Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED290307-2026

Statens Facility Management 2026

Oplyst værdi / estimat
392.978.660,79 DKK
Frist
Publiceret
28.4.2026
Leveringssted (NUTS)
DNK, FRO, GRL

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Tildeling

Vinderlisten dækker bekendtgørelsen. Denne visning har ikke en sikker kobling mellem hver vinder, delkontrakt, værdi og udløbsdato. Se originalen for fordelingen.

Bekendtgørelsens samlede værdi: 392.978.660,79 DKKKontrakt indgået: 9.4.2026
CVR 14406042Oplyst værdi: 392.978.660,79 DKK

Beløb er offentliggjorte værdier i bekendtgørelser og kan omfatte flere delkontrakter, rammeaftalelofter og estimater. De viser ikke faktisk omsætning eller forbrug. Valutaer summeres hver for sig uden omregning. Manglende beløb er ikke nul. Se datagrundlag og metode.

Beskrivelse
Nærværende udbud vedrører udbud af Statens Facility Management i form af seks serviceområder og skønnes at have en anslået værdi mellem 225 og 325 mio. kr. årligt indenfor de seks serviceområder. De omfattede institutioner er geografisk spredt i hele landet. Der er forventet driftsstart af aftalen d. 01. oktober 2026. Udbuddet omfatter følgende serviceområder: 1) Renhold, planteservice og vinduespolering 2) Forplejning 3) Intern service 4) Udearealer 5) Indvendigt vedligehold 6) Affaldshåndtering. Hvert serviceområde indeholder en række delservices. Der henvises til udbudsmaterialet for detaljeret uddybning heraf, herunder også nærmere oplysninger om omfang og servicekrav. Udbuddet omfatter ca. 240 ejendomme fordelt på ca. 290 lokaliteter i varierende størrelse. Lokaliteterne er fordelt på omkring 470.000 rengjorte m2, geografisk placeret i og omkring hovedstadsområdet og over hele landet. Ikke alle serviceydelser og delservices udføres på samtlige institutioner; dette afhænger bl.a. af den pågældende institutions karakter, størrelse og hvorvidt den pågældende ejendom er ejet eller lejet af staten. Bygningsstyrelsen ønsker at sikre, at leverancerne løbende kan tilpasses de konkrete behov hos institutionerne og har derfor stort fokus på en skalérbar kontrakt, der eksempelvis kan favne indflytning i nye bygninger og fraflytning af andre. Desuden ønsker Bygningsstyrelsen, at leverandøren i kontraktperioden tager initiativ til at forbedre og effektivisere på de enkelte serviceområder og på tværs af aftalen, hvor dette findes fornuftigt. Bygningsstyrelsen ønsker med udbuddet at finde en stærk samarbejdspartner, der har et vedvarende fokus på at optimere statens Facility Management indkøb og derigennem reducere de samlede omkostninger, uden at dette får betydning for det aftalte kvalitetsniveau, ligesom Bygningsstyrelsen ønsker en samarbejdspartner, der kan understøtte en statslig Facility Management løsning, hvor bæredygtighed og grønne løsninger spiller en stor rolle. Opgaveløsningen skal løbende understøttes digitalt med henblik på at optimere forretningsprocesserne samt sikre god kundeservice. Bygningsstyrelsen stiller et standard FM-system med dertilhørende serviceportal til rådighed til systemunderstøttelse af aftalen. En række medarbejdere omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven vil overgå til den vindende leverandør ved driftsstart. Kontraktindgåelse forventes indgået primo april 2026 med en forberedelsesperiode frem til driftsstart 01.10.2026. Udbuddet gennemføres som udbud med forhandling, med prækvalificering af 5 ansøgere og forventeligt 1 forhandlingsrunde. Ordregiver kan efter hvert forhandlingstilbud, på baggrund af tildelingskriteriet og underkriterierne, vælge at udelukke en Tilbudsgiver fra den videre proces. Medmindre Bygningsstyrelsen vælger at tildele opgaven med udgangspunkt i et indledende tilbud, gennemføres der et forhandlingsforløb, hvor tilbudsgiverne inviteres til parallelle forhandlingsmøder, som vil blive dokumenteret jf. udbudsbetingelserne. Fristerne for aflevering af tilbud fremgår af udbudsmaterialet. Forhandlingsmøderne vil blive afholdt i uge 45-46 på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V. Forhandlingsmøderne er berammet til at foregå i tidsrummet kl. 9 til kl. 17. Formålet med forhandlingsmøderne er at sikre, at tilbudsgiverne er opmærksomme på, hvor deres tilbud kan forbedres. Bygningsstyrelsen vil derfor kommentere på de afgivne tilbud, hvor tilbudsgiverne ved forhandlingsmødet ligeledes får lejlighed til at udfordre udbudsmaterialet, jf. også udbudsbetingelsernes bilag D. Den anslåede værdi udgør et skøn over den forventede kontraktsum for kontraktens fulde løbetid inkl. forlængelsesoption. Skønnet er baseret på det historiske forbrug. I den anførte kontraktsum er også indregnet brugernes direkte betaling til leverandøren i form af bestillingsydelser og tilkøb. Der henvises i øvrigt til udbudsmaterialet i sin helhed. Udbudsbetingelserne indeholder en nærmere beskrivelse af opgaven og udbudsforløbet, og det øvrige udbudsmateriale indeholder en beskrivelse af opgavens omfang.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • neg-w-call

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Kvalitet

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Ved bedømmelse af underkriteriet Pris anvendes en lineær skala, hvor tilbuddet med laveste pris tildeles 10 points, mens et tilbud med en pris, der ligger 75 % højere end laveste pris, tildeles 1 point. Point for pris gives med to decimaler. Hvis ét eller flere af de indkomne tilbud ikke kan rummes inden for en spredning på 75 %, og det tilbud, der samlet står til at opnå det højeste totale antal point for pris og de kvalitative underkriterier, er blandt disse, vil der blive anvendt en sekundær model, hvor den procentvise faktiske spredning mellem laveste tilbudspris og tilbudsprisen for det tilbud, der samlet står til at opnå det højeste totale antal point for pris og de kvalitative underkriterier, vil blive lagt til grund ved fastsættelsen af hældningsgraden i den lineære skala. Herefter foretages der en fornyet tildeling af point i henhold til den nye hældningsgrad. I tilfælde af pointlighed for den samlede vægtede pointscore mellem to eller flere tilbudsgivere, hvor disse står til at vinde, vil den tilbudsgiver blandt disse, der har tilbudt den laveste pris, vinde. Dette gælder uagtet, om det er den primære eller sekundære model, der finder anvendelse.
  • I evalueringen af underkriteriet ”Kvalitet” indgår følgende delkriterier, som vægtes i henhold til de angivne procentsatser: - Kvalitet i serviceleverance og opgaveløsning (50%) - Bemanding og organisering (40%) - Bæredygtighed (10%) Ved bedømmelsen for underkriteriet "kvalitet", vil der i første om gang blive tildelt point på delkriterie-niveau, som vægtes i henhold til de angivne procentsatser og summeres til et samlet point med to decimaler for underkriteriet "Kvalitet". For underkriteriet "Kvalitet", vil point for delkriterierne blive tildelt i henhold til en pointskala fra 1 til 10, hvor 10 gives for et fremragende tilbud og 1 point gives til et tilbud som kun netop er antageligt.

Oplyste optioner

  • Udbuddet indeholder følgende optioner: 1) Midlertidig anvendelse af Ordregivers eksisterende IT-system jf. udbudsmaterialets bilag 8 med dertilhørende underbilag 2) Forlængelsesoption

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.