar at udspecificere indholdet af referencen, så det tydeligt fremgår, hvilke opgaver (delopgaver) det drejer sig om. Det er et minimumskrav, at: a. Ansøger har mindst to (2) referencer vedrørende enten totalrådgivning (arkitekt og/eller ingeniør) i forbindelse med ombygning og/eller tilbygning af daginstitutioner for børnehave- og/eller skolebørn. b. for mindst en (1) af referencerne under a. skal projekteringsfasen være gennemført indenfor de seneste fem (5) år regnet fra ansøgningsfristens udløb. c. for mindst en (1) af referencerne under a. skal der være afholdt afleveringsforretning indenfor de seneste fem (5) år regnet fra ansøgningsfristen udløb. Minimumskravene kan opfyldes ved en reference indeholdende ovennævnte opgaver, eller ved en kombination af referencer fra flere kunder, så længe referencerne samlet godtgør, at hver af de nævnte opgaver er udført for mindst én (1) kunde.

Oplyste spørgefrister

  • 2026-02-17Z

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.