Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED221377-2026

Udviklingsselskabet By & Havn I/S’ udbud af Rådgiverkontrakt om teknisk rådgivning og bistand vedrørende forsyningsmæssig infrastruktur, byrum, veje og landskab for Levantkaj

Oplyst værdi / estimat
100.000.000 DKK
Frist
Publiceret
31.3.2026
Leveringssted (NUTS)
DK011, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Rådgiverteamet skal sikre grundlaget for etableringen af gode byrum med fokus på beboere og besøgende på Levantkaj, samt sikre gode sammenhænge til Indre og Ydre Nordhavn med fokus på bynatur og biodiversitet. Rådgiverteamet skal desuden yde teknisk rådgivning og bistand indenfor infrastruktur, byrum og landskab på Levantkaj i relation til Ordregivers kommende anlægsprojekter, hvor der forventes en etapevis udbygning af projektområdet og dermed også anlæg af infrastrukturen med veje, byrum, pladser, forsyning m.v. Levantkaj ligger centralt i Nordhavn og er næste etape af byudviklingen af Nordhavn fra indu-stri til et moderne bykvarter. Levantkaj omfatter et areal på ca. 34 ha. Levantkaj anvendes i dag til containerterminal, der drives af Copenhagen Malmø Port. Ordregiver har sammen med og Miljøforvaltningen igangsat en lokalplanproces for første fase af udviklingen af Levantkaj, der bl.a. omfatter rammerne for disponering af bebyggelsen, friarealer, trafikale forbindelser og byrum, omfang og principper for begrønning, disponering af vandarealer mv. Lokalplanen ”Levantkaj I” omfatter også forlængelsen af metroen i Nordhavn til endestationen Nordsø Plads i Ydre Nordhavn. Arealerne uden for Levantkaj er ikke en del af dette projekt/udbud. Lokalplanforslaget ”Levantkaj I” vil muliggøre ca. 350.000 etagemeter boliger, serviceerhverv og offentlige funktioner, samt ca. 50.000 etagemeter p-huse på Levantkaj. Lokalplanen vil også muliggøre anlæg af en metrohøjbane, en ny metrostation samt gang- og cykelforbindelser, der sammenkobles med de overordnede forbindelser i Nordhavn. Lokalplanforslaget vil fastlægge området til et blandet bolig- og erhvervsområde, skole og fodboldbane, daginstitutioner, kirke, hal-kompleks, plejecenter m.v. Der etableres desuden to p-huse i området. Rekreative og grønne områder er et strukturende træk i planen, hvor der skal etableres et opfyld til rekreativ brug i Skudehavnen, en rekreativ grøn forbindelse ml. Skudehavnen og Levantparken, der bliver områdets største ”havnepark” og Levantens haver, der mere har karakter af intime haver, hvor der er fokus på biodiversitet. Der skal etableres et internt vejnet med opkobling til den omgivende trafikstruktur for biler og bløde trafikanter, hvor træer er et gennemgående strukturerende element langs vejene, der fortsætter igennem de rekreative områder. Lokalplanforslaget forventes politisk godkendt i Q3 2026, og den endelige lokalplan forventes vedtaget i Q2 2027. Rådgiverteamet skal påbegynde opgaven ved kontraktindgåelse i Q3 2026. Lokalplanforslaget forventes politisk godkendt i Q3 2026, og den endelige lokalplan forventes vedtaget i Q2 2027. Rådgiverteamet skal påbegynde opgaven ved kontraktindgåelse i Q3 2026. Opgaverne opstartes for både rådgivning vedr. forsyningsmæssig infrastruktur, byrum, veje og landskab. Opgaven bliver inddelt i delopgaver med forventeligt første entreprenørudbud i primo 2027 vedr. omlægning af udførelse af forsyningsentreprise. Ved opstart af Rådgiverkontrakten foreligger der således ikke en endelig lokalplan eller lokalplanforslag, og Rådgiverteamet skal således tage konkret afsæt i masterplanen, er udarbejdet til at danne grundlag for lokalplansforslaget. Dele af masterplanen er vedlagt som Bilag A til opgavebeskrivelsen. Den udbudte Rådgiverkontrakts hovedydelser har en forventet varighed på 5 år, mens supplerende ydelser i form af blandt andet bistand ved fagligt tilsyn, rådgivning ved entreprenørens mangelsudbedring mv. forventes at have en yderligere varighed på 3-5 år.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Nøglepersoner og projektorganisation
  • Projektløsning

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Evalueringen af underkriteriet ”Pris” vil ske på baggrund den automatiske beregnede evalueringspris i tilbudslisten. Evalueringsprisen vil blive omregnet til en pointscore mellem 0 og 10 point. Ordregiver anvender en lineær model, hvor tilbuddet med den laveste evalueringspris (”laveste pris”) tildeles 10 point, og hvor tilbud med en evalueringspris, der er 30 % højere end den laveste evalueringspris (”højeste pris”), tildeles 0 point. Tilbud med en pris, der ligger mellem den ”laveste pris” og ”højeste pris”, vil blive tildelt point ved en lineær interpolation mellem disse to yderpunkter. Prisspændet er fastsat på baggrund af den forventede prisspredning i de indkomne tilbud på den udbudte opgave. Hvis ét eller flere tilbud har en tilbudspris, der er mere end 30 % højere end tilbuddet med den laveste tilbudspris, øges spændet i 5 % -intervaller, indtil alle tilbudspriser kan indeholdes i pointmodellen.
  • Ved evalueringen af tilbuddets opfyldelse af underkriteriet ”Nøglepersoner og projektorganisation” vil Ordregiver ud fra en helhedsvurdering af CV’er for nøglepersoner og beskrivelsen af den tilbudte projektorganisation, lægge vægt på i hvor høj grad tilbudsgivers tilbud betrygger Ordregiver i, at der tilbydes en kompetent, erfaren og solid projektorganisation med relevante nøglepersoner for den udbudte opgave. Ordregiver vil i denne forbindelse blandt andet lægge vægt på følgende: • Kvaliteten (erfaringen) og relevansen af de af tilbudsgiver tilbudte nøglepersoner. Jo mere erfaring nøglemedarbejderne i den tilbudte projektorganisation har fra lignede projekter, jo mere positivt vægter dette. • I hvilket omfang der tilbydes en solid projektorganisation. Det vægtes positivt, at den tilbudte projektorganisation består af ressourcer, der er egnede til at løse opgaven og som komplementerer hinanden på en hensigtsmæssig måde, samt i hvilket omfang ressourceallokeringen, arbejdsgange og kommunikationsveje understøtter en effektiv opgaveløsning på et passende niveau under hensyn til opgavens omfang og kompleksitet, herunder i hvilket omfang projektorganisationen understøtter det fælles projekt, hvor der forventes selvstændig projektledelse for henholdsvis i) byrum og land-skab og ii) anlæg.
  • Ved evalueringen af tilbuddets opfyldelse af underkriteriet ”Projektløsning” vil Ordregiver ud fra en helhedsvurdering af tilbudsgivers redegørelse af, hvordan tilbudsgiveren vil udføre den udbudte rådgiveropgave, lægge vægt på i hvor høj grad tilbudsgivers tilbud betrygger Ordregiver i, at tilbudsgiver kan tilgå opgaven effektivt og med en høj kvalitet. Ordre-giver vil i denne forbindelse bl.a. lægge vægt på følgende: • Tilbudsgivers evne til at formulere et klart og sammenhængende oplæg for tilbudsgi-veres tilgang og tilrettelæggelse af arbejdet med byrum, som viser forståelse for op-gavens kontekst og for, hvordan gode byrum skabes for både beboere og besøgende. Tilbudsgivers evne til at beskrive overordnede principper, der skaber velfungerende sammenhænge til det øvrige Nordhavn, herunder forbindelser, flows og ophold, samt en tydelig kobling mellem byrum og omkringliggende strukturer, herunder tydelige og anvendelige principper for sammenhæng og forbindelser. • Tilbudsgivers evne til at beskrive, hvordan arbejdet udføres, tilrettelægges og styres på projekterings- og udførelsesniveau, så der skabes en sikker proces og et klart beslutningsgrundlag for Ordregiver. Tilbudsgivers evne til at redegøre for, hvordan til-strækkelig kvalitet, økonomi og tidsplan sikres i praksis, herunder gennem relevante kontrolpunkter, leverancer, grænseflader og opfølgning. Tilbudsgivers evne til at identificere centrale risici for kvalitet, økonomi og tid, samt beskrive realistiske tiltag til at forebygge og håndtere disse i projektering og udførelse. • Tilbudsgivers evne til at beskrive, hvordan lokalområdets materialer i størst mulig grad kan genanvendes, herunder principper for kortlægning, udvælgelse, kvalitet, sporbarhed og anvendelse i projektet samt forsyningsinfrastruktur. Tilbudsgivers evne til at indtænke CO2-nedbringelse som et aktivt design- og projekteringsparameter, herunder via materialevalg, levetidsbetragtninger og hensyn til drift og vedligehold.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • By & Havn stiller følgende krav: Ansøger har haft en samlet årsomsætning på minimum 150 mio. kr. i hvert af de tre seneste afsluttede og reviderede årsregnskaber.
  • By & Havn stiller følgende krav: - Ansøger har haft en egenkapital på minimum 15 mio. kr. i hvert af de tre seneste afsluttede og reviderede årsregnskaber. - Ansøger har haft en soliditetsgrad på minimum 15 % i hvert af de tre seneste afsluttede og reviderede årsregnskaber.
  • Ansøger skal angive sine væsentligste referencer (mindst 3 stk. og maksimalt 5 stk.) vedrørende teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med projektering af anlægsarbejder, der er igangværende eller afsluttet inden for de seneste 10 år regnet fra ansøgningstids-punktet. Ordregiver vil se bort fra referencer, der er afsluttet mere end 10 år før ansøgningsfristen. Hvis ansøger har angivet mere end 5 referencer, vil Ordregiver alene vurdere de 5 nyeste referencer (først baseret på slutdato og derefter på startdato, hvis relevant). Maksimum antal referencer gælder for hele sammenslutningen af økonomiske aktører og/eller hvis ansøger har baseret sin ansøgning på en eller flere andre enheders tekniske og faglige formåen. Ansøger bedes for hver reference oplyse følgende: (i) Modtager af ydelsen (navn og kontaktperson) (ii) Kort beskrivelse af referencen, herunder løsningsbeskrivelse. (iii) Resultatet af referencen. (iv) Ansøgerens rolle ved levering af ydelsen. (v) Udførelsesperiode (måned og årstal). (vi) Kontraktform og kontraktsum ekskl. moms. Udvælgelsen, jf. udbudsbetingelsernes afsnit 6.4, sker alene på baggrund af ansøgers beskrivelse af referencerne. Det kan derfor være fordelagtigt for ansøger at beskrive omfanget og indholdet af sine referencer udførligt. Dog må hver reference maksimalt fylde 1 A4-side. Ansøger kan med fordel påpege forhold, der gør den enkelte reference særligt relevant i forhold til den udbudte Rådgiverkontrakts genstand. Ordregiver stiller følgende minimumskrav til ansøgers tekniske og faglige formåen: • Mindst én af ansøgers referencer vedrører rådgivning i forbindelse med byggemodning, herunder ledningskoordinering. • Mindst én af ansøgers referencer vedrører rådgivning relateret til disponering, design og projektering af byrum. • Mindst én af ansøgers referencer vedrører rådgivning relateret til etapeplanlægning- og styring. Referencerne må gerne have overlap. Hvis der fx er én reference indeholdende både rådgivning relateret til byggemodning, herunder ledningskoordinering samt planlægning og projektering af byrum, vil begge mindstekrav være opfyldt. I forbindelse med prækvalifikation vil I forbindelse med prækvalifikationen vil Ordregiver udvælge de 5 ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud. Er der flere end 5 ansøgere, som opfylder Ordregivers krav til udelukkelse og egnethed, vil Ordregiver udvælge de 5 ansøgere, der efter Ordregivers vurdering er bedst egnede til at udføre Rådgiverkontrakten på baggrund af kriteriet: De mest relevante referencer. Ved bedømmelsen af referencerne vil Ordregiver lægger vægt på: • At referencerne afspejler bred erfaring med teknisk rådgivning om projektering af større anlægsprojekter, hvor erfaring med totalrådgivning i form af landskabsarkitekt- og inge-niørfaglig rådgivning, projektering, projektledelse og byggeledelse vægtes positivt. • At referencerne angår løbende arbejder/længerevarende samarbejder. • At referencerne viser erfaring med projekter med funktioner, størrelse og kompleksitet svarende til dette projekt. Bedømmelsen sker desuden ud fra ansøgers – eller hvis relevant støttevirksomheders – rolle i forhold til referencens udførelse.

Oplyste spørgefrister

  • 2026-04-22Z

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.