TED218230-2026
CTR, FVC – Dampgeneratorer
- Ordregiver
- CTR I/S
- Oplyst værdi / estimat
- 2.400.000 DKK
- Frist
- 30.4.2026
- Publiceret
- 30.3.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DK012, DNK
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Som et led i CTR’s strategi om at udfase brugen af fossile brændsler, skal to af i alt fire stk. eksisterende oliekedler på Frederiksberg Varmecentral (FVC) udskiftes med to elkedler. Projektet omfatter desuden etablering af en varmeakkumuleringstank (VAK) samt et tilhørende højspændingsanlæg, som begge etableres af andre entrepriser. Nærværende udbud omfatter leverancen af 2 stk. elkedler til dampgeneratoranlæg til VAK’en i forbindelse med ombygning af kedelhallen FVC, samt option på serviceaftale. Dampgeneratorernes formål er at producere en damppude i toppen af VAK’en, således der skabes et passende trykhold i VAK samt i resten af fjernvarmesystemet på FVC. Trykket skal sikre, at fjernvarmevandet ikke begynder at koge, da fremløbstemperaturen kan komme op på 120 °C. Det udbudte arbejde er mere detaljeret beskrevet i det samlede udbudsmateriale.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- open
Tildelingskriterier
- Pris
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Der henvises til udbudsbetingelsernes afsnit 9.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Leverandøren skal oplyse følgende vedrørende økonomisk og finansiel formåen i ESPD'et afsnit IV.B, jf. forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 78: • Soliditetsgrad for de seneste 3 disponible regnskabsår. • Egenkapital for de seneste 3 disponible regnskabsår. Leverandør skal opfylde følgende mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen: 1. Leverandør skal have en gennemsnitlig soliditetsgrad (egenkapital /balancesum x 100) på mindst 15 % i de seneste tre (3) disponible regnskabsår. 2. Leverandør skal have en gennemsnitlig egenkapital på mindst DKK 200.000 i de seneste tre (3) disponible regnskabsår. Med “disponible regnskabsår” forstås regnskabsår, hvor der foreligger en afsluttet og godkendt årsrapport. Som dokumentation for overholdelse af de økonomiske og finansielle mindstekrav skal Leverandør fremlægge revisorattesteret dokumentation (enten årsrapport eller erklæring), som dokumenterer den krævede egenkapital og soliditetsgrad.
- Leverandøren skal oplyse følgende vedrørende teknisk og faglig formåen i ESPD’et del IV.C eller i særskilt referenceark, jf. forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 78: Referencer med beskrivelse af de betydeligste lignende opgaver, som Leverandør helt eller delvist har udført i de seneste tre (3) år med angivelse af: 1. Leverancesum 2. Leveranceperiode (måned/år) 3. Leverandørs rolle 4. Ordregiver og kontaktperson hos Ordregiver 5. Kort beskrivelse af leverancen. Referencerne bedes ikke fylde mere end to (2) A4-sider pr. reference. Bemærk at referencerne vil blive anvendt til vurdering af opfyldelse af mindstekrav, jf. nedenfor, hvorfor det er vigtigt, at referencerne indeholder oplysninger, som viser overholdelsen af de nedenfor beskrevne mindstekrav. Leverandøren, inklusive eventuelt støttende enheder eller konsortier, må maksimalt vedlægge fem (5) referencer. Hvis Leverandøren vedlægger flere referencer end det tilladte antal, vil Ordregiver vurdere referencerne på baggrund af de fem (5) først anførte referencer, og se bort fra eventuelle referencer, som måtte være anført derefter. Leverandøren skal opfylde følgende mindstekrav til Teknisk og/eller faglig formåen: 1. Leverandøren skal inden for de seneste tre (3) år, beregnet fra fristen for indsendelse af tilbuddet, have udført mindst to (2) sammenlignelige referencer vedrørende levering af eldrevne dampkedler med en kapacitet på mindst 100 kW. Ved sammenlignelige referencer forstås levering af en eller flere eldrevne dampkedler i samme leverance med en kapacitet på minimum en af kedlerne på mindst 100 kW. 2. Leverandøren skal inden for de seneste tre (3) år, beregnet fra fristen for indsendelse af tilbuddet, have udført mindst en (1) sammenlignelig reference, hvor leverandøren viser, at leverandøren har ydet service af eldrevne dampkedler og dermed har erfaring og kompetencer med dette. Ved sammenlignelig reference forstås, at leverandøren har indgået en serviceaftale vedr. service af en eller flere kedler, leveret af leverandøren. Det er tilladt, at en reference omfatter erfaring med både levering af eldrevne dampkelder (referencekrav nr. 1) og service af eldrevne dampkedler (referencekrav nr. 2). I så fald kan samme reference medregnes til opfyldelse af begge mindstekrav og tælles som én af de maksimalt fem anførte referencer. Det bør fremgå tydeligt, om referencen omhandler levering af eldrevne dampkelder og/eller service af eldrevne dampkedler. Som dokumentation for overholdelse af de faglige og tekniske mindstekrav skal Leverandør fremlægge en referenceliste. Referencer, som skal indeholdes i ESPD’et, anses af Ordregiver for at være den endelige dokumentation for Leverandørs tekniske og faglige formåen. Ordregiver er dog berettiget til at kontrollere de afgivne oplysningers rigtighed.
Oplyste spørgefrister
- 2026-04-17+02:00
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Technical Water Treatment Plant
DIN Forsyning Teknisk Vand A/S
- Udbud af rammeaftale på leje af letvogne mv.
Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen
- EU-udbud af Shunt-reaktorer 25-30 MVAr til KONSTANT Net og Dinel
KONSTANT Net A/S
- Hinnerup Fjernvarme - 16 MW Elkedelanlæg
Hinnerup Fjernvarme
- Udførelse af teknik (maskin) ifm. etablering af tilslutningsanlæg 725
Kredsløb Transmission A/S
- Bygherrerådgivning
Lyngby Taarbæk Forsyning