Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED88855-2026

Udbud af diplomatiske postforsendelser

Oplyst værdi / estimat
13.500.000 DKK
Frist
17.3.2026
Publiceret
6.2.2026
Leveringssted (NUTS)
DK011, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Udenrigsministeriet (herefter "ordregiver") udbyder to rammeaftaler vedrørende håndtering af ordregivers diplomatiske forsendelser. En forsendelse er diplomatisk, når forsendelsen er omfattet af Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser (Bekendtgørelse nr. 107 af 11/11/1968) eller Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser (Bekendtgørelse nr. 83 af 11/12/1972). Ordregivers diplomatiske forsendelser omfatter forsendelser af kuverter, poser, sække, paller og stykgods. Forsendelserne sendes via kurer, luftfragt eller vejtransport. Forsendelserne sendes fra Danmark til Udenrigsministeriets danske repræsentationer i udlandet og fra Udenrigsministeriets danske repræsentationer i udlandet til Danmark. Rammeaftalerne omfatter ikke forsendelser mellem repræsentationer i udlandet. Rammeaftalerne er opdelt i to delaftaler, hvor delaftale nr. 1 omfatter kuverter, poser og sække, og delaftale nr. 2 omfatter paller og stykgods. Det er muligt at afgive tilbud på én eller begge delaftaler. Hver delaftale har en varighed på to år med mulighed på forlængelse af to gange et år. Ordregiver vil på et informationsmøde præsentere, hvad udbuddet omfatter, forklare baggrunden for udbuddet, formålet med den udbudte rammeaftale, samt hvordan der afgives tilbud. Tidspunktet for informationsmødet fremgår af vedlagte udbudsbetingelser.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Tildelingskriterier

  • Kvalitet
  • Pris

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Tildelingskriterierne er beskrevet i vedlagte udbudsbetingelser.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Ordregiver har fastsat følgende krav til økonomisk og finansiel formåen: • Tilbudsgiver skal minimum have en soliditetsgrad på 30% i de to senest afsluttede årsregnskaber, hvor Soliditetsgrad = (Egenkapital/Aktiver i alt) *100. Som dokumentation for økonomisk og finansiel formåen kan tilbudsgiver fremlægge enten: • De senest reviderede og godkendte årsrapporter, eller. • Anden måde, fx en revisorerklæring, der giver ordregiver tilsvarende sikkerhed for minimumskravenes opfyldelse.
  • Ordregiver har fastsat følgende krav til teknisk og faglig formåen: Tilbudsgiver skal angive minimum én og maksimum seks sammenlignelige referencer udført inden for de senest tre år. Referencer, der er afsluttet mere end tre år før tilbudsfristens udløb, kan ikke anvendes til opfyldelse af minimumskravet. Hvis tilbudsgiver angiver flere end seks referencer, er det kun de første seks referencer, der indgår i vurderingen af tilbudsgivers tekniske og faglige formåen. Der kan maksimalt angives seks referencer, uanset om der er tale om en enkelt virksomhed, om tilbudsgiver baserer sig på en anden virksomheds formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). En reference anses for sammenlignelig, når den dokumenterer erfaring med forsendelser fra, til eller i hver af følgende verdensdele: Asien, Afrika, Nordamerika, Sydamerika, Europa og Oceanien. En reference kan dække en eller flere verdensdele. Både forsendelser mellem verdensdele og forsendelser internt i en verdensdel kan medvirke til minimumskravets opfyldelse. Tilbudsgiver bedes i ESPD oplyse følgende oplysninger om en reference: 1. Navn på kunde og kontaktperson. 2. Kontraktperiode (datoer). 3. Kontraktens værdi. 4. Hvilke(n) verdensdel(e), der er leveret forsendelser fra, til eller i. Tilbudsgivers referenceliste i ESPD’et udgør den endelige dokumentation for tilbudsgivers tekniske og faglige formåen. Ordregiver forbeholder sig dog retten til at kontakte den kunde, som en reference vedrører.

Oplyste optioner

  • Ordregiver har ret til at tilføje forsendelser til nye repræsentationer, som oprettes i rammeaftalens løbetid, jf. rammeaftalens afsnit 20.2 (Tilføjelse af nye repræsentationer). Prisen for sådanne forsendelser fastsættes til prisen for forsendelser til den nærmeste repræsentation + 10 %.
  • Ordregiver har ret til at tilføje forsendelser til nye repræsentationer, som oprettes i rammeaftalens løbetid, jf. rammeaftalens afsnit 20.2 (Tilføjelse af nye repræsentationer). Prisen for sådanne forsendelser fastsættes til prisen for forsendelser til den nærmeste repræsentation + 10 %. Ordregiver har option på at tilkøbe en implant-løsning, jf. bilag 1b Optioner.

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.