Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED206717-2026

Udførelse af afskærende spildevandsledninger i Hedensted (Løsning-Daugård)

Oplyst værdi / estimat
Frist
Publiceret
25.3.2026
Leveringssted (NUTS)
DK042, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Entreprisen omfatter etablering af spildevandstrykledninger vest om Hedensted. I udførelse af entreprisen skal ledningerne etableres ved opgravning samt ved udførelse af styrede boringer samt microtunnelering under jernbane. Entreprisen omfatter i store træk følgende: • Etablering af ca. 4.900 m 2 stk. Ø355 PE spildevandstrykledning ved opgravning. • Etablering af ca. 1.900 m Ø160-Ø355 PE ledninger ved styret boring. • Etablering af 48 m Ø1099 GRP foringsrør ved microtunnelering under jernbane. • Etablering af 2 stk. ø355 PE spildevandstrykledninger i 48 m Ø1099 GRP foringsrør • Etablering af presse- og modtagegruber som tæt spuns til microtunnelering • Etablering af 12 stk. Ø1250-1500 mm betonbrønde • Retablering

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Ved vurderingen af kriteriet "Pris" indgår de af tilbudsgiveren oplyste priser, jf. tilbudslistens angivelser, hvor det er den samlede tilbudssum i Tilbudslisten, der danner grundlag for evalueringen af "Pris".

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Ordregiver har følgende mindstekrav til ansøgers økonomiske og finansielle formåen: • Soliditetsgrad på minimum 20 % i hvert af de 3 seneste tilgængelige regnskabsår.
  • Ansøger skal angive hvilken firmaafdeling samt dennes adresse, der skal udføre nærværende entreprise i et særskilt dokument der uploades på iBinder. Hvis der anvendes underentreprenører, hvis formåen ansøger baserer sig på, skal disse også angives med afdelingsadresse. I dokumentet angives hvilken eller hvilke afdelinger, også hos eventuelle underentreprenører, der skal udføre arbejdet indenfor hver af de 3 fagområder: • Etablering af trykledninger ved opgravning • Etablering af trykledninger ved styret underboring • Etablering af GRP-rør ved microtunnelering Ansøger skal dokumentere at den/de udførende afdelinger har erfaring med udførelse af tilsvarende anlægsarbejder ved fremlæggelse af referencer (i ESPD Del IV.C) indenfor: • Kloakprojekter med etablering af PE-trykledninger • Styret underboring • Microtunnelering som beskrevet i afsnit 1.2. Mindstekrav 1. Ansøger skal fremlægge mindst 4 referencer fra de seneste 5 år vedrørende udførelse af ledningsanlæg til spildevand. Referencerne skal vedrøre projekter udført af de afdelinger der skal udføre nærværende entreprise. Projekterne skal være udført indenfor de seneste 5 år, regnet fra datoen for færdiggørelsen af projektet. Referencer må gerne være igangværende. 2. Mindst 1 reference skal omfatte udførelse af microtunnelering i forbindelse med etablering af forsyningsledninger. 3. Mindst 1 reference skal omfatte udførelse af styret underboring i forbindelse med etablering af forsyningsledninger. 4. Mindst 2 referencer skal vedrøre etablering af trykledninger eller tilsvarende ledningsanlæg, hvor ansøger har været ansvarlig udførende entreprenør (hoved- eller totalentreprenør). Manglende opfyldelse af ovenstående mindstekrav medfører, at ansøgningen ikke tages i betragtning. Der henvises endvidere til afsnit 2.3 for beskrivelse af hvad der tillægges positiv værdi. For hver reference skal følgende angives: • bygherre (navn og kontaktoplysninger) • projektbeskrivelse • udførende afdeling og dennes adresse • ansøgers rolle og ansvar • udførte hovedaktiviteter (fx opgravning, styret underboring, microtunnelering, trykledning) • entreprisesum for ansøgers arbejder • udførelsesperiode (start/slut) Ordregiver forbeholder sig ret til at kontakte den angivne reference. Ansøger skal i overensstemmelse med ovenstående angive og beskrive minimum 4 og maksimalt 6 referencer. Hvis ansøger foretrækker det, kan referencerne med ovenfor nævnte krævede indhold også angives i et særskilt bilag som pdf-format, der uploades sammen med ansøgningen. Hvis referencerne vedlægges som bilag, bør de enkelte referencer hver især ikke fylde mere end 1 A4-side. Der bør i referencen tydeligt beskrives, hvilken virksomhed referencen gælder for, og hvilke roller ansøger har varetaget på projektet. Hvis ansøger har samarbejdet med andre aktører, skal tilbudsgiver angive i referencen hvilke dele af opgaven tilbudsgiver har udført.
  • Mindstekrav Ansøger skal aflevere min. 1 CV for henholdsvis entrepriseleder og formand, som tilbudsgiveren forventer at tilknytte projektet. Ansøger må dog aflevere op til 2 CV’er for de 2 entrepriseledere som ansøger forventer har størst sandsynlighed for at komme på nærværende opgave samt op til 2 CV’er for de 2 formænd som ansøger forventer har størst sandsynlighed for at komme på opgaven. Manglende opfyldelse af ovenstående mindstekrav medfører, at ansøgningen ikke tages i betragtning. Der henvises endvidere til afsnit 2.3 for beskrivelse af hvad der tillægges positiv værdi. CV’erne skal være med tydelig angivelse af rolle/funktion på projektet, ansvarsfordeling, kompetencer og væsentligste referenceprojekter på lignende projekter. I CV’erne skal det præciseres, hvilken rolle den pågældende nøglemedarbejder havde i forhold til CV’ets referenceprojekter. Referenceprojekterne skal være afsluttet indenfor de seneste 6 år. En af de tilbudte entrepriseledere og en af de tilbudte formænd skal efterfølgende anvendes på det udbudte projekt. Såfremt begge de tilbudte entrepriseledere eller formænd er optagede på andre projekter og alligevel ikke kan tilknyttes nærværende entreprise ved entreprisens opstart, kan ansøger tilbyde en 3. entrepriseleder henholdsvis formand. Vedkommende skal have samme kompetencer som de tilbudte og CV for vedkommende skal godkendes af bygherre. Evt. udskiftning af entrepriseleder eller formand på et senere tidspunkt skal godkendes af bygherre inden udskiftning. Endelig skal CV’erne indeholde oplysninger, der er relevante for løsningen af den udbudte opgave, herunder bl.a. grunduddannelse, relevante efter-/videreuddannelser, tidligere ansættelser og arbejdsfunktioner, relevante funktioner og udførte opgaver samt eventuelle ledelsesopgaver. Hvert CV må ikke fylde mere end 3 A4-sider. Fylder CV’et mere end 3 A4-sider, vil Ordregiver kun lægge vægt på de 3 første A4-sider.

Oplyste spørgefrister

  • 2026-03-30+02:00

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.