Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED88657-2026

Udbud af indkøb og levering af Infrastruktur til nødkald og tryghedsteknologi til Favrskov Kommune 2026

Oplyst værdi / estimat
9.350.000 DKK
Frist
9.3.2026
Publiceret
6.2.2026
Leveringssted (NUTS)
DK042, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Udbuddet vedrører indkøb, levering, udskiftning og drift af infrastruktur til nødkald, personsikring og tryghedsteknologi, samt tilhørende produkter til Favrskov kommune. Kontrakten vedrører levering af et fuldt funktionsdygtigt nødkaldeanlæg, inklusiv administrationssystem, oplæring af Ordregivers medarbejdere samt drift og service af systemet. Der skal tilbydes en samlet løsning til et kaldeanlæg, som indeholder både alarmkald, alarmgivere, sensorer, positionering for alarmering samt mulighed for at opsætte 2-vejs kommunikationsudstyr hos borgere på kommunens matrikler, i borgerens eget hjem hos borgere tilknyttet hjemmeplejen samt til kommunens medarbejdere. Den leverede løsning skal udgøre en fuldt funktionsdygtig løsning både til Favrskov Kommunes matrikler og for borgere i eget hjem, som er tilknyttet kommunens hjemmepleje. Løsningen skal bidrage til tryghed og sikkerhed for borgere og medarbejdere. Der ønskes en totaludskiftning af den eksisterende løsning, da kommunen ønsker en fremtidssikret løsning, som opfylder kommunens behov, bl.a. vedrørende personlig tryghed, it-sikkerhed og understøttelse af effektive arbejdsgange. Udskiftning af systemerne forventes således at bidrage til faglige, økonomiske og kvalitetsmæssige gevinster, der især kommer borgere og medarbejdere til gode. Løsningen skal overordnet set indeholde funktionalitet, der understøtter, at borgere kan udløse en alarm til medarbejdere – ved bevidst eller automatisk aktivering – så: •Udvalgte medarbejdere tilkaldes, hvor de oplyses hvem og hvor der er brug for hjælp •Medarbejderne kan kommunikere med borgerne gennem 2-vejs kommunikationsenheder •Alarmudstyr kan indstilles individuelt for den enkelte borger, bolig og behov. Derudover skal løsningen indeholde mulighed for, at medarbejdere kan tilkalde en kollega ved behov for hjælp, fx overfald. Løsningen skal endvidere indeholde funktionalitet som understøtter at medarbejdere kan tilkalde hjælp fra andre medarbejdere.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • open

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Underkriteriet ”pris” vurderes ud fra den i bilag 3 - Tilbudsliste, beregnede evalueringssum i fanebladet ”Samlet kontraktsum”, celle C9.
  • Underkriteriet ”Kvalitet” vil blive evalueret i henhold til Tilbudsgivers besvarelse af Bilag 2 – Kravspecifikation. Underkriteriet består af to (2) delkriterier, der vægtes i henhold til de anførte vægtninger. 1) Delkriterium ”Funktionalitet og brugervenlighed” (40 %) Delkriteriet vurderes ud fra følgende seks (6) konkurrenceparametre: o KP.A.1 vedr. Generelle krav o KP.B.1 vedr. Modtagerapplikation o KP.C.1 og C.2 vedr. Administrationssystemet o KP.D.1 vedr. dokumentation og vejledninger o KP.F.1 vedr. Alarmgivere og Sensorer 2) Delkriterium ”Drift og integrationer” (vægt 60 %) Delkriteriet vurderes ud fra følgende fem (5) konkurrenceparametre: o KP.A.2 vedr. Generelle krav o KP.E.1 og E.2 vedr. Redundans o KP.G.1 vedr. Adgangsstyring o KP.G.2 vedr. Integrationer
  • Underkriteriet ”Tids- og implementeringsplan” vil blive evalueret i henhold til Tilbudsgivers besvarelse af Underbilag 8A – Leverandørens tids- og implementeringsplan. Underkriteriet består af følgende to (2) konkurrenceparametre: o KP.H.1 vedr. Tidsplan o KP.H.2 vedr. Implementeringsplan.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Tilbudsgiver skal have en soliditetsgrad på minimum 15% i hvert af de seneste to regnskabsår
  • Tilbudsgiver skal have 2 referencer på tilsvarende leverancer af en løsning med levering af nødkald og personsikring til hjemmepleje og plejecentre eller botilbud leveret på samme kontrakt. Hver reference skal indeholde oplysninger om: • Start- og slutdato for leverancen • Modtager af leverancen (kunden) • Kontraktværdi i danske kr. ekskl. moms for leverancen • Beskrivelse af løsning, løsningen skal minimum indeholde leverance af infrastruktur, produkter og drift. Leverancen skal være udført indenfor de seneste 3 år. Leverancen skal være afprøvet i praksis, og som minimum har været i drift i 12 sammenhængende måneder før dato for tilbudsfristen.

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.