TED352778-2026
Udbud af rammeaftale vedrørende levering, drift og support af Wide Area Network til DSB
- Ordregiver
- DSB
- Oplyst værdi / estimat
- 100.000.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 22.5.2026
- CPV
- 72720000
- Leveringssted (NUTS)
- anyw-eea
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
DSB udbyder denne rammeaftale vedrørende levering af et Wide Area Network (herefter Netværket) til DSB samt driften og supporten heraf. Netværket skal leveres som en service gennem en abonnementsordning, og skal afløse DSB’s eksisterende netværk. Netværket og tilknyttede services skal leveres med det formål at sammenbinde alle DSB’s Lokationer samt DSB’s datacentre i én fælles infrastruktur med den i rammeaftalen efterspurgte kapacitet, sikkerhed og driftsstabilitet. På tidspunktet for offentliggørelsen af udbuddet har DSB 205 antal lokationer, som der skal leveres forbindelser til. Leveringen af Netværket, er opdelt i faser: 1) En afklaringsfase 2) En implementeringsfase 3) En driftsfase med Løbende Ydelser DSB kan endvidere bestille Bestillingsydelser, herunder nye forbindelser og timebaserede konsulentydelser. Netværket vil således løbende i aftalens løbetid blive udviklet i takt med, at DSB løbende bestiller bestillingsydelser og nye forbindelser, som skal indgå som en del af den samlede netværksinfrastruktur. Ved kontraktens ophør skal leverandøren bistå DSB med ophørsydelser og overgang til en ny netværksinfrastruktur.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- neg-w-call
Tildelingskriterier
- Pris
- Kvalitet
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Underkriteriet Pris evalueres på grundlag af en evalueringsteknisk pris, der opgøres som anført i udbudsbetingelserne
- Underkriteriet Kvalitet har delkriterier med vægtninger, som fremgår af udbudsbetingelserne.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger: Ansøgers soliditetsgrad i de tre seneste disponible regnskabsår Erklæring om virksomhedens soliditetsgrad, udregnes som (samlede egenkapital/samlede aktiver) x 100 pr. år, eller uddrag heraf i de seneste 3 disponible årsrapporter/årsregnskaber, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger/tilbudsgiver opfylder minimumskrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges nedenstående dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet. DSB henviser i øvrigt til dokumentationsformerne angivet i udbudsloven § 154, stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Som minimumskrav kræves en gennemsnitlig soliditetsgrad på mindst 20,0% indenfor de seneste 3 finansielle år. Soliditetsgraden udregnes som (samlede egenkapital/samlede aktiver) x 100 = soliditetsgrad indenfor de seneste 3 finansielle år. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes soliditetsgraden som ansøgerens og disse andre enheders samlede egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent i de seneste 3 finansielle år. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes soliditetsgraden som virksomhedernes samlede egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent og som gennemsnit af de seneste 3 finansielle år. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.”Finansielle nøgletal” Ansøger bedes tydeligt anføre ”soliditetsgrad” i besvarelse.
- Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger: Ansøgers gennemsnitlige årsomsætning indenfor de tre seneste disponible regnskabsår. Erklæring om virksomhedens gennemsnitlige omsætning eller uddrag heraf i de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne i seneste disponible årsrapport/årsregnskab afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder minimumskrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges nedenstående dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet. DSB henviser i øvrigt til dokumentationsformerne angivet i udbudsloven § 154, stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Som minimumskrav kræves en gennemsnitlig årlig omsætning på mindst DKK 100.000.000 inden for de seneste 3 finansielle år. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes omsætningen som ansøgerens og disse andre enheders samlede omsætning i hvert af de seneste 3 finansielle år. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes omsætningen som virksomhedernes samlede omsætning i hver af de seneste 3 finansielle år. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B ”Samlet årsomsætning”.
- Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger: Ansøgers EBIT-margin i de tre seneste disponible regnskabsår. Erklæring om virksomhedens EBIT-margin, udregnet som (EBIT/Omsætning) * 100, pr. år, eller uddrag heraf i de 3 seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder minimumskrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges nedenstående dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet. DSB henviser i øvrigt til dokumentationsformerne angivet i udbudsloven § 154, stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Som minimumskrav kræves en gennemsnitlig EBIT-margin, udregnes som (EBIT/Omsætning) * 100, på mindst 1,5% indenfor de seneste 3 finansielle år. Gennemsnitlig EBIT-margin beregnes som gennemsnittet af EBIT-marginen for de seneste 3 finansielle år. Hvis ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes EBIT-margin som ansøgerens og disse andre enheders samlede EBIT i forhold til deres samlede omsætning, udregnet i procent i de seneste 3 finansielle år. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes EBIT margin på en tilsvarende måde, dvs. sammenslutningens samlede EBIT i forhold til deres samlede omsætning udregnet i procent og som gennemsnit af de seneste 3 finansielle år. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B ”Finansielle nøgletal” Ansøger bedes tydeligt anføre ”EBIT-margin” i besvarelse.
- Ansøger skal indsende referencer med oplysning om ansøgers betydeligste erfaring med tilsvarende opgaver, jf. ESPD'et, pkt. IV.C. Ansøger angiver i ESPD DEL IV ” Udvælgelseskriterier”, ved de enkelte kriterier, hvorledes tilbudsgiver opfylder minimumskravene til opfyldelse af kriterierne. Det er et minimumskrav, at ansøgeren inden for de seneste 3 år har igangsat, varetaget eller udført mindst en (1) tilsvarende opgave. Ved en tilsvarende opgave forstås levering af et Wide Area Network (WAN) med forbindelser til minimum 100 antal lokationer, og at WAN-løsningen på tidspunktet for indsendelse af ansøgning har været i drift i mindst ét år regnet fra bestået driftsprøve. Der skal angives som minimum én reference og maksimum fem referencer. Hver reference skal indeholde: A) Modtager af arbejdet/ydelsen (herunder branche/kundetype), B) Tidspunkt og varighed for opgavens udførelse. (Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det alene den del af ydelserne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som kan indgå i vurderingen af referencen. Ved angivelse af dato for leverancen skal ansøger angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi opgaverne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, skal ansøger i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet.) C) Beskrivelse af projektets art og omfang, D) Antallet af lokationer WAN er blevet leveret til i henhold til referencen, E) Antallet af måneder der er leveret drift af det pågældende WAN , F) Om opgaven er gennemført i samarbejde med andre virksomheder, og i givet fald ansøgerens rolle og andel i projektet. Ordregiver henstiller til, at ansøger begrænser beskrivelsen af den enkelte reference til maksimalt at fylde 7.200 tegn inkl. mellemrum. Referencer må ikke indeholde links eller tilsvarende henvisninger. Indgår der flere end det maksimalt tilladte antal referencer i ansøgningen, vil Ordregiver alene vurdere de først angiven referencer, i det fremsendte ESPD. Er Ansøger en sammenslutning af virksomheder, f.eks. et konsortium, eller støtter ansøger sig på andre virksomheders formåen, vil der tages udgangspunkt i den første referencen i hver af de fremsendte ESPD’er, dernæst den anden reference fra hvert ESPD og så fremdeles (Round Robin). Hvis en reference ikke vurderes at leve op til ovenstående krav, vil den fortsat indgå som en af de 5 første. I forhold til dokumentation for teknisk og faglig formåen, skal ansøger fremlægge følgende dokumentation: Den referenceliste, som skal indeholdes i ESPD'et, anses af Ordregiver for at være den endelige dokumentation for ansøgers referencer. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders kapacitet, jf. foranstående, vil ansøger blive bedt om at fremlægge støtteerklæring eller tilsvarende dokumentation, som godtgør, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for ansøgeren.
- Beskrivelse af udvælgelseskriterier (dansk) Ordregiver vil udvælge tre (3) ansøgere. Såfremt der modtages ansøgninger fra flere end tre (3) egnede ansøgere, vil Ordregiver foretage en udvælgelse blandt disse ansøgere. Udvælgelsen vil ske på baggrund af en vurdering af de mest relevante referencer, set i forhold til den udbudte opgave, som er angivet i udbudsbekendtgørelsen afsnit 5.1.9. Der vil kun blive inddraget referencer, der lever op til minimumskravene til egnethed i henhold til afsnit 5.1.9 og er anført i ESPD’ets del IV. Ved vurderingen af referencernes relevans lægges vægt på a) antallet af lokationer, som der er dokumenteret levering af WAN til. Desto flere lokationer der dokumenteres levering af WAN til, desto bedre. b) antal måneder, der dokumenteres drift af WAN. Desto flere måneder, der dokumenteres drift af WAN, desto bedre. Til brug for udvælgelsen skal ansøger alene udfylde EPSD'ets del V ved reference til del IV.
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Forhåndsmeddelelse vedr. kommende udbud på WAN ydelser, samt høring/markedsdialog af udbudsmatriale
Region Hovedstaden
- Kontrakt vedrørende fiberinfrastrukturydelser samt tilknyttede ydelser
Statens IT
- Genudbud af rammeaftale vedrørende levering, drift og support af Wide Area Network til DSB
DSB
- Udbud af rammeaftale vedrørende levering, drift og support af Wide Area Network til DSB
DSB
- Udbud af rammeaftale vedrørende levering, drift og support af Wide Area Network til DSB
DSB
- Rammeaftale om rådgivningsydelser til brug for etablering, fornyelse og forandring af Banedanmarks transmissionsnetværk og operationel IT
Banedanmark